Artikel

GUIDE: Osprey Duro og Dyna - Sådan vælger du den rigtige væskevest

Pasform, kapacitet og størrelse. Alt du skal vide, før du vælger din Osprey-vest.

De fleste kender Osprey fra vandreture. Rygsække der holder i årtier, lommer der sidder hvor de skal og en kvalitet man kan mærke hele vejen. Jeg har selv haft flere rygsække fra Osprey gennem årene, og min Tempest hænger stadig klar i skabet, selvom den har mange ture bag sig.

Osprey har også lavet løbeveste længe. Duro og Dyna har været på markedet i omkring ti år og er blevet opdateret flere gange. Sortimentet dækker veste i flere størrelser, løbebælter og tilbehør som stavholdere og væskeblærer. Det hele er udviklet med samme omhu: gennemtænkte lommer, god pasform og materialer der holder. I denne artikel gennemgår jeg væskevestene. Andre kalder dem løbeveste. Det er det samme: en vest der bærer vand, energi og udstyr.



Hvad er forskellen på Osprey Duro og Dyna?


Helt kort: Duro er herremodellen og Dyna er damemodellen. Men vestene er ikke bare forskellige i navne og farver. Selve bæresystemet er formet forskelligt på de to.


Det lyder måske som en lille ting, men det betyder mere end man skulle tro. En vest der er for lang i kroppen, flytter vægten ned på maven i stedet for at holde den højt mellem skulderbladene. Og så begynder vesten let at hoppe og danse, når du løber.

Dyna

Dyna er formet efter kortere, smallere og mere kurvede kropstyper. Stropperne er smallere, der er plads over brystet, og afstanden fra skulder til nederste fastgøring er kortere. 

Duro

Duro har samme opbygning og de samme lommer, men er formet efter en længere torso og bredere skuldre. Skulderpartiet er bredere, og kroppen på vesten er højere, så vægten stadig ligger oppe mellem skulderbladene på en større overkrop.


De fleste kvinder passer en Dyna, og de fleste mænd passer en Duro. Sådan er de tænkt, og for langt de fleste holder det. Men i sidste ende er det din kropsform, der afgør det. Har du smalle skuldre og kort torso, kan en Dyna sidde bedre. Har du brede skuldre og lang torso, gælder det omvendte.

LT, 1,5 eller 6: hvilken vest passer til dine ture?


I væskeveste indgår literantallet ofte i navnet, og sådan er det også her. 1,5 og 6 er antal liter, mens LT står for lightweight. Alle seks veste leveres med to soft flasks på 500 ml til fronten. Forskellen ligger i, hvor meget de derudover kan bære, og i et par detaljer der er værd at kende, inden du vælger.


Duro - Herreudgaven

 

Duro LT
Osprey Duro LT væskevest
Medfølger
2 × 500 ml soft flasks
Bedst tilKorte ture
Volumen0,5 liter
Vægt150/160/170 g
BlærekompatibelNej
Stræklommer2
RygopbevaringLomme i lænd
StavbæringMed Quiver
Lynlåslomme foranJa, med fløjte
Duro 1,5
Osprey Duro 1,5 væskevest
Medfølger
2 × 500 ml soft flasks
Bedst tilKort og langt
Volumen1,5 liter
Vægt200/210/220 g
BlærekompatibelJa, tilkøb
Stræklommer5
Rygopbevaring1 lynlåsrum
Åben lomme
StavbæringIndbygget
Lynlåslomme foranJa, med fløjte
Duro 6
Osprey Duro 6 væskevest
Medfølger
2 × 500 ml soft flasks
Bedst tilLangt og ultra
Volumen6 liter
Vægt220/230/240 g
BlærekompatibelJa, tilkøb
Stræklommer6
Rygopbevaring2 lynlåsrum
Åben lomme med elastik
StavbæringIndbygget
Lynlåslomme foranJa, med fløjte

Dyna - Kvindeudgaven

 

Dyna LT
Osprey Dyna LT væskevest
Medfølger
2 × 500 ml soft flasks
Bedst tilKorte ture
Volumen0,5 liter
Vægt130/140/150 g
BlærekompatibelNej
Stræklommer2
RygopbevaringLomme i lænd
StavbæringMed Quiver
Lynlåslomme foranJa, med fløjte
Dyna 1,5
Osprey Dyna 1,5 væskevest
Medfølger
2 × 500 ml soft flasks
Bedst tilKort og langt
Volumen1,5 liter
Vægt180/190/200 g
BlærekompatibelJa, tilkøb
Stræklommer5
Rygopbevaring1 lynlåsrum
Åben lomme
StavbæringIndbygget
Lynlåslomme foranJa, med fløjte
Dyna 6
Osprey Dyna 6 væskevest
Medfølger
2 × 500 ml soft flasks
Bedst tilLangt og ultra
Volumen6 liter
Vægt210/220/230 g
BlærekompatibelJa, tilkøb
Stræklommer6
Rygopbevaring2 lynlåsrum
Åben lomme med elastik
StavbæringIndbygget
Lynlåslomme foranJa, med fløjte

Duro LT og Dyna LT

LT er den mindste. To flasker foran, to stræklommer til energi og en gennemgående lomme i lænden til en tynd jakke eller et par handsker. Med 130 til 170 gram alt efter model og størrelse er den så let, at du hurtigt glemmer, du har den på. Den er oplagt til de korte ture, til en varm sommerdag hvor du bare vil have vand med, og til hverdagsturen hvor nøgler, mobil og en gel skal med hjemmefra. Til gengæld kan den ikke bruges med væskeblære, og den har ingen indbygget stavbæring. Vil du have stave med, laver Osprey en stavholder, Quiver, der kan monteres på alle seks veste, men den sælges separat.

Duro 1,5 og Dyna 1,5

1,5 er hverdagsvesten. Samme flasker foran, fem stræklommer i stedet for to, et lynlåsrum bagpå og en åben lomme uden på det til en jakke, og indbygget plads til stave på fronten. Den vejer cirka 50 gram mere end LT. Det er vesten til de længere løbeture, hvor du gerne vil have en trøje eller en vindjakke med og lidt mere energi end en enkelt gel. Samtidig er den stadig så lille, at den ikke føles for stor de dage, hvor du kun fylder flaskerne foran og lader rummet bagpå stå tomt. For mange løbere er denne størrelse et godt sweet spot.

Duro 6 og Dyna 6

6 er til de lange dage. Seks stræklommer, to lynlåsrum bagpå og en åben lomme med elastiksnor, som du kan proppe en jakke ned i uden at stoppe. Osprey kalder den type lomme en shove-it. Med 6 liter er der plads til det obligatoriske udstyr til de fleste trailløb, og den er oplagt til lange løbeture, hvor der skal mere med. Skal den bruges til pendling, kan den rumme et tyndt mikrofiberhåndklæde og en ren t-shirt, men ikke meget mere. Skal du have sko eller en computer med på arbejde, er den for lille.

Hvad følger der med vesten?


Alle seks veste leveres med to Hydraulics soft flasks på 500 ml. De vejer 40 gram stykket, når de er tomme, så du kan løbe fra dag ét uden at skulle købe noget ekstra. Inde i hver flaske sidder et lille indlæg, WingStay, der holder flaskens facon. Det er med til at forhindre, at den hopper eller arbejder sig op af lommen, når den er ved at være tom. Indlægget kan tages ud, når flasken skal vaskes.


Væskeblære følger ikke med. De skal købes separat. På 1,5 og 6 sidder der en fastgørelsesrem inde i lynlåsrummet bagpå, som blæren hænges op i, og slangen kan trækkes ud ved skulderen. Og her er en detalje: de to veste bruger hver sin blære. Duro og Dyna 1,5 passer til Hydraulics LS 1,5 L, mens Duro og Dyna 6 passer med almindelige Hydraulics 1,5 L. De er ikke ens, så køb den der hører til din vest.


Men skal du overhovedet have en væskeblære? Flaskerne foran er hurtige at fylde ved et depot, og du kan se, hvor meget du har tilbage. På de fleste ture under fire timer er to flasker nok.

Sådan finder du din størrelse i Duro og Dyna


Vestene fås i S, M og L. Størrelsen afhænger af dit brystomfang, ikke af din normale tøjstørrelse. Mål omkring brystkassen lige under armhulerne, i det tøj du løber i. To ting er værd at vide, inden du vælger. Duro og Dyna dækker ikke de samme mål: Dyna går ned til 80 cm, hvor Duro først begynder ved 88. Har du et brystomfang under 88 cm, er Dyna derfor det eneste af de to, der findes i din størrelse. Ligger du mellem to størrelser, så vælg den mindste. En væskevest skal sidde strammere, end de fleste regner med. Hvis den bliver for løs, hopper den nemt rundt.

 

BRYSTOMFANG
Størrelse Duro Dyna
S 88-94 cm 80-89 cm
M 94-108 cm 89-98 cm
L 108-118 cm 98-108 cm

Til kvinder

Mål omkring brystkassen helt oppe under armhulerne, altså højere end når du måler dit brystomfang til tøj og bh.


Sådan undgår du, at din væskevest hopper


Mange udfordringer med din væskevest kan løses med justeringer. Fire ting løser det meste:

  1. Fyld fronten først. Vægten skal ligge højt og forrest, for en tom front og en fuld ryg giver præcis den pendulbevægelse, du prøver at undgå.
  2. Tag vesten på med fyldte flasker, ikke tomme. To fyldte 500 ml flasker vejer et kilo, og vesten strammer sig anderledes med den vægt foran. Det er sådan du kommer til at løbe med den.
  3. Brug begge brystsnore. Duro og Dyna har to justerbare snore på tværs af brystet. Den øverste holder vesten oppe, og den nederste holder den ind til kroppen. Strammer du kun den ene, glider vesten.
  4. Får du gnavemærker, så læg mærke til hvor. Mærker ved armhulen betyder som regel, at vesten er for stor eller skal strammes ind i brystsnorene. Mærker i nakken skyldes ofte, at vesten er for lille, eller at snorene skal flyttes længere ned for at fjerne trækket mod halsen.


Ofte stillede spørgsmål om Duro og Dyna

FAQ
Hvilken væskeblære passer til min vest? +
  • Duro og Dyna 1,5: Hydraulics LS 1,5 L
  • Duro og Dyna 6: Hydraulics 1,5 L
  • Duro og Dyna LT kan ikke bruges med blære
Kan jeg løbe med stave med LT'en? +
  • Ikke uden tilbehør, for LT har ingen indbygget stavbæring
  • Osprey laver stavholderen Quiver, der kan monteres på alle seks veste og sælges separat
  • 1,5 og 6 har stavbæring indbygget på fronten
Kan jeg vaske vesten i maskine? +
  • Nej. Osprey angiver håndvask i koldt vand
  • Skyl den i hånden efter løbetur, hvor du har svedt meget og lad den lufttørre
Følger der fløjte med? +
  • Ja, på alle seks veste
  • Den sidder aftageligt i lynlåslommen på fronten
  • Praktisk til løb med krav om obligatorisk sikkerhedsudstyr
Hvor mange liter skal jeg have til et maraton? +
  • Vejmaraton med depoter: LT er nok, hvis du ønsker at løbe med vest
  • Trailmaraton uden depoter: 1,5 som minimum
  • Er der krav om obligatorisk udstyr: 6




Osprey til enhver tur


Kort fortalt: Start med at vælge mellem Duro og Dyna ud fra din kropsform. Mål derefter dit brystomfang, og vælg den mindste størrelse, hvis du ligger mellem to. Til sidst tager du stilling til kapaciteten, altså om du har brug for LT, 1,5 eller 6.

 

Er du stadig i tvivl om, hvorvidt du overhovedet skal vælge en væskevest, så tag et kig på vores guide til opbevaringsløsninger til løb . Den gennemgår forskellen på soft flask, løbebælte, væskevest og løberygsæk, så du kan finde ud af, hvad der passer til den måde, du løber på. Se også hele vores udvalg fra Osprey , hvor der er både løbeveste, bælter og rygsække til vandring og hverdag.

 

 

Populære artikler

Select language

Log ind på din Løbeshop+ konto og få denne vare til medlemspris.

 

Ny hos os?

Opret en Løbeshop+ konto og få adgang til alle fordelene - helt gratis:

✓ Eksklusive medlemspriser

✓ Gem dine favoritter

✓ Overblik over dine ordrer og hurtigere bestilling

✓ Guides og tips fra vores løbeeksperter via nyhedsbrev