Pistolen går. Vi kommer hurtigt afsted – men så lyder skuddet igen, og kommentatoren råber om omstart. Tyvstart til et maraton – det sker aldrig. Jeg stopper op sammen med de andre, vender rundt og går roligt tilbage mod start. Denne gang stiller jeg mig længere tilbage i feltet for at sikre en roligere åbning og holde mig til gameplanen.
Fra højttalerne lyder det til den kenyanske løber, der tyvstartede:
"What are you doing? It's a marathon, not a sprint."
Kommentatoren har ret – især i de her forhold. Klokken er 7.30, temperaturen nærmer sig 30 grader, og luftfugtigheden er høj.
Jeg kigger op og minder mig selv om, hvor jeg står: på Japans nationalstadion til VM, blandt verdens bedste. Og vigtigst af alt – på startstregen. For tre måneder siden kunne jeg slet ikke løbe.
Genoptræning og forberedelse
Jeg har tidligere fortalt om min vej tilbage fra en stressreaktion i femur – en rutsjebanetur af en proces. Nu er der hul igennem igen, og de seneste 12 uger har jeg kunnet bygge træningen roligt op.
70, 80, 95, 100 km – og til sidst to uger med 150 km, krydret med intervaller og længere ture. De sidste par uger blev lidt roligere med omkring 130 km på grund af rejse og pre-camp’en i Fukuoka.
Da jeg står på startstregen, er jeg spændt. Ikke kun på, hvad der venter, men også på, hvordan kroppen vil reagere. Jeg føler mig godt forberedt på varmen og forholdene – men træningen har ikke været i nærheden af normalen op mod et maraton, hvor jeg typisk rammer 180 km/uge i en 10-12 ugers blok.
Den perfekte træningsblok er dog ikke ensbetydende med det perfekte løb – og omvendt. Formen har føltes lovende, og ellers var jeg aldrig taget afsted. Et par motionsløb har givet gode signaler, og mentalt har jeg været klar til at konkurrere igen.
Løbet
Jeg åbner roligt på grund af varmen og finder hurtigt en amerikaner, jeg kender fra en træningslejr i Boulder, Colorado. Vi har talt sammen før, og vi er enige om strategien: løbe konservativt og klogt i varmen.
Vi slipper ambitionen om at gå med frontgruppen og fokuserer i stedet på at finde en rytme, vi kan holde hele vejen. Fronten sætter et tempo, jeg ved, jeg ikke kan holde i de her forhold uden at koge over – så vi lader dem løbe.
Alligevel går det lidt for stærkt i starten – 15:35 på de første 5 km (planen var maksimalt 16:00). Halvvejs passerer vi 1:07:00, og jeg mærker varmen. Til gengæld begynder vi at hente mange, der har åbnet for hårdt. Fra 30 km og ind mod mål tager vi placeringer i bundter.
Med 200 meter igen napper jeg endnu en placering og krydser målstregen som nr. 29.
Efterspillet
Målsætningen var egentlig top-20. Jeg havde håbet at hente flere ved at løbe klogt og holde fokus på køling. Men andre var lige så godt forberedt, og feltet var stærkt. Mangler du bare få procenter, kan det ses i placeringen.
Alligevel er jeg tilfreds. Jeg gik lidt ned på anden halvdel og løb 68:30 – halvandet minut langsommere end første. Fem minutter fra vinderen er dog godkendt i de forhold og med min forberedelse.
Det vigtigste er, at jeg er tilbage – og at kroppen reagerer positivt.
Dette løb er ikke kulminationen på en klassisk maratonblok. Det er begyndelsen på næste fase. Jeg mangler stadig skarphed og kontinuitet, men nu har jeg noget at bygge videre på. Jeg glæder mig allerede til næste maraton, som venter lige om hjørnet.
Nu gælder det restitution, læring – og at fortsætte opbygningen.
Interesseret i mere?
