Video

Test: Saucony Peregrine 12 - Trailskoen der kan alt!

Saucony har lavet store ændringer, der gør deres bedst sælgende trailsko, Saucony Peregrine, endnu mere interessant!

Sidste år testede jeg Saucony Peregrine 11, og den var måske ikke lige min kop te. Men dette års udgave er anderledes!

Jeg kæmpede lidt med overdelen på Saucony Peregrine 11, og skoen føltes bare ikke helt så hurtig og agil, som jeg gerne ville have den skulle være. Det har resulteret i, at jeg ikke har brugt den så meget. Saucony Peregrine 12 er derimod the Real Deal! Den er meget anderledes, og bedre på alle tænkelige måder.

 

Video - Saucony Peregrine 12

Play
Saucony Peregrine 12 Video

En no-bullshit følelse

Jeg vil springe direkte til sagen, for det er sådan Saucony Peregrine 12 er - en no-bullshit trailsko. Den er 11% lettere end forrige udgave, hvilket gør den til en helt anden løbesko. Den føles slankere, hurtigere, mere spændende og mere race-ready end nogensinde før!

Vægttabet er vigtigt, men Saucony har også lavet ændringer flere andre steder.  Skoens "Rock plate", der beskytter foden mod skarpe genstande i underlaget, er mere fleksibel. Standard indlægssålen er udskiftet med en ny PWRRUN+ indlægssål, der giver en luksuriøst komfortabel fornemmelse direkte under foden. Og den nye, genanvendte overdel er så tynd og åndbar, at vand, der måtte komme ind i skoen, lige så let kommer ud igen.

Skoen var gennemblødt på en af mine seneste løbeture, og den føltes på ingen måde tung eller som en svamp. Den føltes ligesom, da den var tør. Vandet drænede lynhurtigt ud af skoen, og få skridt efter den store vandpyt tænkte jeg ikke længere over, om skoen var våd eller ej.

Men hvis du ønsker at holde vand og mudder endnu mere ude af skoene, så er Saucony Peregrine 12 ST et endnu bedre valg. Den har en mere vandafvisende overdel (ikke vandtæt) til de ekstra våde dage, hvor underlaget er blødere.

 

Hvis det er det, du vil have, så er du ikke kommet til det rette sted!

Saucony Peregrine 12 Midsole

Fast komfort i Saucony Peregrine 12

Du skal ikke forvente en super blød oplevelse i Saucony Peregrine 12. Hvis det er det, du vil have, så er du ikke kommet til det rette sted! I så fald bør du kigge nærmere på  Saucony Xodus Ultra, New Balance More Trail, Hoka Speedgoat eller Salomon Ultra Glide. Men hvis du, som jeg, ønsker en lidt fastere støddæmpning, der føles hurtig og responsiv og med god kontakt til underlaget, så er Peregrine 12 lige noget for dig.

Saucony Peregrine 12 er formentlig den mest komfortable trailsko, jeg har prøvet i lang tid. Den har ikke den der bløde komfort, men det er mere en sko, der siger: "Jeg har dig" - da den holder mig sikkert omkring anklen og sikrer, at jeg står stabilt, så jeg kan "slappe af", når jeg løber i udfordrende terræn.

Der er nok støddæmpning til alle typer underlag efter min mening. 

Saucony Peregrine 12

Jeg har hørt folk sige, at Saucony Peregrine 12 er en smule smal, og den er også lidt mere tætsiddende end Saucony Peregrine 11. Men jeg har fin plads til tæerne og kan godt lide den tættere pasform, så for mig personligt er pasformen lige i skabet.

 

Saucony Peregrine 12 - Teknisk og alsidig

Jeg plejer tit at komme ind på, hvor teknisk en trailsko er, når jeg tester og anmelder dem. Og på det seneste har jeg løbet rigtig meget i trailsko, som er lavet til de lange distancer og ultraløb, og de er typisk er ikke særlig tekniske. De er lavet med fokus på blød komfort og ikke optimeret til mudder, tekniske spor og fart! Det er Saucony Peregrine 12 derimod, og det passer mig forrygende godt!

Saucony Peregrine 12

Når jeg strammer snørerne, får jeg en fornemmelse af at blive holdt sikkert på plads. Uanset hvor meget jeg drejer eller snurrer rundt eller løber op eller ned, så har Saucony Peregrine 12 et sikkert greb om min fod. Den er skabt til retningsskift, og den elsker det! PWRTRAC dupperne under sålen er 5 mm lange og giver godt greb på alle typer underlag - også det blødere. Og det gør bare Saucony Peregrine 12 til en af de mest alsidige trailsko på markedet.

Saucony Peregrine 12 ST

Og hvis de 5 mm dupper ikke giver nok greb, så er Saucony Peregrine 12 ST (Soft Terrain) det oplagte valg. Den har 6,5 mm lange dupper og en mere vandafvisende overdel, så du kan være helt klar til det bløde og mudrede terræn.

Fandt du ikke en favorit?

Se hele udvalget af løbesko her:

LØBESKO

Populære artikler