Den første version af Garmin Fenix blev lanceret tilbage i 2012. Siden da har serien undergået en voldsom udvikling, og i dag betragtes Garmins Fenix-serie vidt og bredt som markedets bedste multisport GPS-ure. Her får du overblikket over de forskellige generationer i Garmin Fenix-serien samt de mest iøjefaldende opgraderinger og forbedringer fra år til år.
Garmin Fenix er topmodellen fra Garmin, som henvender sig til både outdoor-folket, eventyreren, ultraløberen, data-nørden og den seriøse atlet. Fenix-serien er derudover kendt for sine mange avancerede funktioner samt en ekstremt hårdfør byggekvalitet, der gør urene perfekte til alle former for aktiviteter og sport.
- Der har derfor også været stor spænding og høje forventninger op til lanceringerne af de nye generationer hvert år.
Garmin Fenix - tidslinje
Garmin Fenix - lanceret i 2012:
Garmin Fenix 1 var det første outdoor- og adventure ur designet i kraftig byggekvalitet.
Med lancering af Fenix 1 var det det første ur med batterilevetid på helt op til 50 timer i UltraTrac-tilstand, hvilket var en milepæl for GPS-ure tilbage i 2012.

Gamins Fenix 1. generation
Garmin Fenix 2 - lanceret i 2014:
Garmin Fenix 2 blev lanceret små 2 år efter Fenix (1. generation), og havde ikke fået nogen større designændring. Fenix 2 blev det første Fenix-ur til multisport (triatlon), hvor der nu kom svømning i pool og åben vand, ski og mulighed for trådløs overførsel til Garmin Connect via Bluetooth.
Garmin Fenix 2 fik også nogle nye avancerede træningsfunktioner som restituationsanbefaling, SmartTrack og Smart Notifications.

Garmin Fenix 2
Køb Garmin Fenix 2 her Læs mere om Garmin Fenix 2 her
Garmin Fenix 3 - lanceret i 2015:
I starten af 2015 lancerede Garmin den længe ventede Fenix 3. Fenix 3 blev lanceret som et helt nyt ur, med nyt design og et væld af nye funktioner. En af de hovedsaglige opgraderinger var den nye farveskærm på 1,2” og en integreret EXO-antenne i urets krans, der sørger for hurtigere og mere nøjagtig GPS og GLONASS-satellitforbindelse.
Derudover gik uret fra at være vandtæt ned til 50 meter i Fenix 2 til at være vandtæt helt ned til 100 meter i Fenix 3. Med en batterilevetid på op til 20 timer i almindelig GPS-tilstand og op til 50 timer i UltraTrac-tilstand var Fenix 3 et outdoor GPS-ur til adventure-folket, der har brug for batteri til flere dage.

Garmin Fenix 3
Køb Garmin Fenix 3 her Læs mere om Garmin Fenix 3 her
Garmin Fenix 3 HR - lanceret i 1. halvår 2016:
2016 var et år med to lanceringer i Fenix serien, hvor Garmin Fenix 3 HR stod for den første i starten af 2016. Den største forskel fra forgængeren var, at Garmin Fenix 3 HR blev opgraderet med Garmin Elevate pulsteknologi – heraf navnet HR (heart rate). Uret måler altså pulsen direkte på håndleddet, hvilket giver mulighed for at registrere pulsdata uden at bære en brystrem. Derudover var det også muligt at overvåge sine daglige aktiviteter med pulsregistrering hele døgnet.

Garmin Fenix 3 HR
Køb Garmin Fenix 3 HR her Læs mere om Garmin Fenix 3 HR her
Garmin Fenix Chronos - lanceret i 2. halvår 2016:
I det 2. halvår af 2016 lancerede Garmin endnu en generation af Fenix ure, da Garmin Fenix Chronos så dagens lys. Rent funktionsmæssigt skete der ikke de store ændringer i forhold til de tidligere generationer, men designmæssigt derimod, skete der kæmpe forandringer. Urene i Chronos serien skulle nemlig ramme en ny niche-målgruppe. Med Chronos-urene så vi for første gang et træningsur der samtidig er et luksus-ur, som også kan benyttes til finere selskaber. Det unikke, stilede og luksuriøse design betyder dog også, at prisen ligger i den høje ende.

Garmin Fenix Chronos serien
Garmin Fenix 5 serien - lanceret i 2017:
Som den opmærksomme læser nok har spottet, så er der ingen Fenix 4. I 2017 vælger Garmin bevidst at kalde den nye serie af Fenix modeller for Garmin Fenix 5. Det skyldes at ”fenix 4” på kinesisk nærmest lyder identisk med ordet ”død” og at det ifølge kinesisk kultur derfor bringer uheld – men nok om det.
Den mest bemærkelsesværdige ændring fra Fenix 3 er, at der i Fenix 5 nu kom tre varianter af uret - 5S, 5 og 5X, der havde forskellige fysiske størrelser. 5X-versionen havde derudover også et komplet indbygget Topografisk kort, som gjorde det muligt, at bruge uret som traditionel GPS med ægte turn-by-turn navigation.

Garmin Fenix 5 serien
Køb Garmin Fenix 5 her Læs mere om Garmin Fenix 5 her
Garmin Fenix 5 PLUS serien - lanceret i 2018:
I 2018 blev den længe ventede Garmin Fenix 5 PLUS serie lanceret. Med lanceringen af den nye generation af ure, fulgte der også et hav af nye funktioner. Nogle af de helt store opgraderinger skete i form af Garmin Pay og Garmin Music. Garmin Pay gjorde det muligt at bruge uret som en betalingsmetode på kontaktløse betalingsterminaler. Garmin Music muliggjorde lagring af musik direkte på uret via Spotify, Deezer og MP3. Det betød at man nu kunne slippe for at slæbe sin smartphone med på løbeturen eller til træning.
Derudover kom alle urene i Fenix 5 Plus-serien med forudinstallerede topografiske Europa kort.

Garmin Fenix 5 PLUS serien
Køb Garmin Fenix 5 PLUS her Læs mere om Garmin Fenix 5 PLUS her
Garmin Fenix 6 serien - lanceret i 2019:
I slutsommeren 2019 blev Garmin Fenix 6 serien lanceret. Med den nye generation af ure, fulgte der en lang række ændringer og forbedringer. Fenix 6 og Fenix 6X har fået et større display og selve skærmopløsningen er også blevet forbedret.
Alle urene i Garmin Fenix 6 serien har fået en markant bedre batterilevetid og fået fordoblet den indbyggede hukommelse i forhold til Fenix 5 PLUS serien. Der er altså nu plads til meget mere musik og flere kort til GPS’en. Helt generelt er mange af træningsfunktionerne blevet opgraderet, hvor der f.eks. er introduceret en ny håndledspulsmåler, en dynamisk tempo-vejledning og en opdateret kort-funktion.
Det nye Garmin Fenix 6X PRO SOLAR udkom med en revolutionerende ny skærmteknologi, der gør det muligt at forlænge batterilevetiden via solenergi.
Som en bonusinfo så er alle urene i Garmin Fenix 6 serien ultra holdbare og slidstærke, da de er testet efter militære standarder.

Garmin Fenix 6 serien
Garmin Fenix 7 - Innovation og Præcision i Perfekt Balance
Garmin Fenix 7 repræsenterer et markant skridt fremad i Fenix-seriens udvikling, hvor innovation og præcision smelter sammen i en robust og alsidig multisportur. Med Fenix 7 har Garmin formået at forbedre både hardware og software for at imødekomme behovene hos alt fra professionelle atleter til eventyrere, samtidig med at den leverer toppræstations-performance under alle forhold.
Garmin Fenix 7 Standard Edition
Fenix 7 Standard Edition er grundmodellen i serien, som tilbyder alle de essentielle funktioner, der forventes af et avanceret multisportur. Den inkluderer:
- Præcis GPS-navigation og kortlægning
- Robust design med rustfrit stål og Corning Gorilla Glass
- Avancerede trænings- og sundhedsfunktioner
- Batterilevetid, der kan klare lange træningssessioner
Garmin Fenix 7 Solar
Fenix 7 Solar bygger videre på Standard Edition med tilføjelsen af solopladningsteknologi, som forlænger batterilevetiden ved hjælp af sollys. Denne funktion gør Solar-modellen ideel til eventyrere og udendørsentusiaster, der har brug for ekstra batteritid under lange ophold i naturen.
Garmin Fenix 7 Sapphire Solar
Fenix 7 Sapphire Solar kombinerer solopladningsteknologi med et safirglasdisplay, som giver ekstra ridsebeskyttelse og holdbarhed. Denne model er perfekt for dem, der ønsker både lang batterilevetid og et ekstra robust ur, der kan klare selv de mest krævende forhold.
Garmin Fenix 7X
Fenix 7X er den største model i serien og er designet til dem, der ønsker en større skærm og endnu længere batterilevetid. Fenix 7X-modellerne inkluderer alle funktionerne fra de mindre modeller, men tilbyder også ekstraudstyr som en indbygget LED-lommelygte, som er yderst praktisk under natlige eventyr.
Garmin Fenix 7X Sapphire Solar
Fenix 7X Sapphire Solar er den ultimative model i Fenix 7-serien, som kombinerer alle de bedste funktioner: en stor skærm, lang batterilevetid med solopladning, safirglas for ekstra holdbarhed, og den indbyggede LED-lommelygte. Denne model er skabt til de mest krævende brugere, der har brug for et ur, der kan klare alt.
Køb FĒNIX® 7 PRO SAPPHIRE SOLAR her Køb FĒNIX® 7X SAPPHIRE SOLAR her Køb FĒNIX® 7S PRO SAPPHIRE SOLAR her
Garmin Fenix 8 - Den Ultimative Multisportur til Eventyrere og Atleter
Garmin Fenix 8 markerer næste generation i Fenix-seriens udvikling, hvor banebrydende teknologi og overlegent håndværk forenes i et ur, der er designet til at overgå alle forventninger i både funktionalitet og performance. Fenix 8 bygger videre på seriens ry for robusthed og præcision, samtidig med at det introducerer nye funktioner, der gør det til det perfekte valg for både professionelle atleter og eventyrere.

Fenix 8 Standard Edition er den grundlæggende model, der leverer alle de funktioner, du forventer af et førsteklasses sportsur og multisportur. Det kombinerer præcision, holdbarhed og avancerede træningsværktøjer i et enkelt, men kraftfuldt design. Standard Edition inkluderer:
- Præcis GPS-navigation og Avancerede Kortfunktioner: Udstyret med multi-kontinent topografiske kort, der giver nøjagtig positionssporing og mulighed for ruteændringer undervejs.
- Robust Design med Lettere Konstruktion: Uret er lavet med førsteklasses materialer, herunder rustfrit stål og safirglas, som sikrer maksimal holdbarhed uden at gå på kompromis med vægten.
- Indbygget Mikrofon og Højtaler: For første gang kan du besvare opkald og bruge stemmeassistenten direkte fra dit ur, hvilket gør Fenix 8 endnu mere funktionelt under træning og eventyr.
- Lang Batterilevetid: Uanset om du træner, vandrer, eller udforsker nye territorier, kan du stole på, at Fenix 8's batterilevetid holder trit med dine behov.
Læs mere om GARMIN FENIX 8 Her:

Køb FĒNIX® 8 - 43 MM AMOLED SAPPHIRE her
Mere inspiration?
Find flere artikler i vores inspirationsunivers lige her:
