Jeg har løbet mange kilometer i mit liv. Jeg har jagtet tider, rekorder og placeringer, og som professionel løber er det selvfølgelig en del af det, der driver mig.
Men årsagen til, at jeg kan lide at løbe, er grundlæggende en anden. Det er glæden ved løbet og det, det giver mig. For nylig besøgte jeg sammen med Løbeshop Julemærkehjemmet i Hobro, hvor netop det var i centrum. Jeg holdt et kort oplæg med spørgsmål, og bagefter løb og gik vi sammen i 30 minutter.
Børnene stillede nogle både sjove og uventede spørgsmål. Ikke så meget om tider og rekorder, men om de helt lavpraktiske ting: Hvad tænker man på, når man løber? Og hvorfor synes man egentlig, det er fedt?
Det gav os en god snak om glæden ved at bevæge sig.
Det er egentlig nogle gode spørgsmål at få. Jeg bruger meget tid på at tænke over, hvordan jeg bliver en bedre løber. Hvordan træningen skal se ud, og hvad der skal til for at løbe hurtigere. Derfor er det også rart at skulle svare på, hvorfor jeg overhovedet har lyst til at tage løbeskoene på.
Det svar behøver ikke være særlig indviklet. Jeg kan godt lide at komme udenfor. At bruge kroppen og lade tankerne vandre lidt. Det er en del af mit løbeliv, som ikke fylder ret meget, når snakken handler om resultater. Men det betyder meget for mig.
Ingen skulle være hurtigst
Det, der gjorde størst indtryk på mig, var vores løbetur bagefter. Børnene fandt helt naturligt deres eget tempo og deres egen rytme. Der var ikke noget succeskriterium om, at man skulle være hurtigst eller løbe længst. Det handlede bare om at bevæge sig.
Det var en fin påmindelse om, hvad løb også kan være.
For mig har løb altid været et frirum. Også i dag, hvor det er blevet mit levebrød, bruger jeg mine løbeture til at koble af, komme ud i naturen og få ro i hovedet.
Det håber jeg også, at børnene tog med sig fra dagen: At bevægelse ikke behøver handle om præstation. Man kan gå en tur, løbe en tur eller bare komme ud og være aktiv på den måde, der føles rigtig den dag.
Efter besøget fik vi en hilsen fra Julemærkehjemmet. Børnene havde været glade for dagen, og flere havde sagt, at vi gerne måtte komme igen. En af drengene havde fortalt, at han var begyndt at løbe med sin papfar.
Det var rart at høre. Jeg ved selvfølgelig ikke, hvad den enkelte tog med sig fra vores besøg. Men jeg håber, at vi fik vist, at en løbetur godt kan være noget enkelt. Man behøver ikke have en bestemt distance i tankerne. Man kan tage afsted sammen og finde ud af undervejs, hvor meget man har lyst til at løbe eller gå.
Husk, hvorfor du løber
Som løber kan man hurtigt komme til at fokusere på tider, kilometer og konkurrence. Det gør jeg også selv.
Men jeg tror, det er vigtigt at holde fast i fundamentet og huske, hvorfor det egentlig er fedt at løbe.
Jeg holder af at have mål og arbejde hen imod dem. Det ændrer sådan en dag ikke på. Men den minder mig om, at jeg også skal give plads til det, der fik mig i gang. Glæden ved selve turen.
Det er også en påmindelse, jeg kan bruge i min egen hverdag. Når jeg kommer hjem fra en tur, kan jeg godt prøve at lægge mærke til andet end tallene. Hvordan har jeg det i kroppen? Er der kommet lidt mere ro på tankerne? Har det været rart at være ude? Det er også noget, jeg gerne vil huske.
For mig handler det om glæden ved at bevæge sig, om naturen og om den ro, man får i hovedet.
Derfor blev de 30 minutter på Julemærkehjemmet måske ugens vigtigste løbetur.
Ikke fordi vi løb hurtigst eller længst.
Men fordi vi bare bevægede os. Løb og gik sammen.
