Saucony Ride 16 og Saucony Guide 16. Navnene minder meget om hinanden, men skoene er ikke ens. I videoen og denne artikel vil vi hjælpe dig til at vælge rigtigt mellem de her to legendariske lette mængdetræningssko.
Ens…
For at være ærlig, så er skoene ret ens på flere parametre, men der er dog nogle STORE forskelle, der gør, at de ikke er ens. Og det er ikke altid let at finde forskellene som forbruger.
Begge sko er det jeg vil kalde for lette mængdetræningssko. En kategori af sko, der er lettere og lidt mere alsidige end de typisk meget støddæmpende og luksuriøse løbesko som eksempelvis Saucony Triumph 20.
Og når jeg siger alsidige, mener jeg, at det er sko, der har et større spænd af ture, de kan bruges til. Jeg synes, at disse sko kan være det bedste valg til dig, hvis du kun vil have et par løbesko. Du kan løbe rolige ture i dem og hurtige ture i dem - sågar intervaller eller konkurrencer, hvis du ikke vil købe dyre konkurrencesko.
Det eneste som hverken Ride 16 eller Guide 16 passer til er restitutionsture, hvor du vil have noget meget blødt under fødderne. For selvom de her to nye udgaver er blødere end tidligere, er de stadig noget mere faste end Saucony Triumph 20 eller sågar Saucony Endorphin Speed 3, der begge bruger et blødere skum.
...men forskellige
Sammenlignet med de tidligere udgaver, så har mellemsålen ikke ændret sig. Det er stadig letvægts EVA i form af PWRRUN og der er en PWRRUN PB indlægssål, der giver ekstra støddæmpning og komfort.
Begge sko har den samme mellemsålshøjde, men mellemsålen er det første sted, hvor Saucony Guide 16 adskiller sig fra Saucony Ride 16.
På indersiden af foden på Saucony Guide 16's mellemsål finder du en fastere del. Den mediale støtte gør, at skoen er mere stabil og guider din fod mere i skridtafviklingen. Dette gør, at Saucony Guide 16 føles mere stiv under hælen, men giver også mere støtte, hvilket mange godt kan lide.
Saucony Guide 16 har også lidt mere struktur i overdelen og holder bedre fast om din fod. Overdelen er lavet, så den føles stærk, hvorimod Ride 16 føles mere åndbar men også lidt blødere om tæerne.
Så overordnet set får du mere stabilitet hele vejen rundt med Guide 16 end med Ride 16.
Blød men sikker
I år har begge sko fået de samme opdateringer, med et nyt bagparti, der holder bedre fast om anklen, så du ikke kan svuppe i skoene. Jeg testede ikke sidste års model, så jeg kan ikke sige, om det gør en kæmpe forskel, men jeg kan sige, at begge de nye modeller har føltes rare og sikre på min fod.
Skoene føles stadig som en Ride og en Guide altid har gjort, og hvis du spørger mig, så er det skoenes største force. De er lige præcist komfortable nok til, at jeg ikke skal bekymre mig om at bruge dem.
Traditioner
Der er så mange forskellige sko på markedet lige nu, og både Ride og Guide har været på markedet i forskellige udgaver i mange år - uden at skoenes DNA er blevet ændret.
Både Saucony Ride 16 og Saucony Guide 16 er traditionelle i den forstand, at intet er ændret i forhold til, hvad de skal bruges til, og hvordan de føles at løbe i. Det er løbesko, der giver komfort og responsivitet til de hurtigere ture. Du får ikke en vanvittig mængde støddæmpning under foden eller et ustabilt og fjedrende skum, men en mere old-school løbesko, der bare virker.
Nu er det eneste valg du skal træffe; hvor meget stabilitet vil du have?
Fandt du ikke en favorit?
Se hele udvalget af løbesko her: