Video

TEST: Saucony Xodus 10 - Trailsko med maksimal komfort

TEST: Saucony Xodus 10 - Trailsko med maksimal komfort

Se Jesper Petersen's profil
 Af Jesper Petersen

 

Her kan du se min anmeldelse af den super komfortable trail løbesko, Saucony Xodus 10, der er perfekt til de lange distancer i udfordrende terræn.

  

Video-anmeldelse af Saucony Xodus 10

  

Saucony Xodus 10 - Til lange distancer og maksimal komfort

Maksimal støddæmpning og maksimal komfort! Det er, hvad du får med Saucony Xodus 10 - uden tvivl en af de mest komfortable trail løbesko, jeg nogensinde har prøvet.

 

Køb Saucony Xodus 10 her

  

Blød og stæddæmpende mellemsål

Xodus 10 deler mange egenskaber med Saucony Triumph 18, der er Sauconys neutrale topmodel til løb på landevejen. Begge sko har nemlig Sauconys premium støddæmpningsmateriale i mellemsålen - det som kaldes PWRRUN+. Det giver en blød, beskyttende, behagelig og meget fjedrende følelse under foden.

  

Grov ydersål til alle former for terræn 

Ydersålen har 5 mm lange knopper, som er vinklet modsatrettet under hælen og forfoden for at sikre et godt greb både op og ned ad bakke. Knopperne er lavet i en klistrende og meget slidstærk gummi-blanding kaldet PWRTRAC, og bortset fra det allerværste mudder, så klarer den her ydersål altså alle tænkelig underlag.

 

Indbygget Rock-plate

Indlejret i mellemsålen ligger der også en såkaldt ”rock plate” – en fast og semi-hård plade som beskytter foden mod skarpe sten og rødder i underlaget.

Pladen i skoen er dog vævet, (hvilket man måske kan se, hvis man kigger godt efter her), så det er altså ikke noget, der går synderligt meget ud over skoens fleksibilitet. Den er faktisk ret fleksibel, hvilket jeg personligt synes er meget rart, da det gør, at den følger fodens bevægelser bedre.

 

Behagelig overdel

Overdelen på Xodus 10 er en trail-specifik udgave af den populære Formfit-overdel, som vi kender fra Sauconys almindelige løbesko. Den sidder vanvittigt godt og sikkert omkring midtfoden, men samtidig er der masser af luft ude ved tæerne.

Overdelen lukker ekstra godt til omkring anklen og så ligger der et tætvævet lag på indersiden af overdelen, hvilket modvirker at man får skidt ned i skoene.

Der er godt med polstring indvendigt omkring hælen, og pløsen under snørebåndene er ligeledes dejlig tyk, så den sidder bare virkelig, virkelig behageligt på foden.

 

En forholdsvis tung trailsko

Hvis jeg skal nævne noget negativt, så ligger skoen (på grund af alle de her super komfortable materialer hele vejen rundt om foden) altså vægtmæssigt lidt i den tunge ende. Men sammenlignet med forgængeren Xodus ISO 3 er den faktisk blevet næsten 50 gram lettere, hvilket er virkelig, virkelig meget for en løbesko.

Den her bløde, lækre mellemsål gør desuden, at man mister en lille smule føling med underlaget, når man løber. Så hvis du skal løbe i meget, meget ujævnt og udfordrende terræn, så er trailskoene i Sauconys Peregrine-serie efter min mening nok et bedre valg.

 

Konklusion

Men derudover har jeg altså ikke noget negativt at sige om skoen. Den er perfekt til ultraløb, lange distancer eller til dig, der bare ønsker maksimal komfort, når du bevæger dig ud i varieret i terræn. Med Saucony Xodus 10 får du altså beskyttelse og komfort, der er i en klasse for sig.

  

Køb Saucony Xodus 10 her

   

Mere inspiration?

Find flere artikler i vores inspirationsunivers lige her:

Inspiration og artikler - klik her

Produkter relateret til dette indlæg

  • Vinterens 6 bedste løbetights og løbebukser til herrer og damer

    Når temperaturen falder, men du gerne vil løbe, er disse varme vinterløbebukser dine bedste våben! Se vores 6 favoritter til både herrer og damer her.

  • Vinterløbetøj - Sådan klæder du dig på til vinterløb

    Det rigtige udstyr gør forskellen! Klæd dig på efter lag-på-lag princippet, og du er klar til løb i al slags vejr.

  • Test af 4 fede Saucony Trailsko | Se forskellene og vælg den rigtige

    Her ser vi nærmere på 4 trailsko fra Saucony og giver dig overblikket til at vælge den model, der passer perfekt til dig.

  • TEST: Saucony Xodus 10 - Trailsko med maksimal komfort

    Se anmeldelsen af en af markedets mest komfortable trailsko.