Er du kørt fast i din almindelige styrketræning ved siden af din løbetræning?
Så har jeg et rigtig godt bud på et redskab, som ikke kun er sjovt og afvekslende at bruge – men på samme tid også er super effektivt: TRX-træning med Suspension Trainer.
Hvad er TRX-træning?
TRX, også kaldet slyngetræning, står for Total body Resistance Exercise, og er en unik træningsform, der blev grundlagt af den amerikanske elitesoldat Randy Hetrick, som gjorde tjeneste hos The U.S. Navy SEALs for mange år siden.
Randy manglede dengang et redskab, der kunne holde ham i fysisk form på meget lidt plads, hvilket gjorde, at han udviklede et redskab, der senere blev videreudviklet til det redskab, som vi i dag kender som TRX Suspension Trainer.
Selve princippet bag TRX-træning går ud på, at et redskab, i form af et reb, tov eller andre former for slyngeredskaber, fastgøres til et solidt ankerpunkt, hvorefter det kun er fantasien der sætter grænser for, hvilke muskelgrupper der kan trænes.
Det smarte ved TRX er, at det er din egen kropsvægt, som ligger basis for sværhedsgraden af din træning. Jo mere vinklen fra dine fødders placering til håndtagene øges, des større belastning opnår du. Og netop derfor kan du altså let og uden problemer ændre belastningen ved blot at træde et skridt frem eller tilbage.
På samme tid er redskabet let at have med – uanset om du skal på arbejde, i sommerhus, i fitnesscentret eller ud at rejse. Et perfekt redskab til den travle sportsudøver.
Fordelene ved suspension-træning
TRX-træning er ikke kun let at udføre og have med på farten, men giver dig på samme tid også en enormt effektiv træning med simple øvelser.
Dette redskab sørger for at du kommer hele kroppen rundt og træner både din styrke, mobilitet, balance og fleksibilitet i de fleste øvelser. Når du træner TRX har du desuden altid en stor involvering af din coremuskulatar, som i høj grad bliver styrket under denne træningsform.
Oplev i videoen herunder hvor let Suspension Traineren er at sætte op. Det kræver blot et solidt ankerpunkt, som redskabet på ti sekunder kan klikses rundt omkring vha. den smarte karabinhage.
Sådan indstilles Suspension Traineren
- Låsen: Hvis du ønsker at gøre redskabet længere skal du blot trykke låsen ned og hive i begge dele af stroppen. Ønsker du at den skal være kortere skal du i stedet kun hive i den ene del af stroppen.
- Håndtagene: Suspension Traineren har to forskellige håndtag: Plastikhåndtaget er til hænderne, mens strophåndtaget nedenunder er til fødderne.
- Stropperne: Stropperne kan indstilles, så redskabet får den længde som passer til øvelsen som du udfører.




Fullbodyprogram: 7 gode øvelser der træner hele kroppen
Herunder får du 7 gode øvelser der kommer hele kroppen igennem på en hurtig og ikke mindst effektiv måde.
Jeg anbefaler dig at køre hver øvelser med 30 gentagelser.
Er du TRX-nybegynder vil det de første gange være nok at køre programmet en enkelt gang. Herefter kan du med fordel køre det to eller tre gange for at få optimal effekt af denne type træning.
Øvelse 1: Squat
Træner primært: Forlår, baglår, balder
Øvelse 2: Lunge
Træner primært: Forlår, baglår, balder
Øvelse 3: Row
Træner primært: Den brede rygmuskel, øvre del af ryggen, biceps
Øvelse 4: Chest Press
Træner primært: Bryst
Øvelse 5: Triceps Extension
Træner primært: Triceps
Øvelse 6: Deltoid Fly
Træner primært: Skulder, øvre del af ryggen
Øvelse 7: Standing Roll Out
Træner primært: Core
God træning!
Mere inspiration?
Find flere artikler i vores inspirationsunivers lige her: