En løbesko er vel en løbesko? Eller er det? Som løbere har vi en tendens til at nævne en masse ord og begreber og ord i flæng, når vi snakker om løbesko. Både ift. at definere og kategorisere den enkelte løbesko ift. andre løbesko.
Men hvad betyder alle de ord her egentlig? Hvad mener vi med hældrop, returenergi og polstring osv.? Det har vi samlet op på i denne lille guide, hvor du kan blive løbesko-ekspert på 5 min. Med denne guide kan du (lyn)hurtigt blive klogere på, hvad vi mener, når vi snakker om detaljerne, opbygningen og karakteristika ved en løbesko.
Specifikationer – på en løbesko:
- Hældrop: Hældrop beskriver forskellen mellem hælens højde og forfodens højde inde i skoen, dog regnes skoens yderste slidsål/ydersål ikke med i hældroppet. Hældrop angives typisk i millimeter. De fleste løbesko har et hældrop mellem 0 mm og 13 mm, hvor 0-4 mm defineres som ”lavt hældrop” og 9-13 mm som ”højt hældrop”.
- Stack height: Stack height beskriver højden fra skoens slidsål/ydersål og til indersålen, hvor foden rammer skoen indvendigt. Stack height siger altså noget om, hvor meget materiale der er mellem foden og underlaget.
- Pronation/stabilitets løbesko: Pronation og stabilitet er to ord af samme betydning, når det kommer til løbesko. Fællesnævner for stabilitetsløbesko er, at de har en eller anden form for støttende opbygning på indersiden af løbesko, som giver mere stabilitet i svangen. Mængden af stabilitet varierer fra mærke til mærke og model til model. Stabilitetsløbesko er til dig, som er platfodet og typisk ”falder indad”, både på ankler og knæ ved gang og løb.
- Neutral løbesko: Modsat en stabilitetsløbesko er der ikke indlagt ekstra stabilitet/støtte i svangen (eller på fodens inderside) på neutrale løbesko. Dvs. neutrale løbesko henvender sig til løbere, hvor ankelleddet holdes lige ved landing – og dermed ikke falder hverken indad eller udad. De fleste løbere har brug for en neutral løbesko.
(På billedet ses New Balance Fresh Foam More V3 og ydersålen af ADIDAS Adizero Boston 10)
Opbygningen af en løbesko
- Polstring: Polstring bruges til at beskrive mængden af stof/blødhed i fx hælkappen, pløsen, osv. Typisk har mængdeløbesko mere polstring for øget komfort kontra race-løbesko, hvor polstringen er minimal for at spare på vægten.
- Pløsen: Pløsen, også kaldet tungen, er den lille flap der sidder hen over vristen. Pløsens primære funktion er at beskytte foden for trykket fra snørebåndene.
- Hælkappen: Hælkappen angiver den bagerste del af en løbesko, som griber om hælen. En hælkappe kan være blød eller fast, lav eller høj, hvilket typisk afhænger af, hvilke typer af løbeture skoen er tiltænkt. Generelt lader en blød og lav hælkappe foden arbejde mere frit og findes typisk på tempo-/racesko, mens en fast og højere hælkappe hjælper med at holde på foden og gøre løbsoplevelsen mere stabil.
- Indlægssål: Indlægssål henviser til den ekstra – og typisk udtagelige – sål, som ligger inde i skoen. Formålet med indlægssålen er at give en øget komfort og til dels støtte, alt afhængig af skoens øvrige opbygning og egenskaber.
- Mellemsålen: Mellemsålen er kernen i enhver løbesko – og den del af en løbesko, som løbere typisk har mest fokus på. Det er nemlig i mellemsålen at støddæmpningen og stabiliseringen af foden foregår, og dét er den del af løbeskoen som afgør hele løbsoplevelsen. En mellemsål kan være stiv eller fleksibel, fast eller blød, med eller uden kiler osv. Mulighederne i opbygningen af en mellemsål er mange. Ligeledes er mellemsålen den del, hvor de forskellige producenter af løbesko kæmper om at vinde kåringen for bedste teknologi ift. opbygning og valg af skummaterialer. Asics har deres Gel, ADIDAS deres Boost, Nike deres ZoomX, Mizuno deres Enerzy Foam osv.
- Ydersål: Ydersålen angiver den del af løbeskoen, som er i kontakt med underlaget. Altså skoens yderste og nederste lag. Typisk er ydersålen produceret i et slidstærkt gummimateriale, dog kan mængden af gummibelægning variere afhængigt af typen af løbesko. Jo mere af skoens ydersål der er beklædt med gummi des mere slidstærk er løbeskoen generelt, dvs. den kan holde til flere kilometer.
- Greb: Greb henviser til, hvor godt en løbesko står fast på forskellige underlag, herunder hvilke former for underlag skoen er bedst egnet til. Som tommelfingerregel er et glattere og mere fladt mønster bedst egnet til asfalt, mens et grovere mønster og høje knopper er bedst egnet til blødt underlag, som fx i skoven.
(På billedet ses ADIDAS Adizero Boston 10 og Nike Air Zoom Pegasus 38)
Løbsoplevelser i en løbesko:
- Komfort: Komfort bruges til at beskrive en løbeskos støddæmpning, blødhed og pasform. Jo mere komfort, jo blødere og mere støddæmpende (og dermed mindre belastende) føles løbeskoen typisk, mens mindre komfort kan give en mere fast og kontant løbsoplevelse, hvor støddæmpningen er mindre og belastningen dermed højere. Mængdeløbesko er typisk kendetegnet ved maksimal komfort, mens tempo-/racesko yder en mindre komfort for at spare vægt.
- Responsivitet: Responsivitet henviser til, hvor eksplosiv, hurtig og flyvende en løbesko føles. Altså, hvor hurtigreagerende en løbesko er, dvs. selve skridtafviklingen og rullet fra hæl til tå sker. Jo mere responsivitet, jo hurtigere føles løbeskoen for hver skridtafvikling – og modsat. Tempo- og racesko har som regel mere fokus på høj responsivitet ift. komfort, da det gælder om at komme hurtigst muligt fremad, mens mængdeløbesko har det modsatte.
- Returenergi: Returenergi beskriver hvor meget ”bounce back”, der er i en løbesko. En løbesko med høj returenergi giver meget af den energi, som presses ned i skoen, tilbage til løberen. Mens en løbesko med lav returenergi ikke giver så meget energi tilbage – og dermed er den mindre effektiv at løbe i. Der går med andre ord mindre energi tabt i en løbesko med høj returenergi sammenlignet med en løbesko med lav grad af returenergi. De bedste sko på markedet giver over 80% energi retur, mens mere traditionelle løbesko ligger omkring 50-60%.
- Støddæmpning/stødabsorbering: Støddæmpning og -absorbering bruges til at beskrive, hvor meget eller lidt en løbesko reducerer belastningen som bentøjet udsættes for ved løb. Støddæmpningen defineres oftest ud fra opbygningen af mellemsålen. Løbesko med høj støddæmpning er mere skånsomme for kroppen, idet belastningen og stødene op gennem kroppen reduceres væsentligt, mens løbesko med mindre støddæmpning men mere responsivitet udsætter kroppen for en større belastning.
(På billedet ses forrest: New Balance Fresh Foam More V3, i midten: Nike Air Zoom Pegasus 38 og bagerst: ADIDAS Adizero Boston 10)
Definition af type løbesko
- Mængdeløbesko: Mængdeløbesko henviser til løbesko der kan bruges til den daglige træning. Det er løbesko, som oftest er kendetegnet ved at have en godt polstret overdel, høj komfort i mellemsålen, en højere vægt og en meget slidstærk ydersål, som kan holde til rigtig mange kilometer.
Find vores mest støddæmpende løbesko lige her.
- All-round løbesko: Betegnelsen ”all-round” bruges til løbesko, der har et alsidigt virke. Dvs. disse løbesko har et godt kompromis mellem komfort og responsivitet, samt en fornuftig vægt, der gør at de kan bruges til alle typer af løbeture. Dvs. både de lange og rolige ture, samt de hurtige og korte løbeture.
Find vores bedste all-round løbesko lige her.
- Tempo/race løbesko: Tempo/race løbesko henviser til løbesko, hvor det primære fokus er fart og tempo. Alt omkring denne type af løbesko er konstrueret med fokus på at holde vægten nede, yde maksimal returenergi og få dig til at løbe hurtigt. Disse løbesko er typisk ikke de mest slidstærke eller beskyttende, men de er garant for masser af tempo.
Find vores bedste løbesko til interval lige her.
- Max Cushion: De seneste år er det blevet mere populært med løbesko, der er maksimalt støddæmpende. Det er typisk sko med en høj mellemsål med rigtig meget blødt skum i. Når vi snakker max cushion vil vi typisk snakke om mængdetræningssko, der er blandt de allermest støddæmpende i kategorien - og det er sko der typisk vil blive brugt til de rolige eller lange ture.
(På billedet ses Nike Air Zoom Pegasus 38)
Løbeskoen til type af løber:
- Hællander: Hællander refererer til løbestilen, hvor hælen er den del af foden, som først kommer i kontakt med underlaget ved landing. Langt de fleste løbere er hællandere, hvilket betyder at hælen isættes først og derfra sker rullet frem til forfoden og til et afsæt. Jo højere et hældrop (6/8-12mm) en løbesko har, jo mere vil man være tilbøjelig til at lande på hælen.
- Midtfodsløber: Midtfodsløber refererer til løbestilen, hvor løberen lander mere eller mindre jævnt på hele foden – og dermed laver et ”kortere” og mere fladt rul frem på forfoden til et afsæt.
- Forfodsløber: Forfodsløber referer til løbestilen, hvor løberen lander på den forreste 1/3 – 2/3 af foden. Løbesko med et lavere hældrop (0-6/8mm) er oftest mere oplagte til forfodsløbere, da det ikke kræver en lige så stor vinkling af ankelleddet for at lande fremme på foden.
Find din næste løbesko her:
Mere inspiration?
Find flere artikler i vores inspirationsunivers lige her:
