BLACK WEEK ER I GANG - SE VORES TILBUD HER - HUSK VI HAR 180 DAGES RETURRET

×
Artikel

TEST: Saucony Peregrine 10 ST – en suveræn trailsko til mudret og teknisk udfordrende terræn

TEST: Saucony Peregrine 10 ST – en suveræn trailsko til mudret og teknisk udfordrende terræn

Om Laura
 Af Laura Nijhuis

 

Er du på udkig efter en ægte fræser til dine mest mudrede løbeture? Jeg har testet Saucony Peregrine 10 ST, som er en trailløbesko til blødt og mudret terræn. Få min anmeldelse af trailskoen her! 

 

VIDEOANMELDELSE

 

 

OM SAUCONY PEREGRINE 10 ST

Saucony Peregrine 10 ST er en trailløbesko, der er bygget på samme måde som Saucony Peregrine 10. Forskellen på de to modeller er, at de egner sig til forskelligt terræn, hvor Peregrine 10 ST er lavet til teknisk udfordrende terræn. 

 

saucony peregrine 10 st

 

ST står for soft terrain, hvilket betyder, at denne trailsko er særligt god til løb i blødt terræn. 

Peregrine 10 ST er den af Saucony’s trailsko, der har de mest aggressive knopper. Og det er en fordel, når man løber i blødt terræn, fordi man derved står virkelig godt fast i mudder og på andet blødt underlag - herunder sne. 

 

saucony peregrine 10 st

  

BEHAGELIGT PWRRUN MELLEMSÅLSMATERIALE

Mellemsålen på Peregrine 10 ST er blevet opdateret, så den nu består af Saucony’s PWRRUN materiale. Det sikrer god komfort og en beskyttende fornemmelse under hele løbeturen. Trailsko er som regel fastere end mængdetræningssko til løb på fast underlag, men det er ikke noget, jeg tænker over, når jeg løber i Saucony Peregrine 10 ST. Mellemsålen føles godt støddæmpende og knopperne sikrer en god landing og et optimalt afsæt.

   

 

Det der gør Peregrine 10 ST til den bedste trailsko fra Saucony til blødt terræn er, at den er blevet forbedret, så knopperne er blevet dybere og mere retningsbestemte, hvilket giver en mærkbar forskel, når det kommer til et godt greb og at stå fast.  Knopperne er dog ikke hårdere, end at jeg sagtens har kunnet løbe kortere strækninger på landevejen, når jeg skulle til og fra skoven.

 

saucony peregrine 10 st

 

saucony peregrine 10 st

 

Saucony Peregrine 10 ST erstatter Saucony KOA ST, som skoen med det mest aggressive greb fra Saucony.

 

OVERDEL OG PASFORM

Overdelen er i et slidstærkt mesh-materiale, der både er åndbart men samtidig vandafvisende, så man undgår at få en masse vand og fugt ind i skoen, mens man løber. 

  

saucony peregrine 10 st

 

På mine løbeture under våde omstændigheder kunne jeg tydeligt se, hvordan vand lagde sig som små perler på overdelen uden at trænge ind i skoen. Mine fødder forblev dejligt tørre – også selvom skoene til tider har været dækket af mudder og vand. Det er super behageligt, for der er ikke noget værre end at løbe med kolde, våde fødder – særligt ikke, hvis man skal på en længere tur.  

 

saucony peregrine 10 St

 

Peregrine 10 ST benytter sig af Saucony’s FormFit teknologi, som gør, at din fod står godt fast i skoen og nedsætter risikoen for vrid. På den måde får du lidt stabilitet forærende, selvom der egentlig ikke rigtig findes stabilitetssko indenfor trail. 

 

saucony peregrine 10 st

 

saucony peregrine 10 st

 

En decideret stabilitetssko giver ikke mening indenfor trail, fordi det ujævne og varierende terræn tvinger dig til at gå på kompromis med din løbestil.  

Man kunne fristes til at tro, at ekstra dybe knopper og en slidstærk overdel påvirkede vægten af skoen. Men Saucony Peregrine 10 ST føles relativt let at løbe i og sidder desuden tæt om foden. Det føles som om, at min fod bliver et med trailskoen og det gør, at løbeturen føles naturlig og ubesværet. 

 

KONKLUSION

Saucony Peregrine 10 ST er med sin opdaterede mellemsål og knopper fænomenal til det rigtig våde og teknisk udfordrende terræn. På det mere tørre og faste terræn vil jeg anbefale Saucony Xodus eller Saucony Peregrine 10, som begge er mere alsidige hvad terrænet angår.

Peregrine 10 ST er en alsidig trailløbesko, fordi den er god til længere distancer, men fungerer også rigtig godt, når jeg har løbet korte og hurtige ture. Jeg oplever Saucony Peregrine 10 ST som en god all-rounder til blødt og udfordrende underlag.

 

Køb Peregrine 10 ST her 

 

 

Mere inspiration?

Find flere artikler i vores inspirationsunivers her:

Inspiration og artikler - klik her

 

Produkter relateret til dette indlæg

  • Løbebånd: Vælg det bedste til dit behov

    Har du svært ved at komme afsted i løbeskoene, når regnen pisker ned og blæsten suser omkring? Så findes der heldigvis en løsning - løbebånd!

  • TEST: HOKA ONE ONE ROCKET X - LYNHURTIG LØBESKO MED CARBONPLADE

    Står du og mangler en ny og hurtig løbesko med carbonplade i mellemsålen, så skal du læse med her.

  • TEST: Garmin HRM-PRO – Det hidtil bedste pulsbælte fra Garmin

    Garmin HRM-PRO er et premium pulsbælte til løb, træning og hverdag. Som noget nyt har dette puslbælte hukommelse, så du kan bruge det uden dit pulsur også.

  • De 5 bedste kompressionsstrømper til løb til herrer og damer

    Kompressionsstrømper stimulerer dine muskler og øger blodcirkulationen. Find vores bud på de 5 bedste kompressionsstrømper her og bliv klogere på forskellene.