Jeg har testet COROS VERTIX 2 og VERTIX 2S gennem de sidste fire år, og de har været mine foretrukne træningspartnere i hverdagen. Jeg er vild med at være med på COROS-vognen; jeg kan lide det enkle og overskuelige økosystem, der er funktioner nok til enhver løber, der er altid en opdatering lige om hjørnet, og så er jeg besat af batteritiden.
Nu er her – det ultimative ur til bjergbestigning – og jeg har testet det i snart fire måneder. Her er mine tanker. Spoileralert: jeg er så vild med det, at jeg har stoppet at bruge alle andre ur.
Hvis du ønsker en oversigt over alle COROS-ur, kan du se på tabellen under her.
Nye funktioner – COROS APEX 4
Sammenlignet med VERTIX 2S har COROS APEX 4 fået næsten hver eneste funktion, hvis man ser bort fra den større fysiske størrelse, byggekvalitet til hverdagsture på Everest og den ekstreme, nærmest naturstridige batteritid. I mange tilfælde vil jeg faktisk kategorisere Coros Apex 4 som det nye top-ur, simpelthen på grund af de nye opdateringer det har fået – og fordi VERTIX 2S er skabt til de få, ekstreme atleter, der bestiger 8000-meter høje bjerge eller løber de allerlængste ultraløb, vil jeg sige, at COROS APEX 4 også er mere "folkelig."
Her er listen over de vigtigste opdateringer, der skiller det ud fra tidligere modeller:
- En ny højttaler og mikrofon til opkald og stemmebeskeder.
- En ny processor øger ydeevnen drastisk.
- En helt ny MIP-skærm (Memory In Pixel) med højere kontrast.
- En ny action-knap.
- Og det virker måske banalt, men er det ikke: nyt opladningstilbehør.
COROS er meget præcise i deres målgruppe med APEX 4. Indgangsmodellen, COROS PACE 4, som min kollega Jeppe har testet, har reelt alt for mange funktioner til at være et "entry-level" ur. Det har flere funktioner, end den gennemsnitlige løber eller triatlet nogensinde får brug for. Opgraderingen til et COROS APEX 4 er derfor for dem, der har brug for lang batteritid, en mere robust konstruktion, der holdes pæn længere, EKG sensor, navigation, højttaler, klatretilbehør og specifikke funktioner til alt det sjove man gør i bjerget.
Stærkt bygget, men kompakt - COROS APEX 4
Lad os tale om konstruktionen først. COROS APEX 4 kommer i to størrelser: 42mm og 46mm. Det er mindre end det massive 52mm VERTIX 2S, noget jeg egentlig synes er ok. APEX 4 har en urkrans i titanium (ikke hele uret som i VERTIX 2S), safirglas og forstærkede remstifter for at være så let og stærkt som muligt. Det har en EKG-sensor til overvågning af hjertesundhed, en quick-release-rem og kommer med en silikonerem (en nylonrem er på vej til dem, der foretrækker det, ligesom jeg gør).
Vægtmæssigt placerer APEX 4 sig lige mellem PACE 4 og VERTIX 2S. Det er mærkbart lettere end mine tidligere ure, hvilket jeg er begejstret for. Og trods den mindre størrelse præsterer batteriet præcis, som et Coros-ur skal – hvilket vil sige fænomenalt. Men mere om det senere.
Nem opsætning - COROS APEX 4
Når du får uret, kunne opsætningen ikke være simplere. Du downloader COROS-appen, laver en bruger, scanner QR-koden på enheden, svarer på et par spørgsmål, og på få sekunder er du og uret klar til løbeturen.
Dine data findes i appen, hvor du kan se statistikker, lave ruter, finde træningspas, tracke dit udstyr, downloade gratis topografiske kort over hele verden, finde nye urskiver og opdatere firmware. Hvis du vil have endnu mere kontrol og træningsmetriks, kan du logge ind på Evolab på din computer for at dykke dybere ned i dine løbedata. For de fleste løbere kan appen dog alt, hvad man har brug for, uden at det føles overvældende.
Batteritid som kun COROS kan gøre det
Efter to måneders test har jeg nydt en batteritid på ca. 3 uger per opladning (med 2-3 aktiviteter om ugen). Det vil formentlig ligge mellem 2 og 3 uger, når jeg skruer op til 5-7 aktiviteter om ugen. Denne batteritid er målt med GPS'en sat til "MAX" (dual frequency). Selvom APEX 4 måske ikke kan matche batteriet i VERTIX 2S, så er det nu ikke så ringe endda!"
COROS har dog to andre niveauer: HIGH (alle 5 systemer tændt) og ENDURANCE (laveste strømforbrug, men stadig alle GPS-systemer aktive). Sammenlignet med MAX-indstillingen kan ENDURANCE øge GPS-batteritiden med 50-60%. coros selv siger at APEX 4 har 24 dage batteritid i smart watch mode.
Jeg har fundet ud af, at jeg i mit område kun har brug for Endurance-mode. Jeg har logget løbeture på to timer, hvor uret kun brugte ca. 7% strøm igennem en hel dag (her bruger GPS-en ca 43% af de 7%)! Trackingen ligger stadig snorlige på vejen og bliver målt med så høj frekvens, at ruten aldrig 'hakker' på kortet efterfølgende. Så hvis du træner med GPS i gennemsnit to timer om dagen, kan du forvente, at Coros Apex 4 holder op til to uger mellem opladninger (dog uden musik).
Løber du i storbyer med høje bygninger eller i tæt skov og dybe dale, kan MAX-indstillingen være nødvendig. Den bruger dual-frequency til at eliminere reflekterede signaler, hvilket kræver mere strøm, men giver højere præcision under svære forhold. Men i åbent landskab gør ENDURANCE et fantastisk stykke arbejde; på en fuld opladning giver det dig op til 65 timers GPS-tid – nok til at Tom Evans kunne gennemføre Ultra Trail Mount Blanc tre gange.
En ny skærm - COROS APEX 4
Den store forskel på APEX 4 og både VERTIX 2S og PACE 4 er skærmen. Skærmen på APEX 4 har ikke samme høje opløsning og klare farve som den mindre COROS PACE 4, men det er der en god grund til. COROS APEX 4 fokuserer på lang batteritid, og der er MIP (Memory in pixel) skærmen i en klasse for sig selv. Den giver nemlig op til 24 dages batteritid med "always-on" displayet tændt. Det er fire gange så meget som PACE 4 med samme indstilling.
Sammenlignet med VERTIX 2S, som har en lignende skærmtype, brillerer APEX 4 dog. Den har mere kontrast, er ekstremt skarp i dagslys, og baggrundsbelysningen gør den behagelig at se på i mørke. Jeg har ikke brug for en AMOLED-skærm; for mig er batteritiden vigtigere, og den nye MIP-skærm er mere end god nok.
Hvis du ønsker at gøre skærmen endnu tydeligere, kan du med fordel skifte til en urskive med hvid baggrund og sort tekst, da det øger læsbarheden markant.
Ny lynhurtig processor – COROS APEX 4
Den funktion, der har størst betydning i dagligdagen, er den nye processor, som siges at være op til 30 gange hurtigere end i tidligere modeller. Det mærkes tydeligt ved almindelig brug og især ved brug af kort og navigation. Alt føles flydende, og jeg mistænker også den øgede regnekraft for at forbedre præcisionen i både pulsmåler og GPS.
Jeg testede derfor GPS'en mod andre topmodeller på langrend i de norske fjelde, og COROS APEX 4 var ekstremt præcis i MAX-mode. Det er imponerende, at de har opnået så stort et spring i ydeevne uden at gå på kompromis med batteritiden.
Touch-funktionen i skærmen er også noget der kommet til sin ret takket være den hurtige processor. Det føles nu så flydende og naturligt, at jeg ofte fanger mig selv i at bruge skærmen til navigation i stedet for knapperne, noget der aldrig har været tilfældet tidligere.
Løb og tal - COROS APEX 4
COROS har nu implementeret både mikrofon og højttaler i APEX 4, hvilket gør det muligt at foretage opkald direkte fra uret. Først tænkte jeg, at det var en niche-ting, men når man har brug for det, er det genialt. Som far til tre har jeg sjældent begge hænder fri, og min telefon har det med at forsvinde (her er "find min telefon"-funktionen i øvrigt en livredder).
Lydkvaliteten ved opkald afhænger naturligvis af vind og tempo, men ved almindelig gang er lyden så god, at min kone blev overrasket over, at jeg talte til hende gennem uret. Jeg bruger også mikrofonen til at indtale korte noter efter træning. Appens AI-transskribering har fungeret fejlfrit selv med min norske dialekt.
En ny knap med potentiale - COROS APEX 4
APEX 4 har fået en ny tredje knap. Lige nu fungerer den som en programmerbar genvej under aktiviteter, som kan skræddersys til dit behov. Den kan enten opsættes som en traditionel omgangsknap (lap-button), bruges til lynhurtigt at indtale en 'voice pin', eller fungere som en hurtigknap, der skifter mellem kort, musik og træningsskærme.
Selvom jeg elsker, at COROS holder deres styresystem både på app og ur simpelt, glæder jeg mig til at se, hvad de finder på med denne knap i fremtiden – måske hurtig adgang til indstillinger eller ugens planlagte træningspas?
Der er dog stadig plads til forbedring, før man får det fulde udbytte af den nye knap. Jeg lytter eksempelvis sjældent til musik, når jeg løber, så for mig er det unødvendigt, at musikskærmen er en del af rotationen, noget den er nogle gange selv når jeg ikke bruger telefonen. Det ville være oplagt, hvis du kunne fravælge de skærme, du ikke bruger, så der blot skiftes direkte mellem kort og aktivitetsskærm. Jeg har mange ideer, så hvis i ønsker at vide dem COROS, tag kontakt!
Opladning på farten - COROS APEX 4
Den sidste nyhed er en lille, bærbar mini-oplader, som du kan have i dit nøglebundt. Det lyder banalt, men det er utroligt praktisk. En lille opladerledning kom tidligere med uret før, men det, at den kan fæstes sammen med dine nøgler, har en meget stor betydning. Både Jeppe og jeg er blivet meget glade for detaljen. Fordi uret holder strøm så længe, glemmer man ofte, hvor man har lagt det normale ladekabel. Med denne lille sag har du altid strøm ved hånden, så længe du kan få fat i et USB-C-ladekabel, og det kan du efterhånden altid.
Konklusion
COROS APEX 4 er et fantastisk ur til dig, der vil have avancerede funktioner og en batteritid, man ikke skal spekulere over. Specielt ikke når man også får med det fantastiske økosystem som COROS har bygget op de sidste år. COROS bliver ved med at opdatere deres ure – selv ældre modeller – så når du køber et APEX 4, køber du et produkt, der bliver bedre med årene. Og alle opdateringe er tænkt så godt igennem, at de næsten altid fungerer optimalt lige med det samme.
Som eksempel kan jeg vise til at COROS udgav syv store opdateringer til ur og apps i 2025, og de har allerede i januar startet med at gøre det lige så stærkt i 2026.
Hvis du vil have et lettere ur eller en flottere AMOLED-skærm, er PACE 4 eller PACE Pro gode alternativer. Men hvis du vil have et bundsolidt ur med præcise sensorer, der holder evigt på en opladning og er skabt til vilde eventyr i bjergene, så er COROS APEX 4 det helt rette valg.
Hvis du ønsker mere information om Coros kan du læse vores oversigt over alle Coros ur.