Indledning
Løbeshop.dk ejes og drives af RunningXpert Group ApS, SE/CVR: 32 27 75 94, Gammel Sellingvej 1, 8370 Hadsten, tlf. 86983614, email [email protected]. Bank: 5471-0001586728.
Disse betingelser er gældende for køb af varer på løbeshop.dk. Vi leverer vores pakker i hele Danmark. Alle pakker sendes fra vores danske lager i Hadsten.
Vores kundeservice sidder klar til at hjælpe dig på mail eller telefon alle hverdage 9:30-16:00. På danske helligdage, holder kontoret lukket, men der pakkes ordre på lageret alle dage undtagen 24. december samt 1. januar.
Kontakt vores kundeservice - mandag-fredag kl. 9:30-16:00
Tlf. 86983614
[email protected]
Priser og betaling
Alle priser er opgivet i DKK inkl. moms. Leveringsomkostninger oplyses i checkout, når du har valgt den ønskede leveringsform.
På løbeshop.dk kan du betale med ViaBill delbetaling, Mobilepay og følgende betalingskort: Dankort, Visa-Dankort, Visa, Visa Electron, Mastercard, Mastercard Debet og JCB. Ved køb med MasterCard vil beløbet blive reserveret på din konto med det samme. Ved betaling med andre kort end MasterCard hæves beløbet først på dit kort, når varen afsendes. Ved køb med ViaBill vil du først modtage dine varer, og herefter skal du betale din månedsydelse den 20. i hver måned. Betaler du ikke til tiden, vil der blive pålagt et gebyr på kr. 39,-. Hvis du fortryder dit køb, ophører aftalen om betaling hos ViaBill. ViaBill finansierer køb for op til 2.000 kr. Bekøb over 2.000 kr. finansieres i samarbejde med SparXpress.
Når du har afgivet din bestilling, vil du kort tid efter modtage en ordrebekræftelse på din email. Når vi afsender varen, vil du modtage din faktura på email, og pengene vil blive trukket fra din konto. Bemærk: Fakturaen er betalt.
Du skal være fyldt 18 år for at handle på løbeshop.dk - er du under 18 år, skal du have samtykke fra dine forældre.
Levering
Vores leveringstid i Danmark er 1-3 hverdage.
Du kan se vores aktuelle fragtpriser og deadlines her på linket
OBS! Ved valg af DAO Home levering, gør vi opmærksom på, at man som kunde selv accepterer ansvaret for pakken, når pakken står som leveret.
OBS! Ved levering i pakkeshops kan der opstå situationer, hvor transportøren leverer til en anden pakkeshop end ønsket grundet pladsproblemer. Dette sker oftest op til Black Friday samt december måned, hvor der er mange pakker i omløb.
Du kan vælge at afhente din pakke gratis på vores kontor på Gammel Sellingvej 1, 8370 Hadsten. Du kan afhente din pakke alle hverdage fra 9:00-19:00, samt i weekenden 11:00-15:00. Du vil modtage en sms, så snart din pakke er klar til afhentning.
Gavekort / voucher
Du kan købe et gavekort online til brug på hjemmesiden. Du vælger selv beløbets størrelse. Du vil modtage en mail, hvorfra du kan printe gavekortet. Gavekortskoden vil stå på din faktura. Gavekortet er gyldigt i 3 år fra købsdatoen.
Når du vælger at returnere en vare eller har en reklamation, kan du vælge at få en ombytning. Det betyder, at du vil modtage en voucherkode på mail. Koden skal bruges til betaling i checkoutet på din nye ordre. Når vi har modtaget og godkendt din returpakke/reklamation, vil din nye ordre blive afsendt.
Retur
Der medfølger en fysisk returlabel til alle danske ordrer som er leveret til en dansk adresse.
Når du opretter en returordre online, vil du automatisk få tilsendt en ny returlabel på din mail. Du kan frit vælge hvilken du benytter. Herefter har du 14 dage til at sende varen retur til os. Det koster dig kun kr. 39,- at benytte vores returlabel. Beløbet fratrækkes din returordre. (gælder ikke reklamationer)
Du kan oprette din returordre her
Hvis varen skal returneres, beder vi dig venligst undgå at udsætte varen for omgivelser med negativ påvirkning såsom sved, rygning, lugt fra køkkenet, katte- / hundehår eller lignende. Ligeledes henstiller vi til at sko og andet fodtøj altid prøves med strømper på samt at de ikke prøves på udendørs eller på andre snavsede områder.
Du kan frit vælge, om du bruger denne eller dén, der er medsendt i din pakke. Hvis du ikke benytter vores returlabel, skal du selv afholde alle omkostningerne til returneringen. Vi anbefaler altid, at du får en kvittering på pakken, uanset om det er vores label eller en købt label, der er benyttet. Vi modtager som regel din returpakken indefor 1-3 hverdage efter din afsendelse. Har du ikke en kvittering, og pakken bortkommer uden scan, har vi ingen mulighed for at hjælpe dig. Det er kundens ansvar at bevise, at pakken er indleveret.
OBS! Løbebånd er undtaget vores normale fragt- og returvilkår. Ved køb af løbebånd tilbydes IKKE fri fragt, lige som der ikke er gratis ombytning. Vi tilbyder heller ikke returlabel mod betaling ved returnering af løbebånd. Returfragt ved fortrydelse af køb er for kundens egen regning.
Det er kundens eget valg, hvilken forsendelsesmetode, der vælges til returnering af varer. Vælger man ikke at benytte vores returlabel, anbefaler vi at sende pakken som en business pakke. Husk at få en kvittering på pakken.
Hos løbeshop.dk behandler vi som regel returvarer indenfor 1-2 hverdage. Skal du have penge retur, vil disse blive overført til købers betalingskort. Pengene går altid retur til købers konto. Det er ikke muligt at refundere pengene til anden konto. Du skal forvente at pengene er på din konto i løbet af 1-5 hverdage. Bemærk op til 30 dage med MasterCard.
Emballage og varens stand, når du returnerer en pakke
Varen sendes tilbage i original emballage. Varens originale emballage må ikke benyttes som forsendelsesemballage, tapes til, frankeres eller lignende, men skal sendes med retur. Varen eller emballagen må ikke være beskadiget, og mærker og mærkater skal være intakte.
Ved tilbagelevering bør du sørge for, at varerne er forsvarligt indpakket. Du har selv ansvaret for varen, indtil vi modtager den. Gem derfor postkvittering samt evt. track and trace nummer.
Returnering af varer sker på eget ansvar. Såfremt varens værdi overstiger 5.000 DKK anbefales det, at du returnerer varen som værdipakke, hvormed du som kunde er forsikret, såfremt pakken skulle gå tabt i posten.
Hvis varen skal returneres, beder vi dig venligst undgå at udsætte varen for omgivelser med negativ påvirkning såsom sved, rygning, lugt fra køkkenet, katte- / hundehår eller lignende. Ligeledes henstiller vi til at sko og andet fodtøj altid prøves med strømper på samt at de ikke prøves på udendørs eller på andre snavsede områder.
Vi modtager ikke pakker sendt pr. efterkrav.
Fortrydelse
Købet kan fortrydes ved at sende ordren retur til løbeshop.dk eller ved personlig returnering på ovenstående adresse. Derudover er forbrugeraftaleloven gældende.
Vi yder 180 dages fuld fortrydelsesret fra den dag, du modtager dine varer. Dette gælder ikke på energiprodukter, der har en udløbsdato.
Inden for fortrydelsesrettens første 14 dage kan du returnere en vare, selvom denne er brugt. Du hæfter selv for en evt. værdiforringelse. Værdiforringelsen fastsættes af løbeshop.dk, ud fra hvad løbeshop.dk kan få for varen i videresalg.
Hvis du ønsker at få refunderet varens fulde beløb, skal denne leveres tilbage i samme stand og mængde som ved modtagelse samt original, intakt emballage. Hvis den originale emballage mangler, kan det muligvis medføre en værdiforringelse af varen. Den originale emballage er en væsentlig del af varens værdi og er dermed afgørende for, om vi kan sælge varen som ny til en anden kunde.
Delvis fortrydelse: Hvis du har opnået en mængderabat, og herefter fortryder en del af købet og ikke længere lever op til betingelsen for at opnå mængderabatten, vil du ikke længere have krav på værdien af rabatten.
Du hæfter kun for eventuel forringelse af varens værdi, som skyldes anden håndtering end hvad der er nødvendigt for at fastslå varens art, egenskaber og den måde, den fungerer på. Med andre ord – du kan prøve varen på samme måde, som hvis du prøvede den i en fysisk butik. Hvis varen er prøvet udover, hvad der beskrevet ovenfor, betragter vi den som brugt, hvilket betyder, at du ved fortrydelse af købet kun får en del eller intet af købsbeløbet retur, afhængig af varens handelsmæssige værdi. For at modtage hele købsbeløbet retur må du altså gøre det samme, som man kan i en fysisk butik. Du må afprøve varen, men ikke tage den i egentlig brug.
Reklamation
Som forbruger har du 2 års reklamationsret efter varen er modtaget, hvilket betyder, at du enten kan få varen repareret, ombyttet, pengene tilbage afhængig af den konkrete situation. Dette betinger selvfølgelig, at reklamationen er berettiget. Reklamationer fremsendes eller afleveres personligt til ovenstående adresse. Løbeshop.dk stiller ikke krav til forsendelsesmetode, men vi anbefaler, at du får en kvittering for afsendelse, når du sender en vare til løbeshop.dk, så du har et bevis på, at du har sendt pakken, såfremt den skulle gå tabt i posten.
Når du sender en reklamation til os, er den originale emballage ikke nødvendig.
Ved reklamation af ure/GPS kan man med fordel kontakte løbeshop.dk først for at opnå en hurtigere ekspedition.
Når du opretter en returordre online, vil du få tilsendt en returlabel på din mail. Det er gratis at benytte vores returlabel. Du kan oprette din reklamation her på linket
Vi behandler som regel din reklamation indenfor 1-2 hverdage efter vi har modtaget pakken.
Efterlysning
Har du problemer med modtagelsen af din pakke, kontakt da venligst vores kundeservice 86983614 eller på [email protected].
Er din pakke bortkommet, ønsker vi at hjælpe dig hurtigst muligt. Transportøren har 30 dage til at søge efter din pakke.
Vi tager ansvar for din pakke 30 dage efter afsendelse fra os. Efterlyser du din pakke efter 30 dage, hæfter du selv for den som kunde.
Moms refundering
Løbeshop.dk tilbyder momsrefusion på danske ordre, hvor kunden er bosat udenfor EU. For at få godkendt momsrefusion, skal du sende følgende til os;
Stemplet faktura, billede ID, samt dokumentation for bopæl (el regning el. lign) Vi vil gemme din dokumentation i 5 år grundet revision.
Du kan læse mere om momsfritagelse fra SKAT her på linket
Kundekonto
Vælger du at oprette en konto, accepterer du at modtage nyheds- og tilbudsmails. Mailservicen kan afmeldes her på linket
Alternativt kan du afmelde mailservicen ved at skrive til os på [email protected]
Øvrigt
Ingen parallelimport. Vi handler kun med de officielle leverandører.
Brug af cookies
Du kan læse alt om løbeshop.dk's brug af cookies på vores separate cookie side
Logstatistik
Logstatistik bruges på loebeshop.dk og betyder, at et statistik-system opsamler information, som kan give et statistisk billede af, hvor mange besøgende et website har haft, hvor de kommer fra, på hvilken del af websitet dette forlades mm. På loebeshop.dk anvendes logstatistik med det formål at optimere websitet og dets funktionaliteter.
Logstatistik bruges til personalisering af markedsføringen mod brugeren samt at skabe øget brugervenlighed.
Klager
Hvis du som forbruger vil klage over dit køb, skal du kontakte (indsæt mailadresse for relevant person/enhed i webshoppen) Hvis det ikke lykkes os at finde en løsning, kan du sende en klage til: Nævnenes Hus, Toldboden 2 8800 Viborg www.naevneneshus.dk For at kunne klage, skal varen eller ydelsen, som du vil klage over, have kostet mindst kr.1110,00 og højst kr.100.000. For klager over tøj og sko, skal prisen dog have været mindst 720 kr. Det koster et gebyr at få klagen behandlet.
Når du handler på en e-mærket webshop, kan du gratis få behandlet din sag - uanset beløbets størrelse. Læs mere her
Har du bopæl i et andet EU-land end Danmark, kan du klage til EU-Kommissionens klageportal her
Standardfortrydelsesformular
Til Løbeshop.dk ApS, Gammel Sellingvej 1, 8370 Hadsten, mail: [email protected]
Jeg meddeler herved, at jeg ønsker at gøre fortrydelsesretten gældende i forbindelse med min købsaftale om følgende varer/tjenesteydelser:
Bestilt den: _____________________ Modtaget den: ___________________________
Forbrugerens navn: _______________________________________________________
Forbrugerens adresse: ____________________________________________________
Forbrugerens underskrift: _________________________________ Dato: __________
(kun hvis formularens indhold meddeles på papir)
Disse betingelser er senest opdateret d. 27. marts 2023.