VILDE PRISER PÅ LØBESKO, LØBETØJ OG TILBEHØR - FIND JULENS BEDSTE TILBUD TIL LØBEREN HER
×
Artikel

Test: To slidstærke trailsko

Test: To slidstærke trailsko

Til venstre: Salomon Speedtrak. Til højre: Inov-8 Mudclaw 300.

 

Salomon Speedtrak vs. Inov-8 Mudclaw 300 

Salomon og Inov-8 er to af de helt store og etablerede mærker inden for trailløb. Hvert år lancerer de masser af nye sko eller opdateringer af eksisterende modeller.

Vi har testet to slidstærke trailsko fra henholdsvis Salomon og Inov-8, som er super gode, når underlaget er vådt, blødt og mudret.

 

Den irriterende gode lillebror – Salomon Speedtrak 

Salomon Speedtrak er efterfølgeren til den robuste Salomon Fellraiser. Skoene ligner hinanden meget i opbygningen og ydersålen, men der er sket store forbedringer på skoens overdel. Salomon har fjernet flere syninger på overdelen og designet en ny riv-fast mesh. Det giver en mere smidig pasform og mere sikker snøring til foden. Speedtrak har en fornuftig ventilation, så dine fødder ikke koger over. Det geniale ved den tætvævede og riv-faste mesh er, at den stort set ikke lukker mudder ind, og det er en stor fordel, når der er meget smat i skoven.

Til forskel fra Salomon Speedcross er pasformen i Speedtrak lidt bredere i forfoden. Den bredere platform og det lavere hældrop giver dig mulighed for nemmere at reagere på ujævnheder og fornemme underlaget. Speedtrak er med 6 mm hældrop, men lad dig ikke skræmme af det lave tal. Er du vant til en klassisk mængdetræningssko med 10-12 mm hældrop, så start med et par kortere løbeture i skoven til dine ben har vænnet sig til det lavere tyngdepunkt og den ændrede beslatning.  

Salomon har overført den slidstærke ydersål fra Fellraiser til Speedtrak. Skoens knopper er større, mere tætsiddende og grovere end på en Salomon Speedcross. Det gør den meget anvendelig til løb på både grusstier og i smattet skovbund. Svagheden ved de slidstærke knopper er dog, at skoen også føles mere kontant og knap så stødabsorberende når underlaget er hårdt.

 

Hurtig bedømmelse af Salomon Speedtrak

Pasform: + + + +

Greb: + + + +

Ventilation: + + +

Fleksibilitet: + + + +

Slidstyrke: + + + + +

Værdi: + + + +

 

Ydersål trailsko Til venstre: Inov-8 Mudclaw 300. Til højre: Salomon Speedtrak.

 

Skoen der elsker mudder - Inov-8 Mudclaw 300

Hos Inov-8 hedder den mest solgte trailsko X-Talon 212. Den har specielt gjort sig bemærket ved sin aggressive ydersål, høje fleksibilitet og tætsiddende pasform. Derfor er X-Talon også meget udbredt inden for OCR og orienteringsløb. Mudclaw 300 har mange af de samme egenskaber, men den giver dig bare et endnu bedre greb i løst og blødt underlag end X-Talon. Det er en rigtig 4-hjulstrækker i vådt terræn.

 

Stå fast over alt 

Inov-8 Mudclaw er opbygget efter samme design som X-talon og de to sko minder på mange måder om hinanden. Pasformen, mellemsålen og smøresystemet er det samme. Men knopperne på Mudclaw har et trekantet design, hvilket gør, at mudderet ikke bliver hængende på skoen - det giver et fantastisk greb på stejle, mudrede bakker.

Overdelen på Mudclaw er også lavet med en tætvævet og riv-fast mesh. Det gør, at skoen let holder mudder og sjap ude af skoen, selvom den ikke har en vandafvisende overdel. Skoens overdel er temmelig blød og let at snøre sikkert til foden.

Selvom Mudclaw har en lav mellemsål med 6 mm hældrop, så er komforten i top. Ydersålens bløde knopper er med til at give ekstra stødabsorbering på hårdt underlag. Holdbarheden på de høje knopper er også fornuftig, men ikke lige så god, som på Salomon Speedtrak.  

 

Hurtig bedømmelse af Inov-8 Mudclaw 300 

Pasform: + + + +

Greb: + + + + +

Ventilation: + +

Fleksibilitet: + + + + +

Slidstyrke: + + + + +

Værdi: + + + + +

 

Inov8 mudclaw 300  Inov-8 Mudclaw 300

 

Hvad skal jeg vælge - Speedtrak eller Mudclaw?

Har du planer om at løbe mange kilometer i terræn eller skoven, så er Salomon Speedtrak og Inov-8 Mudclaw 300 to rigtig gode bud på et par slidstærke trailsko til det bløde underlag.

Søger du en sko med maksimal greb på våde græsområder og mudret underlag, så skal du vælge Mudclaw 300. Skoen har dog en lidt smallere pasform end Speedtrak.

Er du derimod på udkig efter en lidt mere all-round trailsko, som skal være et supplement til dine mængdetræningssko, så prøv Speedtrak. Den er velegnet til fugtigt underlag, men kan også bruges om sommeren, da den har en fornuftig ventilation. 

God træning!

Produkter relateret til dette indlæg

  • Garmin Aktivitetsure | Se forskellene på alle VIVO-modellerne

    Se sammenligningen af Vivofit 4, Vivosmart 4, Vivosport, Vivomove HR og Vivoactive 3 og vælg den rigtige!

  • Sammenligning: De 3 bedste neutrale Saucony løbesko – Se forskellene

    Se forskellene på topmodellerne Saucony Triumph ISO 5, Saucony Ride ISO og Saucony Freedom ISO 2 og vælg den rigtige.

  • Væk vildmanden til live - Løb trailløb

    Trailløber, Simon Grimstrup, har gjort sig nogle meget interessante tanker om trailløb. Læs bl.a. om "flow" og det at være i "et med naturen".

  • Asics GEL-Nimbus 21 - Preview

    Om få uger lander den nye Asics GEL-Nimbus 21. På denne side vil du snart kunne læse en udførlig test!