Light boost er her, og det er den på adidas Ultraboost Light, og til den store overraskelse, så ja, den er lettere. Men hvad har egentlig ændret sig fra det gamle Boost skum til det nye? Vi drog til adidas HQ i Tyskland for at undersøge nærmere. Få hele historien i videoen lige under.
Da det oprindelige Boost materiale blev introduceret til markedet tilbage i 2013, så kan man roligt sige at markedet for løbesko ændrede sig totalt. EVA var det foretrukne skum materiale til løbesko, og eTPU kugler (BOOST) gjorde løbesko både blødere og mere bouncy end nogensinde før.
Et år senere, beviste adidas netop hvor godt det her nye eTPU (BOOST) materiale var. Det gjorde de ved at lave adidas adiZero adios Boost, der var den første sko til at bryde 02:04 tiden på marathon distancen.
Light BOOST
Ti år senere, så er BOOST naturligvis stadig blødt og bouncy, men løbeverdenen har ændret sig. Nu har hvert enkelt brand udviklet sig, og skabt deres egne "super skum". adidas er ikke længere alene om at kunne tilbyde sko med bløde mellemsåler og høj energireturnering.
Det ville være en fejl at sige, at tingene har stået stille hos adidas HQ i Tyskland, de er altid på udkig efter nye teknologier og udviklingspunkter, og nu er de altså lykkedes med at skabe et nyt og spændende boost materiale, Light Boost.
Lightstrike blev skabt til at være let og holdbart. Lightstrike Pro skulle være ekstremt let og energi effektivt, og det spritnye Light Boost skal være en kombination af disse to ting. Ved at have de her forskellige typer skum materialer, så har adidas mulighed for at modellere de enkelte sko så skoene får deres eget udtryk.
adidas Ultraboost Light
Med skabelsen af Light Boost materialet, og den nye adidas Ultraboost Light sko, så viser adidas igen de kan lave max cushioned sko, der både fokusere på komfort men også at holde vægten nede.
Men selvom det nye Light Boost skum er overskriften på den nye adidas Ultraboost Light, så er der også kommet andre nye opdateringer til denne sko.
Det meste af dette er fortalt af designeren i videon øverst i artiklen, men her får du lige et kort overblik. Overdelen er blevet opdateret med Primeknit+ teknologien, og på siderne af skoen er denne plastik holder der er med til at skabe stabilitet, blevet både lettere og blødere. Ydersålen og mellemsålen er blevet opdateret med en forbedret LEP teknologi (Linear Energy Point), der hjælper til en bedre fodafvikling.
Det var den oprindelige Ultraboost der startede ballet, helt afgjort. Men med den nye Ultraboost Light, så er Ultraboost linjen for alvor tilbage, nu stærkere end nogensinde før.
Fandt du ikke en favorit?
Se hele vores kollektion af løbesko her: