Jeg er træt. Maratontræningen har været intens, og kroppen begynder at mærke presset fra den høje mængde og de lange træningspas. Det her er det sværeste tidspunkt i min maratonblok – jeg kan mærke, jeg mangler overskud, føler mig tung på mine træninger, og der kommer ømheder hist og her.
Jeg forsøger at finde den fine balance imellem at træne tungt uden at gå for meget over grænsen. Som jeg nævnte i en anden artikel, handler det langt hen ad vejen om at lytte til kroppen. På lørdag er der fire uger til mit løb i London – muligvis tidspunktet, hvor jeg føler mig mest træt: Efter nogle hårde uger og lige før nedtrapningen så småt begynder.
Alligevel løber jeg DM på ti kilometer den lørdag. Det gør jeg af flere årsager:
Konkurrencen
Jeg er forsvarende mester og synes, jeg skylder mesterskabet og mine konkurrenter at stille op. Derudover er det på hjemmebane, og så anser jeg DM10 som en mulighed for at få en hård træningsstimulus, der kan forbedre min præstation til London Marathon.
Jeg tror, et race som DM10 er en god måde at bryde den monotone maratontræning på. Løbet giver et godt afbræk fra de mange lange og relativt langsomme pas, og fungerer på den måde som vedligeholdelse af den hurtigere pace. Derudover er det en mulighed for at teste pre-race-strategier og mentalt give den gas med trætte ben.
Stemningen
Som jeg nævnte, er DM10 på hjemmebane i Aarhus, men det er mere end bare et løb. Stemningen er unik omkring krydset ved Stadion Allé og Marselisborghallen, og tilskuerantallet stiger for hvert år.
Løbet er uden tvivl det mest velafviklede nationale mesterskab på ti kilometer, jeg har været med til. Mesterskabet samler både eliteatleter og motionister, imens området omkring Marselisborghallen danner rammer om en unik pre- og post-race vibe.
Raceoutfit
Det er også ved at være forår i Danmark, og derfor er det altid fedt at kunne hoppe i de hurtige, korte tights eller splitshorts, konkurrencestrømper og -sko samt singletten. Jeg tænker at løbe i de helt lette strømper, som jeg også skal løbe i til London Marathon.
Derudover tester jeg naturligvis konkurrenceskoene, Alphafly 3, og ikke mindst de korte Aeroswift-tights fra Nike – til dato de bedste korte tights, jeg har prøvet. De sidder tæt og godt, men giver stadig en følelse af frihed. I dem har jeg aldrig oplevet problemer med slidsår eller lignende, og så føler jeg mig hurtig i dem.
Det er dog vigtigt at prioritere sine løb. Man kan ikke alt, og derfor vil jeg heller ikke være bange for at trække stikket og undlade at stille op, hvis jeg ikke tror, det er det rigtige at gøre i forhold til mine forberedelser mod London.
Det kan eksempelvis være, hvis kroppen er for træt eller overbelastet, eller hvis jeg har andre småskavanker, der driller. Det er vigtigt at turde prioritere benhårdt – hellere gå all in på ét løb end at forsøge at få det maksimale ud af flere; det sidste ender sjældent godt.
