Artikel

TEST: Jaybird Vista - Ægte trådløse høretelefoner til løb

TEST: Jaybird Vista - Ægte trådløse høretelefoner til løb

Jaybird har netop udgivet det nyeste skud på stammen i deres serie af sportshøretelefoner med lanceringen af modellen Jaybird Vista. Jeg har testet de spritnye ægte trådløse høretelefoner, som er designet og skabt specifikt til løbere og atleter.

    

Hvordan er pasningsformen?

Den absolut vigtigste funktion og det største spørgsmål der skal besvares er: hvordan er pasningsformen og bliver høretelefonerne siddende uden at falde ud eller blive løse under løbeturen?  Jaybird Vista er som sagt designet fra bunden med løbere og atleter i tankerne. For at sikre en perfekt pasform, så kommer høretelefonerne med udskiftelige silikoneørepuder i tre forskellige størrelser. Derudover har ørestykket en ”finne”, som yderligere er med til sikre, at høretelefonerne bliver siddende præcis hvor de skal. Under min test af høretelefonerne forblev de siddende som de skulle uden at blive løse, hvilket bestemt var med til at forbedre løbeoplevelsen. Det er en rigtig god idé at prioritere noget tid til at finde den optimale pasform til netop dit øre, da det gør løbsoplevelsen til noget helt særligt. Dertil skal det huskes, at det sagtens kan være, at du skal bruge forskellige størrelser til hvert øre.

Jeg har været vant til at bruge Apple Airpods til løb og træning. Her oplever jeg, at det venstre ørestykke bliver løst og tilmed falder ud, da pasningsformen ikke passer til mit ene øre. Dette var dog intet problem, da jeg testede Jaybird Vista, hvor jeg simpelthen bare bruger forskellige størrelser til hvert øre. Jeg havde tilmed heller ingen problemer med at udskifte ørepuderne, som var meget lette at tage af og herefter sætte en ny størrelse på.

    

Jaybird Vista

     

     

Hvordan er lydkvaliteten?

Ligesom pasningsformen, så er lydkvaliteten en af de vigtigste parametre i en hovedtelefon. Selve kvaliteten er overraskende god i alle lydstyrker - selv ved høj lyd bliver kvaliteten ikke forringet. Noget af det jeg var mest imponeret over, da jeg testede høretelefonerne, var den fantastiske lydisolering. Når man har fundet den rigtige pasform, så resulterer det nemlig i en top lydisolering, som jeg mener kan sammenlignes med over-ear høretelefoner.

 

Forgængeren til Vistaen, Jaybird Run XT, har tidligere været kritiseret for at halte lidt efter, når det kommer til forbindelsesstabiliteten. Det er dog ikke længere et emne, da de nye Jaybird Vistas er blevet markant forbedret på dette punkt. Jaybird Vista bruger den nyeste JBS1 trådløse teknologi, der sikrer en stærk Bluetooth forbindelse. Under min test begyndte forbindelsen først at blive ustabil, da jeg nåede omtrent 35 meter væk fra enheden, mens lyden indtil da var krystalklar og uden forsinkelser. Når høretelefonerne først er forbundet til din enhed, så bliver de med det samme automatisk forbundet igen når de tages ud af etuiet.

 

Der har været nogle beklagelser omkring en lav max lydstyrke på hovedtelefonerne. Jaybird har dog udtalt at dette problem vil blive udbedret ved en software opdatering. Som følge af testen vil jeg dog mene, at max lydstyrken er på et meget tilfredsstillende niveau, så det tyder på at problemet er blevet fikset.

 

Når det så er sagt, så er der dog også nogle enkelte funktioner, som jeg savner. Der er nemlig ingen auto-pause funktion, som betyder at musikken ikke stopper automatisk, når du tager høretelefonerne ud. Derudover er der Ingen ”hear-through” funktion, som fungerer ved at have en mikrofon på indersiden, som pumper lyden udefra ind. Hvis denne funktion havde været der, så var man ikke nødsaget til at tage sine høretelefoner ud når man skal snakke med nogen.

    

   

Jaybird Appen

Eftersom kravet til god lyd kan være meget subjektivt, så har Jaybird udviklet en app, der gør det muligt at brugerdefinere EQ-indstillingerne. Det betyder altså, at man kan tilpasse lyden helt efter sine egne behov. Du kan f.eks. øge bassen, hvis der skal være mere gang i den eller øge vokalen, hvis du f.eks. nyder at lytte til country, mens du løber. Hvis du ligesom jeg finder det en smule besværligt selv at rode rundt i indstillingerne, så tilbydes der en masse presets, som er tilpasset specielt til de forskellige genrer af musik. Jeg er yderst imponeret over, hvor stor og positiv effekt det rent faktisk har på musikken, når man finder et passende preset. Jeg havde derfor stor succes med at benytte de forudindstillede og brugerlavede presets. Som en bonusinfo, så er det også muligt at tage en ”høretest” i appen, som derved laver en lydprofil der passer specifikt til dig.

    

Jaybird Vista

    

Jaybird Vista

    

Der tilbydes derudover også andre funktioner, som gør det muligt at personalisere oplevelsen yderligere. Appen tilbyder også brugerdefinerede ”button controls”, der gør det muligt at tilpasse hvilken funktion et enkelt tryk, to tryk og et langt tryk skal have. F.eks. kan et tryk stoppe og starte musikken samt besvare opkald. Dobbelttryk kan afspille næste sang på playlisten. Langt tryk kan slukke for høretelefonerne eller styre lydstyrken.

Hvis du skulle være så uheldig at miste dine Vistas, så er der i appen en funktion, der hedder ”find my buds”, der gør det muligt at spore dine høretelefoner.

    

Jaybird Vista

    

Lydkvaliteten, lydisoleringen og de brugerdefinerbare muligheder i Jaybird appen, skubber virkelig musikoplevelsen op på et yderst imponerende niveau.

   

     

Hvordan er holdbarheden?

Noget helt tredje, der også er et vigtigt punkt der skal imødekommes, er kravet til hovedtelefonernes holdbarhed. Jaybird klassificerer de nye Vistas som ”waterproof”, ”sweatproof”og ”earthproof”. Hver earbud har en batterilevetid på 6 timer, mens der er yderligere 10 timer i opladeretuiet. Dette giver en samlet batterilevetid på 16 timer, som dog kan udvides helt op til 32 timer, hvis man bruger høretelefonerne uafhængigt af hinanden. Derudover giver 5 minutters opladning 1 times batteritid, mens en fuld opladning tager 2 timer.

  

Jaybird Vista hovedtelefonerne er klassificeret til at være IPX7 vandtætte, hvilket betyder at de uden problemer kan klare en løbetur i silende regn eller en hård svedfyldt tur i fitnesscenteret. IPX7 vandtætheden betyder også, at de er vandtætte ned til 1 meters dybde. Det anbefales dog ikke at du tager dine Jaybird Vistas med ud på en svømmetur.

 

Sidst men ikke mindst, så er høretelefonerne også ”earthproof”, som betyder at de udover at være fuldt sved- og vandtætte også er lavet til at kunne modstå en høj belastning. Derfor er de fald- og stødsikre og skulle eftersigende også kunne klare at blive trådt på. Dette er dog ikke noget jeg har afprøvet under testen.

    

    

Hvordan er Jaybird Vista sammenlignet med andre ægte trådløse høretelefoner?

Jaybird Vista er som sagt efterfølgeren til Jaybird Run XT og her har Jaybird formået, at lave en del opgraderinger og forbedringer. Afspilningstiden er blevet forbedret med 2 timer, hvilket også er tilfældet med opladeretuiet. Derudover er vægten mere end halveret på de nye Jaybird Vistas, mens også etuiet er gjort mindre og mere elegant. Bluetooth forbindelsen er med Bluetooth 5 og den nye JBS1 trådløse teknologi ligeledes blevet mere stabil. Med en identisk pris virker de nye Jaybird Vistas derfor som det logisk bedste valg.

  

Du kan læse mere om de forskellige Jaybird sportshøretelefoner her:

Se sammenligning af Jaybirds her     

   

   

Apple Airpods vs Jaybird Vista

Apple Airpods er en af de absolut mest populære ægte trådløse høretelefoner på markedet, og derfor giver det god mening at sammenligne de to modeller. Jeg har selv været vant til at bruge Apple Airpods både til træning og generelt i hverdagen og man må sige, at jeg er stor fan af både Jaybird Vista og Apple Airpods.

 

Hvorfor skal man så vælge Jaybird Vista over Apple Airpods? Først og fremmest så er Jaybird Vista efter min overbevisning bedre til sportsbrug. De har det mest sikre fit, som simpelthen bare er så afgørende når man skal ud på en løbetur. Derudover er lydisolationen på Jaybird Vista fantastisk – og kombineret med de mange brugerdefinerbare muligheder, der følger med Jaybird appen, skubber det musikoplevelsen op i en klasse for sig selv. Noget andet der taler til Jaybird Vistas fordel, er IPX7 vandtætheden, der gør at de kan bruges i alt slags vejr samt til de meget svedfyldte løbeture. Prisen på de to hovedtelefoner er stort set ens, så det kommer simpelthen ned til præferencer i forhold til hvilke man foretrækker. Til en løbetur ville jeg dog 10 ud af 10 gange vælge at bruge Jaybird Vista, da de åbenlyst er det bedre valg til netop dette formål.

    

Jaybird Vista vs Apple Airpods

   

   

Konklusion - skal Jaybird Vista købes?

Jaybird Vista henvender sig som sagt til inkarnerede løbere og sportsudøvere, og er efter min overbevisning en af de absolut bedste ægte trådløse høretelefoner til netop denne målgruppe. Den utroligt gode pasningsform, IPX7 vandtætheden, den store musikoplevelse samt det simple og robuste design betyder, at Jaybird Vista simpelthen udkonkurrerer langt de fleste ægte trådløse høretelefoner på markedet. Hvis man kan retfærdiggøre prisen, så er Jaybird Vista utrolig let at elske, og en hovedtelefon som en løber helt sikkert vil holde sig til i lang tid.

    

Køb Jaybird Vista her

      

Af Nicolai Russotti, markedsføringspraktikant, Løbeshop.dk

    

   

Mere inspiration?

Find flere artikler i vores inspirationsunivers lige her:

Inspiration og artikler - klik her

Produkter relateret til dette indlæg

  • Guide: brug superkompensation til at udvikle din træning

    Den tidligere topløber, Allan Zachariassen, fortæller dig i denne artikel, hvordan du kan tage dine løbeevner til det næste niveau ved hjælp af superkompensationsprincippet.

  • Guide: bliv en bedre løber i bakket terræn

    Her giver den tidligere topløber, Allan Zachariassen, dig tips og tricks til hvordan du kan forbedre dig som løber ved hjælp af bakketræning.

  • TEST: De 3 bedste Asics Trailsko – Se sammenligningen

    Vi har testet Asics FujiTrabuco Pro, GEL-FujiTrabuco 7 og FujiLyte XT. Se forskellene og find din næste trailsko her!

  • De 5 bedste løbejakker til efterår/vinter til mænd og kvinder 2019

    Se de bedste løbejakker, der får dig sikkert og komfortabelt gennem efterårets og vinterens løbeture.