Artikel

Lettere løbesko skærer minutter af maratontiden

Lettere løbesko skærer minutter af maratontiden

De fleste er nok klar over, at man kan forbedre løbeøkonomien, og altså kan løbe længere og hurtigere, hvis man taber sig. Men vidste du også, at det har langt større effekt at spare 100 g på løbeskoens vægt end at tabe sig 100 g på maven?

 

Jesper

Løbeshop.dk’s fysioterapeut og løbeekspert, Jesper Petersen, forklarer i denne artikel hvorfor det forholder sig sådan. 

Læs også hvor meget tid du kan spare på en halvmarathon eller marathon ved blot at skifte til en let konkurrence-løbesko.

 

 

 

Inertimoment og løbeøkonomi

Nu bliver det en lille smule nørdet, for svaret på ovenstående spørgsmål skal findes ved hjælp af biomekanik og det fysiske begreb inertimoment. Inertimomentet beskriver et legemes ”modstand mod ændring i rotation”. Dvs. at hvis et legeme har et stort inertimoment, så kræver det mange kræfter og meget energi at få det til at rotere (eller svinge). Når vi taler om løb har særligt benets og fodens inertimoment en stor betydning for løbeøkonomien, da det jo er disse legemer som gang på gang ”svinges fremad”. 

Løbeøkonomi er et udtryk for, hvor effektivt du løber - altså hvor meget du får ud af de kræfter du har til rådighed. Man kan sammenligne det med hvor langt en bil kører på literen.

Den matematiske formel for inertimomentet, I, afhænger af legemets fysiske udformning. Men der indgår altid parametrene m (legemets masse) ganget med r2 (afstanden til omdrejningsaksen) og så en konstant, k, som er bestemt af legemets udformning. Det totale inertimoment, ITotal, af et legeme beregnes (lidt forenklet) således:

I vores eksempel er ”legemet” benet og foden, så m beskriver benets og fodens masse i kg (altså hvor meget de vejer). Omdrejningsaksen er hofteleddet, da det er her rotationen foregår, når benet svinges fremad i løbets svingfase. r beskriver derfor afstanden fra benets og fodens massemidtpunkt til centrum af hofteleddet.

Af nedenstående formel kan vi se, at hvis vi gør fodens og benets masse, m, mindre, så vil inertimomentet også blive mindre.

Det er dog umiddelbart ret svært at mindske vægten af selve benet og foden, men tager man en lettere løbesko på, kan man meget, meget nemt mindske det samlede inertimoment og derved forbedre løbeøkonomien! 

En besparelse i skoens vægt på 100 g lyder umiddelbart ikke af ret meget i forhold til benets og fodens samlede vægt - men da skoen er placeret længst muligt væk fra omdrejningsaksen (hofteleddet) har det rigtig stor betydning for det samlede inertimoment! Da r for fod/løbesko er meget stor, og r i ligningen optræder i anden potens (altså skal ganges med sig selv) betyder fodens og skoens masse ekstra meget for størrelsen af det totale inertimoment for ben og fod. Til sammenligning er r for låret ikke særlig stor, da låret jo er meget tættere på hofteleddet. Massen af låret har derfor ikke lige så stor betydning for benets og fodens totale inertimoment, som vægten af løbeskoen og foden har.

 

Kiloene på maven

Ser vi på kiloene, der er placeret på maven, har de endnu mindre betydning for løbeøkonomien end kiloene på både låret og foden. Dermed ikke sagt at de ikke betyder noget, for selvfølgelig gør de det, men betydningen er altså noget mindre. Vægten på maven sidder tættere på kroppens samlede massemidtpunkt (og væsentlige omdrejningsakser), og under løb forsøger man generelt at holde mave og overkrop i ro. Der skal med andre ord ikke bruges muskelkraft på at accelerere maven fremad, som tilfældet var med benet og foden.

 

Sammenhæng mellem muskelkraft og inertimoment

Hvor meget kraft, musklerne omkring et led (fx hofteleddet) skal generere for at svinge benet fremad, er direkte bestemt af inertimomentet og den acceleration af benet, som man ønsker. Følgende formel, der er Newtons 2. lov for rotation, beskriver forholdet mellem inertimoment, I, drejningsmoment, M (der er proportional med den kraft som musklerne genererer), og vinkelacceleration, α (der udtrykker hvor hurtigt benet svinges fremad):

Her kan vi se, at hvis inertimomentet, I, er stort, så skal musklerne skabe tilsvarende meget kraft, og dermed et stort drejningsmoment, M, for at få benet til at accelerere fremad med en given vinkelacceleration, α. Er inertimomentet mindre, som når du løber i en lettere løbesko, behøver musklerne ikke udvikle så meget kraft for at få benet til at svinge med den samme hastighed. Det sparer energi, og gør at du kan løbe "længere på literen".

 

Hvor meget tid kan du så spare?

Studier har vist at løbeøkonomien forbedres væsentligt (ca. 1%) ved at skære 100 g af løbeskoens vægt. 1% lyder måske umiddelbart ikke af så meget, men faktisk kan du løbe 2-4 sekunder hurtigere pr. kilometer - og på en halvmaraton eller maraton betyder det altså, at man kan spare flere minutter blot ved at løbe i en lettere løbesko!! Det er alt andet lige de absolut lettest tjente minutter du kan sikre dig i forbindelse med dine løbsforberedelser.

Men… for der er et "men"

Men inden du nu klikker ind og køber den allerletteste løbesko du kan finde, er der noget du skal vide… Det er nærliggende at tænke: ”Okay, så hvis jeg kan løbe 2-4 s hurtigere pr. km, når jeg sparer 100 g, så må jeg vel kunne spare det dobbelte når jeg skærer 200 g af skoens vægt.” Njah, det er desværre langt fra tilfældet. For når løbeskoen bliver MEGET let, bliver skoens indbyggede støddæmpning tilsvarende dårlig. Det medfører at dine muskler i benene formentlig skal bruge flere kræfter på at dæmpe stødet i landingsfasen, og det koster energi. Går du helt til ekstremerne og vælger at løbe barfodet, ja så sparer du godt nok endnu mere vægt, men gevinsten herved overskygges hurtigt af de ekstra kræfter der skal bruges på støddæmpningen.

Lettere løbere kan sandsynligvis løbe i en lettere sko med mindre dæmpning end en tungere løber. Så lad din vægt, løbeerfaring, træningstilstand og løbsdistance afgøre hvor langt ned i løbesko-vægt du kan gå. I følgende guide kan du bl.a. se hvilke sko vi anbefaler til forskellige distancer: 

Guide til letvægtsløbesko - KLIK HER.

 

Bonusinfo - Myten om de øst-afrikanske løbere

Det er også gennem inertimomentet, at vi sandsynligvis finder forklaringen på, hvorfor særligt øst-afrikanske løbere er så dominerende inden for langdistance løb. Det er blevet påvist, at omkredsen (og dermed sandsynligvis også massen) af deres underben fra naturens side er mindre end hos mennesker fra andre dele af verden. Deres ben har derfor et mindre inertimoment, og de skal således bruge færre kræfter på at svinge benet fremad. Det betyder, at selvom en dansk og en kenyansk løber er i nøjagtig lige god form og løber i præcis den samme sko, så vil den kenyanske løber til hver en tid vinde, da hans løbeøkonomi er bedre som følge af det lavere inertimoment!

 

Mo Farah

 

Har artiklen overbevist dig om, at du skal løbe i en lettere sko til dit næste løb?

Så tag et kig i vores store udvalg af konkurrencesko, som du finder her: 

Køb letvægtsløbesko her

 

Produkter relateret til dette indlæg