Regn. Sjap. Dugvådt græs.
En GTX-sko holder vandet ude og lader sveden slippe ud. Men hvilken skal du vælge? Membranen er den samme i alle skoene. Det er resten af skoen, der afgør, om den passer til din tur.
Derfor starter vi et andet sted end prisen eller mærket: Hvor løber du mest? Vi har fundet den bedste vandtætte sko til fem typer underlag. Find dit underlag, så finder du en sko, der passer til.
Hurtigt overblik
| Underlag | Vores valg | Kort sagt |
|---|---|---|
| Asfalt | Saucony Triumph 24 GTX | Maksimal dæmpning til mange kilometer i vådt vejr |
| Grus | Nike ACG Pegasus Trail GTX | Rolig på asfalt, sikker på grus og lette stier |
| Skovsti | ASICS Trabuco 14 GTX | Alsidigt greb og stabil pasform på rødder og mudder |
| Trail | Altra Lone Peak 9+ GTX | Vibram-greb og plads til tæerne i teknisk terræn |
| Vandring | HOKA Speedgoat 7 Hike GTX | Let vandrestøvle til lange ture i vådt terræn |
Sådan har vi valgt
Alle fem sko har en GORE-TEX-membran. Derfor har vi ikke sammenlignet membranerne, men alt det andet:
- Greb: Passer ydersålens mønster og gummi til underlaget?
- Dæmpning: Holder skoen hele turen, kort eller lang?
- Pasform: Sidder skoen sikkert, også når foden bliver træt?
- Formål: Er skoen bygget til netop den tur, vi anbefaler den til?
Er GTX noget for dig?
En GTX-sko er lavet til våde ture. Løber du mest i varmt og tørt vejr, løber hurtige intervaller eller krydser vandløb, der når over anklen, er en sko uden membran ofte et bedre valg. Er du i tvivl, så start med vores .
Bedst til asfalt
Løb på asfalt handler om komfort. Fortov, cykelsti og landevej er hårdt underlag, så dæmpningen skal holde hele vejen hjem. Samtidig skal ydersålen gribe på våde fliser og glatte blade.
Kig efter: god dæmpning, en ydersål der griber på vådt underlag, og eventuelt refleks til de mørke ture.
Saucony Triumph 24 GTX
Triumph er Sauconys mest dæmpede neutrale løbesko, og GTX-versionen gør den klar til vådt vejr. incrediLUX-skummet giver dig en blød og levende tur, også når den bliver lang. Overdelen er GORE-TEX Invisible Fit, hvilket sikrer at skoen sidder som en almindelig løbesko.
Passer til dig, der: løber mange kilometer på asfalt og vil have masser af dæmpning.
| Specifikation | Saucony Triumph 24 GTX |
|---|---|
| Membran | GORE-TEX Invisible Fit |
| Drop | 10 mm |
Løber du mest på asfalt i vådt vejr, er et godt valg.
Bedst til grus
Grusturen starter ofte på asfalt, fortsætter ad faste grusveje og slutter på en skovvej inden du må hjemad igen. Underlaget er løst, og vandpytter ligger i ujævnhederne.
Kig efter: et lavt, tæt mønster under sålen, lidt mere greb end en vejsko. Det skal gerne være sådan, at skoen stadig føles god på asfalt.
Nike ACG Pegasus Trail GTX
Pegasus Trail er bygget til overgangen fra vej til sti. Mønsteret er lavt nok til, at skoen ikke føles klodset på asfalt, men giver ekstra greb, når gruset bliver vådt. ReactX-skummet giver en dæmpet og stabil tur.
Passer til dig, der: løber en blanding af asfalt, grusveje og lette stier.
Vær opmærksom på: På mudrede og tekniske stier er grebet ikke nok.
| Specifikation | Nike ACG Pegasus Trail GTX |
|---|---|
| Membran | GORE-TEX |
| Drop | 8 mm |
Løber du mest på grus og blandet underlag, bør du overveje .
Bedst til skovsti
På skovstien bliver underlaget blødere og mere uforudsigeligt. Rødder, våde blade og mudder betyder, at foden skal have et sikkert greb, også når du ikke kan se, hvor du træder.
Kig efter: dybere mønster end på en sko til grus, en stabil pasform omkring hælen og en overdel, der holder mudderet ude.
ASICS Trabuco 14 GTX
Trabuco er ASICS' alsidige trailsko, og netop alsidigheden gør den stærk på skovstien. FF BLAST MAX-skummet giver god dæmpning uden at gøre skoen ustabil, og mønsteret griber på både rødder, blade og mudder.
Passer til dig, der: løber på skovstier det meste af tiden og vil have én sko, der klarer det hele.
Vær opmærksom på: På stejle og meget tekniske stier findes der sko med mere aggressivt greb.
| Specifikation | ASICS Trabuco 14 GTX |
|---|---|
| Membran | GORE-TEX Invisible Fit |
| Skum | FF BLAST MAX |
er til dig, der løber du mest på skovstier.
Bedst til trail
Trail er, når stien bliver stejl, løs og våd på samme tid. Her er grebet det vigtigste, og foden skal være beskyttet mod sten og rødder.
Kig efter: et aggressivt mønster med dybe knopper, gummi der griber på våde sten, og beskyttelse i forfoden. Husk, at selv den bedste GTX-sko ikke kan holde vandet ude, hvis det kommer ind over kanten.
Altra Lone Peak 9+ GTX
Lone Peak er en af de mest kendte trailsko, og 9+ GTX er bygget til vådt og teknisk terræn. Vibram Megagrip-sålen griber sikkert på både mudder og våde sten, og Altras brede fodform giver tæerne plads, når underlaget bliver ujævnt.
Passer til dig, der: løber på tekniske stier og vil have god plads i forfoden.
Vær opmærksom på: Skoen har 0 mm drop og giver ekstra føling med trail-underlaget, men kræver en tilvænningsperiode
| Specifikation | Altra Lone Peak 9+ GTX |
|---|---|
| Membran | GORE-TEX Invisible Fit |
| Ydersål | Vibram Megagrip |
| Drop | 0 mm |
Løber du mest trail i vådt og teknisk terræn, er en sko du bør overveje.
Bedst til vandring
En vandretur varer timer, ikke minutter. Derfor er komfort, støtte og holdbarhed vigtigere end vægt. Har du rygsæk på, skal grebet også holde, når det går ned ad bakke.
Kig efter: en stabil konstruktion, gerne et højere skaft til ankelstøtte, og en ydersål der holder til mange kilometer.
HOKA Speedgoat 7 Hike GTX
Hike-versionen gør HOKAs populære Speedgoat til en let . Du får den samme bløde dæmpning og det samme Vibram-greb, som på trailskoen, men med et højere skaft, der støtter anklen.
Passer til dig, der: går lange ture i vådt terræn og vil have en let støvle med masser af dæmpning.
Vær opmærksom på: Til tung oppakning er en traditionel vandrestøvle et bedre valg.
| Specifikation | HOKA Speedgoat 7 Hike GTX |
|---|---|
| Membran | GORE-TEX Invisible Fit |
| Ydersål | Vibram Megagrip |
| Drop | 5 mm |
Skal du vandre i vådt terræn, er et fremragende valg.
Hvilken skal du vælge?
- Mest asfalt: Vælg dæmpning før greb.
- Asfalt og grus: Vælg en alsidig sko, der kan begge dele.
- Mest skov: Vælg et dybere mønster og en stabil pasform.
- Stejlt og teknisk: Vælg det mest aggressive greb.
- Lange ture til fods: Vælg støtte og holdbarhed.
Ofte stillede spørgsmål
Bliver man varm om fødderne i GTX-sko?
Lidt varmere end i en almindelig løbesko. I koldt vejr er det en fordel, men ved høj intensitet eller i varmt vejr kan det blive for meget.
Hvordan vasker man en GTX-sko?
Børst mudderet af, vask i hånden med lunkent vand, og lad skoen tørre ved stuetemperatur. Stil ikke skoene på radiatoren.
Hvad er forskellen på vandtæt og vandafvisende?
Vandafvisende klarer en kort byge. Vandtæt holder vandet ude, også når yderstoffet er gennemvådt.
Klar til en tør tur?
Den rigtige GTX-sko afhænger ikke af mærket. Den afhænger af, hvor du løber. Så find dit underlag, vælg din sko, og tag ud, også selvom vejrudsigten siger regn.