Artikel

Garmin Fenix 6/6S/6X - NYHED! - Læs alt om urene her!

Garmin Fenix 6/6S/6X - NYHED! - Læs alt om urene her!

Se Jesper Petersen's profil
 Af Jesper Petersen

 

Her kan du læse alt, der er værd at vide om de nye Fenix 6 topmodeller fra Garmin. Se bl.a. ændringerne i forhold til Garmin Fenix 5 Plus og bliv klogere på alle forskellene!

 

Generelt om Garmin Fenix 6

Urene i Garmins Fenix-serie anses generelt for at være de bedste all-round multisports- og outdoor-ure på markedet. De nye Garmin Fenix 6 ure lever i allerhøjeste grad op til det ry, de er nemlig proppet med avancerede funktioner, og så er de bygget i premium materialer. Det er groft sagt nogle ure, som kan alt, og som virkelig kan tåle at blive brugt!

   

Køb garmin fenix 6 her 

     

Garmin Fenix 6 - Video

 

 

Garmin Fenix 6 – oversigt over de forskellige modeller

Som det også var tilfældet med Garmin Fenix 5 og Garmin Fenix 5 Plus er Garmin Fenix 6 i virkeligheden en hel serie ure. Urene i Garmin Fenix 6 serien har forskellige fysiske størrelser, og der er små forskelle i funktioner, som vi kommer ind på om et øjeblik.

   

Garmin Fenix 6 fås i tre forskellige fysiske størrelser:

Garmin fenix 6S er det mindste og måler 42 mm i diameter.

Garmin fenix 6 er det mellemste og måler 47 mm i diameter.

Garmin fenix 6X er det største og måler 51 mm i diameter.

  

Garmin Fenix 6X har den største skærm og den længste batterilevetid. Garmin Fenix 6S har den mindste skærm og den korteste batterilevetid. Garmin Fenix 6 ligger midt imellem.

 

garmin fenix 6 størrelse

 

Garmin Fenix 6 fås i fem forskellige modeller

Udover de tre forskellige størrelser kommer urene også i forskellige modeller. Det, der står efter 6S/6/6X i urets navn, angiver modellen.

Her er de fem modeller:

Silver – Silver-modellen er ”light”-udgaven af Garmin Fenix 6. Silver har de basale Fenix-funktioner, men har fx IKKE Garmin Pay, Garmin Music, WiFi, indbyggede kort og de mest avancerede træningsfunktioner.

Pro – Pro-modellen er “standard”-udgaven af Garmin Fenix 6. Det har alle de avancerede funktioner, og så er det udstyret med samme type glas, som findes i de fleste Garmin-ure - det der kaldes ”Corning Gorilla Glass”.

Sapphire – Sapphire-modellen har alle de samme funktioner som Pro-modellen. Sapphire-modellen er til gengæld udstyret med ridsefrit Safir-glas.

Sapphire Titanium – Sapphire Titanium-modellen er stort set identisk med Sapphire-modellen. Den eneste forskel er, at urkransen er lavet i titanium, og at uret derfor er en smule lettere.

Pro Solar – Pro Solar-modellen har de samme funktioner, som Pro og Sapphire-modellerne. Men Pro Solar er som den eneste model udstyret med Solar Power Glass, der kan opsamle sol-energi og på den måde forlænge batterilevetiden.

 

Her er den samlede liste over ure i Garmin Fenix 6-serien, som Garmin forventer at udgive. Bemærk at alle modeller ikke vil være tilgængelige fra dag 1.

 

SILVER:

Fenix 6S Silver w/ Black Band (no MAP/Music/Pay)

Fenix 6S Silver w/ White Band (no MAP/Music/Pay)

Fenix 6 Silver w/ Black Band (no MAP/Music/Pay)

PRO:

Fenix 6S PRO Rose Gold w/ White Band (Glass)

Fenix 6S PRO Black w/ Black Band (Glass)

Fenix 6 PRO Slate Gray w/ Black Band (Glass)

Fenix 6X PRO Slate Gray w/ Black Band (Glass)

SAPPHIRE:

Fenix 6S Sapphire Rose Gold w/ Gray Band

Fenix 6S Sapphire Carbon Grey w/ Black Band

Fenix 6S Sapphire Rose Gold/Black w/ Nylon Band

Fenix 6S Sapphire Champagne w/ Shale Band

Fenix 6 Sapphire Black w/ Black Band

Fenix 6 Sapphire Black DLC w/ Ntl Nylon Band

Fenix 6X Sapphire Black w/ Black Band

Fenix 6X Sapphire Black w/ Brwn Leather Band

SAPPHIRE TITANIUM:

Fenix 6 Sapphire Titanium Gray w/ Orange Band

Fenix 6 Sapphire Titanium Gray w/ Ti Band

PRO SOLAR:

Fenix 6X PRO Solar Carbon Gray DLC w/ Black Band

Fenix 6X PRO Solar Titanium w/ Ti Band

  

se tilgængelige garmin fenix 6 her 

   

   

Hvad er det nye i Garmin Fenix 6? - Se ændringerne i forhold til Garmin Fenix 5 Plus

I dette afsnit gennemgår vi alt det nye ved urene i Garmin Fenix 6 serien.

Her får du et hurtigt overblik over de nye features i Garmin Fenix 6. Vi gennemgår hver enkelt nyhed i detaljer lidt længere nede i artiklen.

 

 Nyt i Garmin Fenix 6:

- Større display (Fenix 6 og 6X)

- Ny håndledspulsmåler med PulseOx – Virker også i vand

- Ny Power Manager og forbedret batteritid

- Solar Charging – Forlæng batterilevetiden med Sol-energi (Fenix 6X Pro Solar)

- Nyt brugerinterface - Flere datafelter og målere

- 32 GB hukommelse (dobbelt så meget som Fenix 5 Plus)

- Nye træningsfunktioner – træningsload

- PacePro – dynamisk tempo/pace vejledning

- Opdateret kort-funktion

- Pistekort over 2000 ski-områder

- VO2max justeres i forhold til varme og højde

- Garmin Music med Spotify app forudinstalleret

 

I nedenstående tabel kan du se forskellene på Fenix 6S, Fenix 6 og Fenix 6X. Alle funktioner eller egenskaber, der er angivet med NEW er nye i forhold til urene i Garmin Fenix 5 Plus serien.

 

garmin fenix 6 vs 6s vs 6x

  

Større display - NEW

Garmin Fenix 6 og Garmin Fenix 6X har fået større display. Skærmen på Fenix 6 er blevet 17% større og er nu 1,3”. Skærmen på Fenix 6X er blevet 36% større og er nu 1,4”.

Garmin Fenix 6S er fortsat 1,2”

 

garmin fenix 6 skærmstørrelse

 

Garmin Fenix 6 og Garmin Fenix 6X har også fået bedre skærmopløsning – henholdsvis 260x260 px og 280x280 px.

Skærmene på urene i Garmin Fenix 6 serien er altid tændte, og så er de optimerede til udendørsbrug, så det er nemt at aflæse skærmen i alle lysforhold.

 

garmin fenix 6 pixels

  

Power Manager og forbedret batteritid - NEW

Alle urene Garmin Fenix 6 serien har fået en markant forbedret batterilevetid i både smartwatch-mode, GPS-mode og GPS+Music-mode.

Som eksempel er batterilevetiden i GPS-mode fordoblet fra Fenix 5/5S Plus til Fenix 6/6S.

Garmin Fenix 6 har desuden fået en helt ny ”Power Manager”, der bl.a. fortæller dig hvor lang batterilevetid du har tilbage - vel at mærke i TIMER i stedet for PROCENT.

Power Manager gør det desuden super nemt at skifte mellem forskellige Power Modes, så du på den måde kan kontrollere batteriforbruget og spare på strømmen, når du ikke har brug for alle urets funktioner.

 

garmin fenix 6 / 6s / 6x power manager

  

Solar Charging – Forlæng batterilevetiden med Sol-energi - NEW

Dette gælder KUN Garmin Fenix 6X PRO SOLAR.

Takket være en revolutionerende ny skærmteknologi kaldet ”Power Glass” kan Garmin Fenix 6X Pro Solar høste energi fra solen og på den måde forlænge batterilevetiden. I batteribesparende-mode kan Solar-funktionen potentielt forlænge batterilevetiden med op til 50%.

En smart solar-indikator og -widget kan på et hvilket som helst tidspunkt fortælle dig, hvor meget solenergi dit ur opsamler.

 

garmin fenix 6x Pro Solar

  

Reduceret lug to lug afstand - NEW

”Lug-to-lug”-afstanden (altså distancen mellem de to steder, hvor remmen sidder fast på selve uret) er reduceret på både Garmin Fenix 6S og Garmin Fenix 6, så de fremstår slankere, mere elegante og med bedre pasform til smalle håndled.

  

garmin fenix 6

   

Testet til militær standard - NEW

Urene i Garmin Fenix 6 serien er ultra holdbare og slidstærke og testet efter militære standarder (MIL-STD-810G). Garmin regner med, at urene kan certificeres til højeste standard indenfor kategorier som Højde (Lavt Tryk), Regn, Luftfugtighed, Drop og Fryse/Tø. (Dags dato er endelig test ikke udført)

Garmin Fenix 6 er vandtæt ned til 100 m.

 

Nyt brugerinterface - NEW

Brugerinterfacet på alle urene i Fenix 6 serien er blevet opdateret, så det fremstår mere struktureret og raffineret. Er du tidligere bruger af et Garmin ur fra mellemklassen og opefter, vil du lynhurtigt finde dig til rette i menu-strukturen – så stor er forskellen nemlig ikke. Den største forskel ses under Widgets, hvor man nu kan se information fra flere forskellige Widgets på samme tid. På Garmin Fenix 5 Plus har hver Widget en selvstændig side.

Det er desuden blevet muligt at vise flere og mere nuancerede informationer under aktiviteter og navigation.

 

Flere datafelter og målere - NEW

For at forbedre brugeroplevelsen under aktiviteter har Garmin i Fenix 6 ændret den måde, som data præsenteres på. Det er nu muligt at have helt op til 8 datafelter på samme side på Fenix 6X og op til 6 datafelter pr. side på Fenix 6 og Fenix 6S. Det er desuden blevet muligt at kombinere brugen af visere/målere og almindelige datafelter på samme side. Herunder kan du se eksempler på nye data-sider.

garmin fenix 6 datafelter

 

   

32GB hukommelse - NEW

Garmin Fenix 6 har dobbelt så meget indbygget hukommelse som Garmin Fenix 5 Plus. Det betyder, at der er plads til flere kort og mere musik.

 

Opdateret kort-funktion - NEW

Garmin Fenix 6 kommer med forudinstalleret topografisk Europa-kort med ægte Turn-by-Turn navigation, som vi kender det fra bil-GPS’er.

For at hjælpe dig med at finde de bedste ruter (uanset om du løber eller cykler) vil Garmin Fenix 6 fremhæve populære stier og veje, som hyppigt bruges af andre Garmin-brugere.

Kortene har forskelligt udseende i de forskellige aktiviteter (løb, cykling, skiløb, vandring osv.), således at du ved blot et enkelt øjekast kan opfatte den information, som er allermest nødvendig i forhold til den aktivitet du dyrker.

 

garmin fenix 6 kort maps

  

Pistekort fra over 2000 ski områder - NEW

Som noget nyt er Garmin Fenix 6 udstyret med pistekort fra over 2000 ski områder. Kortene er så lette at aflæse, at du selv ved et hurtigt kig både kan se lift-navne, piste-navne og sværhedsgrad.

 

PacePro – dynamisk tempo vejledning - NEW

En af de nye træningsfunktioner i Garmin Fenix 6 hedder PacePro. PacePro er en ny og intelligent funktion, der hjælper dig med at holde det mest optimale tempo på hele din rute. Det kan fx være genialt i forbindelse med et halvmarathon eller marathon.

På en løberute går det typisk både opad og nedad, og det kan derfor være svært at holde det samme tempo på ALLE kilometer. Nogle kilometer vil være hurtigere (nedad bakke) og nogle kilometer vil være langsommere (opad bakke). PacePro indregner rutens højdeprofil og fortæller dig på den baggrund nøjagtig, hvor hurtigt du skal løbe hver enkelt sektion af ruten for at nå dit mål.

I praksis foregår det på følgende måde:

1. Du vælger en forudbestemt rute. (Kan vælges/oprettes på ur, smartphone eller computer)

2. Vælg det ønskede tempo/pace, som du ønsker at gennemføre på.

3. Garmin Fenix 6 indregner højdeprofilen for ruten og udregner dit tempo for hvert segment af ruten.

4. Uret giver dig derefter tempo-vejledning i real-time, så du ved hvor hurtigt du skal løbe på de forskellige dele af ruten.

 

Det er også muligt at ændre pace-strategien, så uret fx guider dig til at løbe med ”Negativ Split”, altså at 2. halvdel af løbet er hurtigere end 1..

garmin fenix 6 pacepro

 

garmin fenix 6 pacepro

 

 

VO2 Max justeres i forhold til varme og højde - NEW

Varme og højde påvirker din ydeevne, din VO2 Max og din træningsstatus. Så for at give dig den bedst mulige indikation af din aktuelle præstationsevne, vil Garmin Fenix 6 vise dig din højde- og varme-justerede VO2 Max.

Uret holder desuden øje med, hvor hurtigt din krop tilpasser sig til nye omgivelser. Denne funktion er særligt nyttig for løbere, cykelryttere eller triatleter, der ofte rejser i forbindelse med konkurrencer. Uret kan nemlig fortælle dig, hvornår du er helt akklimatiseret og klar til at yde dit bedste.

 

garmin fenix 6 varme og højde vo2 max

  

Ny håndledspulsmåler med PulseOx – virker også i vand - NEW

Garmin Fenix 6 er udstyret med den allernyeste håndledspulsmåler. Pulsmåleren registrerer din puls under aktiviteter og alle døgnets øvrige timer.

Som noget helt nyt fungerer denne håndledspulsmåler nu også i vand, så du kan benytte den i forbindelse med svømning!

Alle ure i Garmin Fenix 6 serien har desuden en såkaldt ”Pulse Ox”-sensor, der kan måle iltniveauet i blodet. Denne funktion er særligt vigtig for bjergbestigere og andre personer, der opholder sig i højderne. Den kan nemlig indikere, hvor godt kroppen tilpasser sig til det lavere ilt-tryk i højderne, hvilket kan give vejledning i forhold til, hvor hurtigt man kan bevæge sig opad.

  

Nye træningsfunktioner – træningsstatus, træningsload - NEW

I forhold til Garmin Fenix 5 Plus er Garmin Fenix 6 opdateret med de nyeste træningsfunktioner, som for nyligt blev introduceret i Garmin Forerunner 945.

Garmin Fenix 6 tracker din træningsstatus og holder øje med, om din træning påvirker din form i en positiv eller negativ retning. Uret klassificerer desuden din træning og giver dig et overblik over, hvordan du belaster din krop – altså hvor stor en del af din træning der er henholdsvis Anaerob, Høj Aerob og Lav Aerob. På den baggrund kommer uret med anbefalinger til, hvilke former for træning du bør udføre for at udvikle din form i en positiv retning.

Garmin Fenix 6 kommer også med anbefalede restitutionstider, der kan hjælpe dig med at undgå overtræning. 

Uret kan desuden give dig avancerede Running Dynamics og Cycling Dynamics målinger, som vi kender det fra Garmin Fenix 5 Plus. Dette kræver dog ekstra udstyr i form af HRM-RUN/HRM-TRI Pulsbælte, FootPod eller Garmin Vector pedaler.

garmin fenix 6 status load

  

Garmin Music med Spotify forudinstalleret - NEW

Garmin Fenix 6 har en indbygget musikfunktion, som gør det muligt at afspille musik eller podcasts direkte fra dit ur, uden at du skal have din smartphone i nærheden. Uret kommer med en Spotify app installeret, og så er det ellers bare at overføre dine offline playlister og sange direkte til uret fra smartphone eller computer (kræver SPOTIFY PREMIUM abonnement). I denne artikel kan du se hvordan du gør: Garmin Music – Spotify – Sådan gør du!

Du kan også overføre mp3-filer eller musik fra streamingtjenesten Deezer.

Det er påkrævet, at du har et par trådløse bluetooth høretelefoner, for at du kan afspille musik fra Garmin Fenix 6.

   

Køb garmin fenix 6 her 

  

 

Garmin Fenix 6 - Øvrige funktioner

I dette afsnit gennemgår vi nogle af urets øvrige funktioner. Det er funktioner, som man også finder i Garmin Fenix 5 Plus.

 

Garmin Pay

Garmin Fenix 6 har Garmin Pay, der er en smart funktion, der gør det muligt at betale direkte med dit ur i alle kontaktløse betalingsterminaler. Du tilknytter blot et egnet betalingskort i Garmin Connect App’en på din smartphone, og så er du klar. I denne artikel kan du se mere om hvordan Garmin Pay fungerer: GARMIN PAY - BETAL MED DIT UR - SÅDAN VIRKER DET

 

Barometrisk højdemåler og 3-akset kompas

Garmin Fenix 6 er udstyret med Barometrisk tryk-højdemåler og 3-akset kompas, som automatisk kalibreres, så du altid er sikret de mest nøjagtige informationer omkring din position og retning.

 

Crash detection og sporingsfunktion

Garmin Fenix 6 har en indbygget sikkerhedsfunktion, der kan sende besked til dine pårørende, hvis du kommer ud for et uheld.

I Garmin Connect App’en skal du registrere 1 til 3 kontaktpersoner, som i tilfælde af et uheld skal have besked via sms og/eller mail.

Funktionen fungerer på den måde, at hvis uret registrerer en kraftig påvirkning (som fx hvis du falder til jorden) efterfulgt af en periode med ingen bevægelse, så vil den automatisk sende besked til dine pårørende om, at en hændelse er sket. I beskeden vil der være et live-track GPS-link med din nøjagtige position, så dine pårørende kan se nøjagtig, hvor du befinder dig – også selvom du skulle være blevet hentet af en ambulance.

Du kan også sende beskeden manuelt, hvis du pludselig får det dårligt. Det gøres meget simpelt ved at holde den øverste venstre knap i bund i ca. 5 sekunder indtil uret har vibreret 3 gange.

OBS! Funktionen fungerer kun, hvis du har din smartphone i nærheden, og den er parret med dit ur.

  

SPORTS- OG AKTIVITETSPROFILER

Garmin Fenix 6 har massevis af dedikerede trænings-, sports- og aktivitets-apps forudinstalleret. Disse apps gør det nemt at tracke dine aktiviteter, følge din udvikling og optimere din præstation. Garmin Fenix 6 har fået en ny Off-Piste/Backcountry Skiing App, men derudover er aktivitetsprofilerne de samme som i Garmin Fenix 5 Plus. Det er bl.a. følgende: Løb, Trailløb, MTB, Cykling, Triatlon, Fitness, Styrketræning, Sejlsport, Golf, Svømning, Ski, Snowboard, Langrend, Roning, Outdoor, Vandring, Klatring, Tactical og mange flere.

  

Aktivitetsmåling og smart notifikationer

Garmin Fenix 6 tracker alle dine mest vitale data og giver dig meningsfuld indsigt i din aktuelle tilstand. Fenix 6 måler bl.a. stressniveau, skridt, puls, kalorier og søvnkvalitet.

På Garmin Fenix 6 kan du desuden modtage smart notifikationer fra din smartphone, så du fx kan se opkald, beskeder, mails, notifikationer fra sociale medier, vejrmeldinger, trafikalarmer, kalenderpåmindelser og meget, meget mere.

 

Køb garmin fenix 6 her   

  

  

Mere inspiration?

Find flere artikler i vores inspirationsunivers lige her:

Inspiration og artikler - klik her

Produkter relateret til dette indlæg

  • Guide: brug superkompensation til at udvikle din træning

    Den tidligere topløber, Allan Zachariassen, fortæller dig i denne artikel, hvordan du kan tage dine løbeevner til det næste niveau ved hjælp af superkompensationsprincippet.

  • Guide: bliv en bedre løber i bakket terræn

    Her giver den tidligere topløber, Allan Zachariassen, dig tips og tricks til hvordan du kan forbedre dig som løber ved hjælp af bakketræning.

  • TEST: De 3 bedste Asics Trailsko – Se sammenligningen

    Vi har testet Asics FujiTrabuco Pro, GEL-FujiTrabuco 7 og FujiLyte XT. Se forskellene og find din næste trailsko her!

  • De 5 bedste løbejakker til efterår/vinter til mænd og kvinder 2019

    Se de bedste løbejakker, der får dig sikkert og komfortabelt gennem efterårets og vinterens løbeture.