De store løbemærker lancerer sko flere gange årligt. Derfor opdaterer vi løbende oversigten her, når vi mener, at en ny løbesko fortjener en plads på listen. Sørg for at tjekke denne side jævnligt, hvis du gerne vil være helt opdateret på, hvilke sko vi har på hylderne, som hører til blandt de allerbedste nye løbesko
Hvilken løbesko er den bedste?
Det er uden tvivl det spørgsmål, som vi ofte hører, når folk er på udkig efter nye . Desværre er spørgsmålet svært at svare på, da valget af løbesko er meget individuelt. Det der er den bedste sko for mig, er ikke nødvendigvis den bedste for dig. Det er derfor svært at lave en oversigt over årets bedste løbesko, som rammer plet hos alle løbere. Men vi gør alligevel et forsøg og præsenterer her de løbesko, som vi hos Løbeshop.dk mener fortjener en plads på listen over "Årets Bedste Løbesko".
Listen er opdelt i fire forskellige kategorier:
Bedste neutrale løbesko til daglig træning
Bedste pronations løbesko til daglig træning
Bedste letvægts / konkurrence løbesko
Bedste trailsko
Bedste neutrale løbesko til daglig træning
Her finder du årets bedste løbesko i kategorien for "neutrale mængdetræningssko" - altså løbesko uden ekstra stabilitet eller støtte på fodens inderside. De fleste løbere finder deres løbesko i denne kategori.
NIKE VOMERO PLUS
kom i august 2025 og er siden blevet en soleklar favorit blandt rigtig mange løbere. Skoen har ikke en “fancy” rocker eller en gimmick, der skal gøre den unik. Den er bare rigtig godt bygget – med en god pasform, en fornuftig vægt og vigtigst af alt et vanvittigt godt lavet skum.
Du finder nemlig ZoomX i Vomero Plus, tunet på en måde, så du får en blød fornemmelse, når du løber langsomt, men som stadig føles meget effektiv, når du sætter tempoet op.
Derfor er Nike Vomero Plus den sko, vi har grebet efter flest gange i år, da den bare fungerer til rigtig mange forskellige ture.
Skal du have en alsidig og lækker sko til hverdagstræning, er det svært at komme uden om Nike Vomero Plus.
Vægt: 273 g (str. 42), 230 g. (str. 39)
Hældrop: 10 mm (Herre/dame)
NEW BALANCE 1080 V15
Med en ny Fresh Foam X-mellemsål slår også godt fra sig som en alsidig og komfortabel hverdagssko. Den nye mellemsål er lavet på en måde, der sikrer mere bounce og bedre holdbarhed over længere tid – uden at gå på kompromis med komforten.
Du får ganske enkelt en sko, der både kan klare de lange ture i roligt tempo, men som stadig kan følge med, når du sætter farten op. Det er en perfekt sko til hverdagen, der måske har et skum, som er en smule mindre responsivt end det, du finder i Nike Vomero Plus, men som til gengæld holder i rigtig lang tid.
New Balance Fresh Foam X 1080 v15 er skoen til dig, der sætter komfort, alsidighed og holdbarhed højt.
Vægt: 256 g (str. 42), 216 g. (str. 39)
Hældrop: 6 mm (Herre/dame)
SAUCONY TRIUMPH 23
er Sauconys mest polstrede mængdetræningssko til løberen, der foretrækker en neutral løbesko. I denne 23. udgave er der fuld PWRRUN PB i hele mellemsålen, der giver massere af blødhed og fart. Komforten er i højsædet, og skoen har fået en ny overdel, der er mere ventilerende end den tidligere udgave. På ydersålen får du gummi på de udsatte steder, men ikke over hele sålen for at holde vægten nede. Triumph 23 er ideel til de længere løbeture eller de lette restitutionsture, da du får komfort fra første til sidste kilometer.
Vægt: 263 g. (str. 42½), 239 g. (str. 39)
Hældrop: 10 mm (Herre/dame)
ASICS GEL-NIMBUS 28
Med har ASICS igen lavet en komfortabel og stabil mængdetræner, der optimerer din løbehverdag med komfort i verdensklasse. Den nye GEL-Nimbus 28 er markant lettere end sin forgænger, blandt andet på grund af en reduktion i ydersålen de steder, hvor der ikke er behov for lige så meget beskyttelse.
Det samme FF BLAST+ ECO-skum findes stadig under foden, og på den måde får du fortsat et godt greb på glatte veje, en komfortabel sko til de lange ture og en sko, der også fungerer bedre, hvis du en dag ønsker at skrue op for tempoet.
ASICS GEL-Nimbus 28 er skoen til løberen, der sætter stabilitet og komfort i hverdagen højt.
Vægt: 281 g. (str. 42), 242 g. (str. 39)
Hældrop: 8 mm (Herre/dame)
HOKA CLIFTON 10
er en let og støddæmpende mængdetræningssko. Den største ændring fra den tidligere model er, at droppet er blevet løftet med hele 4mm, fra 4mm til 8mm – En stor forandring på Hokas måske mest populære mængdetræner. Dertil er er EVA-skummet blevet endnu mere blødt og svampet end tidligere. Skoene er blevet tungere end før, men det er altså for at levere endnu mere af den suveræne støddæmpning, som kendetegner Hoka One One Clifton 10.
Vægt: 284 g. (str. 42,5) 230 g. (str. 39)
Hældrop: 8 mm (Herre/dame)
NEW BALANCE FUELCELL REBEL V5
er en super alsidig træningsmakker som kan hjælpe dig både på intervaller og på rolige ture. En opdateret FuelCell-mellemsål tilbyder forbedret absorbering, da sålen ikke bare er blevet bredere men også højere. Den bredere sål i FuelCell Rebel V5 gør, at du ikke skal være bekymret for at skoen bliver for ustabil. Den relativt store sål er i år lavet med en blanding af superskummet PEBA og EVA-skum. Du får altså hurtighed pakket ind i en utrolig let blanding, hvilket gør skoen farlig aggressiv.
Vægt: 226 g (str 42), 180 g, (str. 39)
Hældrop: 6mm (Herre/dame)
ASICS NOVABLAST 5
strøg direkte ind på vores favoritliste af løbesko, da vi modtog den her på kontoret. Med det nye FF Blast Max skum i mellemsålen, fandt skoen vej tilbage til vores hjerter, og mindende os om hvorfor vi har været så begejstret for denne sko igennem flere sæsoner. Asics Novablast 5 er en let, bouncy mængdetræningssko, der bevæger sig mere i retning af komfort universet end decideret fart.
Vægt: 250 g (str 42), 221 g, (str. 39)
Hældrop: 8mm (Herre/dame)
MIZUNO NEO ZEN 2
kom på markedet sidste år med en vanvittigt blød og bouncy mellemsål. Det var en fantastisk sko, men nogle syntes, den manglede lidt finesse for at være helt enestående. Det er blevet rettet i den nye Mizuno Neo Zen 2.
Her har Mizuno skiftet mellemsålen ud med en superkritisk EVA-mellemsål, som stadig giver en blød og fjedrende fornemmelse, men som er lidt mere stabil og pålidelig, når anklerne bliver trætte på de lange ture.
Med Mizuno Neo Zen 2 får du en let og behagelig sko, der egner sig perfekt til asfalt med cruise control slået til. Den håndterer forskellige hastigheder rigtig godt og har en meget behagelig strikket overdel, der krammer foden og giver en komfortabel løbeoplevelse.
Ønsker du en moderne, sjov og fjedrende løbeoplevelse, skal du vælge Mizuno Neo Zen 2.
Vægt: 240 g. (str. 42), 210 g. (str. 39)
Hældrop: 6 mm (Herre/dame)
Bedste pronations løbesko til daglig træning
Her finder du årets bedste løbesko med pronationsstøtte - altså løbesko som er stabile og som støtter foden på indersiden, så den ikke "falder for meget indad".
NIKE STRUCTURE 26
er en klassiker blandt stabilitetssko, og den nyeste version holder fast i det, den altid har gjort bedst: støtte, komfort og holdbarhed. Denne opdatering byder på en ny fuldlængde ReactX-mellemsål, som giver en blødere og mere energifyldt støddæmpning end tidligere. Overdelen er blevet opdateret med et fleksibelt og åndbart engineered mesh, der giver en sikker og behagelig pasform omkring foden.
Stabiliteten kommer fra Nikes Midfoot Support System, som guider foden og sikrer et jævnt afsæt uden at skoen føles tung eller stiv. Structure 26 er kort sagt en stabil sko med fokus på komfort og støtte. Brug den til daglig træning og de lange ture på landevejen.
Vægt: 302 g (str. 42) / 254 g (str. 39)
Hældrop: 10 mm (Herre/dame)
NIKE STRUCTURE PLUS
Med den nye har Nike introduceret ZoomX i deres top-stabilitetssko. Det er første gang, Nikes bedste skum kommer til løbere, der ønsker ekstra støtte, og det giver en blødere og lettere fornemmelse under foden samt en sko, der sætter komfort meget højt.
Structure Plus giver derfor en helt ny oplevelse for stabilitetsløberen, der ønsker noget særligt under fødderne.
Ønsker du en sko, der støtter dig på de lange ture, passer på dine fødder og giver en komfortabel oplevelse fra første til sidste skridt, så er Nike Structure Plus det helt rigtige valg.
Vægt: 252 g (str. 42) / 300 g (str. 39)
Hældrop: 10 mm (Herre/dame)
SAUCONY GUIDE 19
Den nye bygger i høj grad videre på forgængerens DNA – bare med lidt mere af det hele. Guide 19 bevarer den gode rocker, der skubber dig fremad, men har fået opdateret både PWRRUN-mellemsålen til et mere komfortabelt skum og ydersålen, så den er blevet mere holdbar.
Den lille vægtøgning er derfor helt acceptabel, når man får både mere komfort og bedre holdbarhed til hverdagsturene.
Saucony Guide 19 skiller sig lidt ud fra de andre stabilitetssko på denne liste ved at have en stor rocker – på den bedst mulige måde. Den er herligt ukompliceret, effektiv, har god støtte i svangen og en bred platform, der holder dig stabil dag efter dag.
Skal du have en stabilitetssko, der ikke gør et stort nummer ud af sig selv, men som bare virker, så skal du vælge Saucony Guide 19.
Vægt: 275 g. (str. 42), 258 g. (str. 39)
Hældrop: 6 mm (Herre/dame)
ASICS KAYANO 32
er den vel nok mest kendte og mest solgte af alle løbesko i pronationskategorien - og det er ikke uden grund. ASICS Gel-Kayano 32 kombinerer maksimal støtte med ultimativ komfort. Skoens 4D GUIDANCE SYSTEM™ er et revolutionerende stabilitetssystem, som hjælper med at stabilisere dine skridt under din løbetur. Der er altså virkelig ikke gået på kompromis med komforten i denne sko. Kombinationen af PureGEL™ teknologien og FF BLAST™+ skummet gør, at du vil opleve en utrolig komfort, hver gang du bevæger dig afsted. Med Kayano 32 har stabilitet aldrig føltes bedre.
Vægt: 304 g. (str. 42), 254 g. (str. 39)
Hældrop: 10 mm (Herre/dame)
SAUCONY HURRICANE 25
er perfekt til dig, der ønsker både komfort og stabilitet, når du løber. Denne sko er skabt til at gøre din daglige træning og længere løbeture mere behagelige med sin dobbeltlagsdæmpning og støtte. Du får en løbesko, der kombinerer avancerede materialer med en innovativ konstruktion, så du får en endnu bedre løbeoplevelse: Både stabilt PWRRUN-skum og responsivt PWRRUN PB-skum finder du i mellemsålen. Det giver en endnu blødere og mere responsiv følelse, og stabiliteten sikres af den smarte centerpath teknologi.
Vægt: 285 g. (str. 42), 252 g. (str. 39)
Hældrop: 6 mm (Herre/dame)
Bedste Tempo / konkurrence-løbesko
Her finder du årets bedste løbesko til konkurrencer samt de korte og hurtige løbeture.
NIKE ALPHAFLY 3
Når du tager det første skridt i , vil din opfattelse af løbesko aldrig være den samme igen. Disse ekstremt hurtige sko er designet til at forbedre dine personlige rekorder uden at gå på kompromis med den nødvendige støtte. Med ZoomX-skum i mellemsålen opnår du en unik balance mellem komfort og hastighed. Den avancerede Zoom Air-teknologi tilføjer ekstra spændstighed til hvert skridt, mens den tynde gummiydersål giver et godt greb i vejen. Fuldlængde ZoomX-skum giver en ultralet og responsiv følelse. Det er bygget til hastighed, men giver også affjedring for at holde dig frisk selv i de sidste kilometer af et maraton. En fuldlængde carbonplade giver en eksplosiv fremad-rullende fornemmelse. Atomknit-teknologien i overdelen garanterer en ultralet og åndbar fornemmelse. Nike Air Zoom Alphafly 3 er den optimale løbesko til dig, der ønsker at nå nye højder og sætte personlige rekorder.
Vægt: 198 g. (Str. 42,5) 168 g .(Str. 39)
Hældrop: 8,5 mm (Herre/dame)
NIKE VAPORFLY 4
er designet til hurtige ture og konkurrencer: Ideel til turene, hvor du ønsker hastighed og effektivitet, uanset distance. Vaporfly-serien har altid været kendetegnet for deres lette vægt, men i år er noget særligt: Med sine kun 166 g (US9) er skoene en revolution indenfor konkurrencesko, præcis som serien startede. Skoene forener teknologier og designelementer for fart, responsivitet, stabilitet og komfort. Med en fuldlængde carbonplade sikrer skoene en stiv og fremadskubbende fornemmelse, mens Nike's mest responsive skum, ZoomX, giver ekstra energireturnering og en fjedrende følelse. Nike Vaporfly 4 er til dig som ønsker en ultra hurtig og let tempo- eller konkurrencesko.
Vægt: 166 g. (Str. 42,5) 152 g. (Str. 39)
Hældrop: 6 mm (Herre/dame)
ADIDAS ADIOS PRO 4
er ikke blot en fryd for øjet, den er også et fartmonster, der vil lege med, oppe ved de store drenge i klassen. På afstand ligner denne 4 udgave lidt dens forgænger, men får man skoen på, vil man hurtigt bemærke at der er lavet en del om på skoen. Overdelen er blevet meget mere komfortabel, hvilket var tiltrængt. Under foden er skummet også blevet opdateret, det er markant mere bouncy end tidligere, så skoen nu er endnu mere konkurrence dygtig på de længere distancer. adidas Adios Pro 4 har hele pakken, og vil med sikkerhed fører dig godt på vej på dit næste marathon!
Vægt: 200 g (str. 42,5), 177g (Str. 39)
Hældrop: 6mm (Herre/dame)
ADIDAS ADIZERO EVO SL
er en let og hurtig sko til dig, der vil have en responsiv fornemmelse under foden. Den egner sig godt til tempoture og intervaller, hvor du vil løbe med lethed og energi. Mellemsålen består af det energifyldte Lightstrike Pro-skum, som giver en livlig dæmpning og en effektiv afvikling. Overdelen er lavet i et tyndt og åndbart mesh, der omslutter foden og giver en let og stabil pasform.
Skoens lave vægt og fleksible konstruktion gør den ideel til de dage, hvor du vil løbe hurtigt og effektivt, uden at skoen føles stiv eller krævende. EVO SL er kort sagt en temposko, der kombinerer fart, lethed og komfort på elegant vis.
Vægt: 228 g (str. 42,5), 196g (Str. 39 ⅓)
Hældrop: 6mm (Herre/dame)
HOKA CIELO X1 3.0
er konkurrencemodel, hvor du får en vild kombination af aggressivitet og komfort. Den er ideel til dig, der leder efter din første konkurrencesko og ønsker en model, der skiller sig ud med et markant rul.
Vægt: 198 g. (str. 42 2/3)
Hældrop: 7 mm (Herre/dame)
SAUCONY ENDORPHIN SPEED 5
er oprindeligt designet som en sko til konkurrence, men dens alsidighed strækker sig langt ud over det. Den er for eksempel velegnet til en bred vifte af træningssessioner, uanset om det er lange, moderate løbeture eller sprinter mod målstregen. Dens karakteristiske konstruktion kombinerer nylonplade, SPEEDROLL-teknologi og PWRRUN PB-skum, hvilket giver Endorphin Speed 5 en ideel balance mellem stabilitet, stødabsorbering og responsivitet. I år er Speed 5's nylonplade opdateret med en ny S-form, som forbedrer dens energireturnering. Med denne unikke kombination er Endorphin Speed 5 altid en pålidelig og hurtig ledsager, uanset hvor mange kilometer du løber.
Vægt: 242 g. (Str. 42,5) 214 g. (Str. 39)
Hældrop: 8 mm (Herre/dame)
Bedste trailløbesko
Her finder du vores bud på årets bedste trailsko til trailløb, orienteringsløb m.m.
NIKE PEGASUS TRAIL 5
giver dig både komfort og funktionalitet, uanset om du løber på asfalt eller i terræn. Med Nike ReactX Pegasus Trail 5 får du en sko, der er skabt til at overvinde grænser og klare udfordrende underlag. Den opdaterede ReactX-skummellemsål sørger for ekstra stødabsorbering på de lange løbeture, mens overdelen i åndbart mesh sikrer optimal ventilation og holdbarhed. Flywire-teknologien holder din fod stabil, så du kan fokusere på dit løb. Skoen er designet til at give et stabilt og jævnt løb, uanset hvor du bevæger dig. Den reducerede mængde gummi på ydersålen gør overgangen mellem vej og sti problemfri, mens det generative friktionsmønster giver dig et sikkert greb på tekniske stier, så du kan løbe med selvtillid.
Vægt: 292 g. (str. 42,5), 240 g. (str. 39)
Hældrop: 9,5 mm (Herre/dame)
HOKA SPEEDGOAT 6
er den perfekte trailrunning-sko til dig, der ønsker optimal ydeevne og komfort, selv på de mest udfordrende terræner. Med forbedret greb og en lettere vægt er denne sko ideel til dine lange løbeture og tekniske stier. Hoka Speedgoat 6 er udstyret med en opdateret Vibram Megagrip-ydersål med dybe knopper, så du får bedre trækkraft på både tørt og vådt underlag. Skoen er designet til at give dig en stabil og sikker løbeoplevelse, selv på de mest tekniske ruter. Den åndbare mesh-overdel sørger for komfort og ventilation, mens den forstærkede tåkap beskytter dine fødder mod stød. Med en vægt på kun 244 gram for mænd (US9) og 208 gram for kvinder (US7) får du en let og behagelig løbeoplevelse, der holder dig fokuseret på dine løb.
Vægt: 244 g. (str. 42,5), 208 g. (str. 39)
Hældrop: 4 mm (Herre/dame)
SAUCONY PEREGRINE 16
Den nyeste opdatering af er måske den største i rigtig lang tid. Den har nemlig endelig fået Vibram Megagrip-ydersål.
Saucony Peregrine-serien har i mange år sat standarden for, hvordan en let trailsko til teknisk terræn skal være. Her får du en sko, du kan stole på, når du løber teknisk trail, hvor det er vigtigt at føle sig let og hurtigt kunne reagere på det, der kommer rundt om næste træ.
Med Vibram Megagrip-ydersålen får du industriledende greb og holdbarhed i gummiet, hvilket gør dig endnu mere kapabel med dette tekniske vidunder på fødderne.
Skal du løbe stejle bakker, teknisk terræn med rødder, vinterløb på varieret underlag eller flow trail i skoven, er Saucony Peregrine 16 en sko, du vil blive rigtig glad for.
Vægt: 294 g. (str. 42,5), 246 g. (str. 39)
Hældrop: 4 mm (Herre/dame)
ASICS TRABUCO 14
er ASICS alsidige trailsko. Skoen du køber hvis du skal have lidt af alt. Skal du løbe lidt teknisk tærren? Prøv Trabuco 14. Skal du løbe en længre tur og ønsker komfort, så vil Trabuco 14 være der. Skal du have en sko der også kan bruges til lette vandreture, Trabuco 14 er der klar til at tilfredsstille dine ønsker.
Med den nu opdaterede FFBlast MAX mellemsål får du nu en sko der har et moderne skum med ekstra energireturnering og blødhed, der ikke bare vil gøre ASICS Trabuco 14 mere effektiv og sjov at løbe med, men også mere komfortabel. Inde i mellemsålen har du også en plade der beskytter dig fra skarpe stene. Skal du ha en allrounder til trail, så er ASICS Trabuco 14 en virkelig sjov nyhed du kan få meget glæde af.
Vægt: 281 g. (str. 42,5), 249 g. (str. 39)
Hældrop: 8 mm (Herre/dame)
Mere løbesko?
Find flere løbesko lige her: