Jeg har haft fornøjelsen af at teste Scott’s bud på en konkurrencesko til de hurtige trailløbere. Skoen har været med mig igennem hele træningsforløbet op til det 19 km-lange bjergløb Nations Cup, og det var også den sko jeg valgte på løbsdagen. Den har således været udsat for både langture, bakkeintervaller, kuperet tærskeltræning og nu også bjergløbs-konkurrence.
Specifikationer for Scott Kinabalu RC 2.0
Vægt: 258 g. for en størrelse 43 (egen vægt)
Drop: 3 mm.
Hæl: 21,5 mm
Forfod: 18,5 mm
Mellemsål: Kinetic Foam
Målgruppe
Skoen er tiltænkt løberen, der gerne vil have en trailsko med ægte race-feel. Det er ikke en sko til super mudrede ruter, men sålen har en udmærket allround-profil, som vil kunne klare det meste. Det er en meget kontant og lidt hård sko, så den henvender sig mest til lettere løbere og forfods-/midtfodslandere.
En sko der skal løbes til, men som er arbejdet værd
På den første tur jeg løb i skoene, føltes de en smule akavede på fødderne. Snørebåndene er monteret i noget kraftigt gummi, som generede lidt hen over storetåens grundled, de føltes lidt stramme hen over midtfoden, og så føltes overdelen generelt lidt stiv og ubevægelig. Allerede på anden tur var mange af disse ting dog markant bedre, og på tredje tur, var det som om, at skoene og mine fødder endelig var blevet gode venner. På trods af, at jeg stadig ikke kan få snøringen til at sidde lige i skabet (se billede), er skoene nu enormt behagelige at løbe i.
Rent pasformmæssigt er skoen lidt smal hen over vristen og midtfoden, mens den er bred i forfoden. For en trailløber kan det være en fordel at skoen har en lidt smal midtfod, da det låser foden bedre og forhindrer for meget glid i skoen, når man løber nedad. Hvis man har meget brede fødder, kan det dog blive en for stor udfordring med komforten.
Det er generelt ikke en sko man skal købe for komforten. Det er en meget kontant sko, med en relativt tynd og fast midtsål og et udpræget race-fit. Den er bedst beregnet til konkurrenceløb på kortere distancer – fra 5 km til halvmaraton afhængig af løberens vægt, løbestil og normale skopræferencer.
Credit: Trail Run Denmark
Præstation i sporet
En af de ting der er vigtigst for mig i en konkurrencesko til trailløb, er at den føles stabil og sikker. Hvis en sko føles klodset på fødderne, og jeg mister fornemmelsen af underlaget, kan jeg bare ikke løbe lige så hurtigt, når det går stejlt nedad eller når underlaget er bøvlet. Netop her præsterer Kinabalu RC 2.0 enormt godt.
Lige fra første tur, har jeg følt mig sikker i skoene, og selv på stenet og ujævnt underlag, har jeg ikke været bange for at vrikke om på noget tidspunkt. Det er derfor en sko, hvor jeg virkelig føler, at jeg kan give slip på nedløbene, og stole på at skoene og fødderne tilsammen nok skal klare opgaven.
Grebet i ydersålen egner sig bedst til tørre spor. Hvis der skal løbes konkurrence i en dansk skov i vinterhalvåret, ville jeg nok vælge en sko med mere greb. Men til knap så mudrede ruter og til løb i under tørre forhold, er der ingen problemer med grebet i skoen.
Det, at ydersålen ikke er så aggressiv, er endda en fordel, hvis der undervejs i løbet er asfaltpassager. Til Nations Cup foregik en stor del af løbet på stejle asfaltnedløb, og her præsterede skoen rigtig fint. Man kunne her mærke stødabsorberinger og den gode energireturnering fra Kinetic Foam-mellemsålen, og skoen føltes næsten som en landevejs-konkurrencesko.
Konklusion
For løberen der leder en hurtig sko til de kortere trailkonkurrencer, er Scott Kinabalu RC 2.0 et rigtig godt bud. Man skal være opmærksom på, at det ikke nødvendigvis er en sko med ”komfort ud af æsken”. Den kræver måske lidt tilvænning, men det er arbejdet værd. Når den først er løbet til, får man en lynhurtig, stabil, komfortabel og ikke mindst let sko, med en tilpas mængde stødabsorbering til korte trailløb.
