Video: Test af Saucony Peregrine 13
Specifikationer for Saucony Peregrine 13
- Vægt: 276g for herre US9 og 262g for kvinde US 7½
- Stack height: 28 / 24 mm i hhv. hæl og forfod
- Drop: 4 mm
Sådan har jeg testet Saucony Peregrine 13
Jeg har med stor glæde løbet mange km i 12, og havde heraf klare forventninger til, hvad Saucony Peregrine 13 var for en type sko.
Peregrine-modellen er kendt for at være helt fantastisk til teknisk særligt teknisk og mudder, og derfor skal Saucony Peregrine 13 selvfølgelig også testes i sit rette element. Jeg har løbet trailture på længder mellem 10 og 20 km, og varieret terrænet mellem meget mudrede stykker, tekniske med mange rødder, sving mm. samt også en smule løb på asfalt.
Første indtryk af Saucony Peregrine 13
Man kan godt blive lidt nervøs, når der kommer en opdatering til en sko, som fungerer utrolig godt. Jeg kan dog berolige dig med, at den umiddelbare følelse, når jeg stikker foden i Peregrine 13 er den samme som i 12’eren, når det gælder form.
Der er altså så vidt jeg kan mærke ikke ændret noget, når det gælder pasformen – det betyder med andre ord, at Saucony Peregrine 13 har velkendte gode plads, dog stadig med gode muligheder for at spænde skoen helt fast til foden, hvilket i min optik er utrolig vigtigt, når der skal løbes teknisk . Komforten har fået et nøk opad, hvilket bl.a. skyldes ændringer i overdelen.
Ydersålen i Saucony Peregrine 13
Med 5 mm knopper kan 13 klare det meste - også de mudrede trailstier.
Mønstret på ydersålen har ændret sig en smule, så der er kommet lidt mere plads imellem knopperne – det skulle gerne mindske risikoen for, at der er noget fra underlaget, der pakker sig fast under skoen. Størrelsen på knopperne er også mere varierende forskellige steder på ydersålen, og det lader altså til, at har været nede og justere i de helt små detaljer, for at give et endnu bedre greb.
Mine erfaringer med ydersålen er indtil videre rigtig gode – jeg har haft fuld tiltro til skoen, og har stået godt fast på mange forskellige underlag.
Mellemsålen i Saucony Peregrine 13
Mellemsålen er højere end i 12’eren. Herudover har mellemsålsmaterialet også fået en justering, så det nu er en smule blødere.
Mit bedste bud på at forklare oplevelsen af mellemsålen er ”tilpas komfortabel”. Det, jeg mener her, er altså at jeg ikke har savnet komfort, når skoen er i sit rette element. Landingen er stadig til den hårde side, men ude på stierne er den behagelig nok, hvilket faktisk netop er skoens styrke, for det gør rigtig god i teknisk terræn, hvor der er behov for høj grad af stabilitet og en fast fornemmelse.
Jeg kan sagtens løbe et par km på asfalt uden gener, men skoen bliver særligt sjov at løbe i, når du møder stierne. Sammenlignet med Saucony Peregrine 12 er der bedre komfort i den nye Saucony Peregrine 13, når du møder helt fast underlag.
Overdelen i Saucony Peregrine 13
Overdelen på Saucony Peregrine 13 er ligesom på 12’eren i et meget strækfast materiale – det giver mulighed for at snøre skoen rigtig godt, uden at overdelen giver sig senere på løbeturen. Der er rigtig fin komfort i materialet, som består af to lag – og hvad angår holdbarhed, så forventer jeg samme gode holdbarhed som i Saucony Peregrine 12.
Netop på overdelen mærkes faktisk en tydelig forskel fra Saucony Peregrine 12 til Saucony Peregrine 13. Den nye model er blødere og mere behagelig, men klarer sig altså stadig lige så godt på de tekniske stykker. En tydelig opgradering fra den tidligere model!