Artikel

ASICS SUPERBLAST 3 – forståelse for utallige tempi

Jeg har aldrig oplevet en sko, som forstår mig før SUPERBLAST 3. Skoen fordrer roligt tempo, samtidig med at du altid føler overskud til hurtigere tempo

Jeg forstår det nu. Endelig. Længe har jeg undret mig over, hvad der egentlig menes, når en sko kategoriseres som en long run-sko. ASICS SUPERBLAST 3 er langtursskoen.

BLAST-serien er notorisk kendt for ikke at skyde ved siden af. Bare det, at ASICS SUPERBLAST nu får en tredje generation, er imponerende, når man tænker på, at den skal adskille sig fra den i forvejen absurd gode ASICS NOVABLAST . Oven i hatten lancerede ASICS i 2025 ASICS SONICBLAST , som jeg også testede .

Er der overhovedet plads til SUPERBLAST 3 mellem NOVABLAST 5’s alsidighed og SONICBLAST’s komfortable hurtighed? Det tager ikke engang én løbetur rundt om RunningXperts hovedkontor på 350 meter at finde ud af, at svaret er et klokkeklart ja.

Læs med her i anmeldelsen, som samtidig fungerer som en rettesnor for fremtidige langturssko. SUPERBLAST kunne nemlig nemt blive guldstandarden, jeg sammenligner andre sko i kategorien med.

HERRE
HERRE
HERRE
HERRE

    • Vægt: 239 gram
    • Skummateriale: FF Leap og FF Blast Plus
    • Drop: 8 mm (39 mm/47 mm)
    • Skoen er til dig, der vil have en sko, du altid føler dig hurtig i, samtidig med at du føler dig sikker.

    ASICS SUPERBLAST 3 – Overdimensioneret mellemsål med overdimensionerede følelser

    Lad os starte med elefanten i rummet: Skoen er stor. Rigtig stor.

    Et kendetegn for BLAST-serien er den karakteristiske mellemsål med geometriske strukturer, som bygger sig op omkring hælen. På SUPERBLAST 3 er det, som om strukturerne er ganget med halvanden.

    Måske er du ligesom mig, før jeg løb i skoene: lidt skeptisk over, hvor chunky skoen er, med tanker som “den kan man da ikke løbe i, den er jo massiv”. Jeg kan sige dig så meget, at hvis du giver skoene 350 meter, er du ikke i tvivl længere: Den her sko kan løbe.

    Den brede platform, du lander på, er ikke så fast, som den ser ud. FF Leap-skummaterialet, som ligger tættest på din fod, er blødere og mere energireturnerende end FF Turbo+, som du fandt i forgængeren.

    Det er i høj grad dette skummateriale, der giver den unikke følelse af uendelig fart.

    Det er nemlig den følelse, jeg har med skoene: Uanset tempoet jeg løber i, føles det, som om skoene giver mig muligheden for at løbe hurtigere. Den følelse har jeg både i pace 5:00 og i pace 3:30. For mig er det en vifte, der spænder fra rolig jog på trætte ben til potentielt maratontempo. Altså en meget bred vifte.

    HERRE
    HERRE
    HERRE
    HERRE

      Alle tempi herimellem føles forrygende, da skoen ikke pusher dig unødvendigt op i fart. Det er en kæmpe kvalitet.

      Faktisk har jeg ikke fundet den øvre grænse for, hvornår skoene ikke “vil” løbe hurtigere.

      Under FF Leap-materialet har ASICS valgt at fokusere på holdbarhed ved at placere et lag FF BLAST PLUS. Skummet beskytter det mindre holdbare FF Leap mod udefrakommende påvirkninger, og skoens generelt høje beskyttelse har givet mig anledning til at bruge skoene i skov og på grus såvel som på asfalt.

      Her kommer ydersålen også i fokus.

      ASICS SUPERBLAST 3 – Mellemsål hjælper ydersål

      Otte små paneler har ASICS vurderet er nok, og jeg er enig.

      På trods af min ret omfattende test af skoen på forholdsvis utilgiveligt underlag har de dele af mellemsålen, som er eksponeret, ikke fået synlige skader. FF BLAST PLUS er, på trods af hvor godt det føles under foden i sin reneste form i sko som GEL-KAYANO 32 , utrolig modstandsdygtigt over for sten og ujævnheder.

      Du mærker dem ikke i momentet, og de sætter ikke deres præg på skoen. På den måde slipper ASICS afsted med mindre ydersål, da mellemsålen tager det værste virkelig godt. Det betyder lavere vægt: Skoene vejer 239 gram i en US 9.

      Og på trods af valget om relativt lidt ASICSGRIP har jeg ingen bekymring for skoenes holdbarhed. Havde jeg haft det, havde jeg ikke brugt dem til intervaller på grus som noget af det første, hvor de i øvrigt gjorde det fremragende.

      ASICS SUPERBLAST 3 – Overdel med gods i

      Overdelen er af typen Engineered Woven, og her er der fokus på holdbarhed. Den er hverken gennemsigtig eller gennemhullet som på de hurtigste sko. Til gengæld får du fuld bevægelsesfrihed i den vævede konstruktion.

      Skoen føles hverken for bred eller smal, men derimod sikker omkring foden.

      De førnævnte geometriske strukturer fortsætter op omkring hælen og skaber en ramme for din fods afvikling. Denne ramme fortsætter naturligt i overdelen, som ubemærket kontrollerer din stabilitet.

      HERRE
      HERRE
      HERRE
      HERRE

        Det er en overdel, der passer perfekt til skoens løfte om mange kilometers ubekymret tempo. Jeg tager gerne de ekstra gram for til gengæld at få den kontrollerede følelse, uanset om jeg løber på grus, i sving eller på skovstier.

        Skoene er unisex. Et punkt, der altid vækker en lille bekymring hos mig: Er skoene mon for smalle? Den bekymring forsvandt dog hurtigt, for jeg brugte som sagt kun 350 meter på at forelske mig i skoen.

        Jeg har en vane med at tage indlægssålen ud af mine løbesko. Det giver mere plads til foden og et bedre lockdown. I SUPERBLAST 3 var det ikke nødvendigt.

        Er ASICS SUPERBLAST 3 noget for dig?

        Ja.

        For langt de fleste er den førnævnte vifte af tempi, som skoen dækker, så bred, at man reelt ikke har brug for andre sko. Maratontempo til halvmaratontempo er for de fleste det, man træner i.

        Derudover får du en sko, som både hjælper dig med at holde tempoet oppe og nede. Mærkeligt, men sandt. Det første er efterhånden blevet nemt for mange sko. Det sidste er der alt for få, der fokuserer på.

        Jeg har aldrig oplevet en sko, der har forståelse for begge dele på samme tid.

        Det er en fornøjelse.

        HERRE
        HERRE
        HERRE
        HERRE

          Nysgerrig på mere?

          Se hele vores udvalg af løbesko til dame og herre .

          Populære artikler