VILDE PRISER PÅ LØBESKO, LØBETØJ OG TILBEHØR - FIND JULENS BEDSTE TILBUD TIL LØBEREN HER
×
Artikel

Salomon Sense Pro trailsko

Salomon Sense Pro trailsko

Den oversete trailsko i Salomons sortiment

Salomon er kendt som et af de førende brands inden for trail-løb. I dag har de et kæmpe program af trail løbesko til alt fra mudret underlag og til tør asfaltbelægning. Salomon er specielt kendt for deres rød/hvid/sorte S-Lab serie, hvor alle produkterne er udviklet til at imødekomme de meste ekstreme forhold, samtidig med at de har den lavest mulige vægt. 

Der udspringer rigtig mange nye produkter ud fra den innovative S-lab serie, og et af dem er Salomon Sense Pro skoen. Den har vi testet et par måneder, og vil i denne artikel gå i dybden med skoens egenskaber.  

 

En mere robust S-lab sko

Sense Pro skoen er en videreudvikling af den populære S-lab Sense løbesko, som kom på markedet i starten af 2011. S-lab Sense skoen fik en fantastisk modtagelse blandt trail-løbere, der endelig fik en sko, der kombinerer fleksibilitet, natural running, lav vægt og et perfekt greb i tørt underlag.

Men S-lab skoen har et problem: Dens mellemsål er så let og tynd, at skoen primært egner sig til konkurrence. For et års tid siden lancerede Salomon derfor Sense Pro skoen, som har mange af de samme gode egenskaber som S-lab Sense. Sense Pro er dog lavet i mere slidstærke materialer, og kan bruges til den daglige mængdetræning i skoven.  

 

Salomon Sense Pro 2

 

Pasform som et skræddersyet jakkesæt

Sense Pro er opbygget med en Salomon Endofit, Sensifit og en tynd mesh-overdel henover tæerne. Endofit er en slags indersok med intrigere pløs som sidder henover vristen og svangen. Det giver skoen en tætsiddende pasform og super lækker komfort. Sensifit’en holder foden bedre fast i skoen ved at have nogle brede tråde, som går fra snørebåndene og fæstes nede ved mellemsålen. Skoen snøres ikke, men lukkes med Salomons Quicklace snørebånd, der er lavet i en slidstærk kevlar, som kan holde til slag og kontakt med skarpe genstande. Skoen har en tætsiddende pasform og sidder godt til på foden på den behagelige måde. Selvom om man har en bred fod klemmer skoen overhovedet ikke. Pasformen er meget imponerede og føles meget lettere og tætsiddende end fx Salomon Speedcross.

 

Salomon Sense Pro 3

 

En sål med rally-tørvejrsdæk

Sense Pro er ikke lige så let og aggressiv som S-lab Sense skoen, da den er tiltænkt mængdetræning i skoven. I forhold til S-lab skoen er hældroppet 2 mm højere og mellemsålen er tykkere. Sense Pro er med 6 mm (10-16mm) hældrop og mindre aggressiv og belastende for underbenet, hvis man ikke er vant til at løbe i natural running sko. Skoens lave drop og meget fleksible mellemsål giver en god, naturlig føling med underlaget.  Ydersålen er udført med Salomons lavprofil Dynamic Traction knopper i hele skoen længde. Mellemsålen er en kombination af to forskellige EVA skummaterialer, som er med til at give skoen en god stødabsorbering. Sense Pro er udviklet til at kunne løbe på de skarpeste sten og bjerge, så der er selvfølgelig også en tynd Profeel Film inde i mellemsålen, som beskytter foden mod skarpe genstande.

 

Test af Sense Pro i skoven

Ude i skoven er det tydeligt at mærke, hvor Sense Pro skoen stammer fra. Det er en rendyrket og hurtig trailsko til tørt underlag. Skoens lave hælkap og ankelstøtte sikrer en rigtig god bevægelsesfrihed, så man hurtigt kan tilpasse sig underlaget. Skoens lave mellemsål giver en god fornemmelse for og et godt greb i underlaget. I tørt vejr står skoen rigtig godt fast i skovbunden, og man har en tydelig fornemmelse af grebet i sving og på stigninger. Men på stejle og kantede skråninger har skoen ikke så meget støtte omkring ankelleddet. Hvis man løber gennem meget fugtige og mudrede områder er sålens greb heller ikke imponerende. Her er det klart at fortrække en Speedcross, Fallraiser eller S-Lab Sense 3 Ultra SG.

Selvom Sense Pro har en grovere ydersål end en almindelig løbesko, performer den rigtig godt på asfalt og beton. Knopperne er så små, at de ikke får skoen til at sejle eller skride i sving.

Skoen føles rigtig godt ventileret selvom det er varmt, eller intensiteten er høj på løbeturene. Fødderne kommer hurtigt af med varmen og får ikke en ”kogende” fornemmelse. Dog er mesh-nettet så tyndt, at der let kommer vand ind, hvis man løber gennem vådt græs.

 

Sense Pro’s lillebror

Salomon Sense Mantra 2 er lillebroren til Sense Pro. Skoene ligner hinanden rigtig meget i opbygningen, og pasformen er også meget ens. Dog har Sense Mantra en tykkere mellemsål, som gør den lidt mere stiv og knap så fleksibel. Sense Mantra 2 har også et hældrop på 6 mm og en mellemsålshøjde på 21 til 15 mm. Sense Mantra 2 er også 20 gram tungere end Sense Pro.

 

Opsummering:

Er man til tørvejrsløbeture i skoven, eller på grusstier om sommeren og efteråret, er Sense Pro suværen! Dens lækre pasform gør at man fra skridt nr. 1 føler sig hjemme i skoen, og bare har lyst til at løbe lange ture ude i skoven. Ulempen er dog, at sålen ikke er grov nok til vådt underlag, men den skal alligevel have 5 ud af 5 løbesko for at være den perfekte sommer trail-løbesko.   

  • Garmin Aktivitetsure | Se forskellene på alle VIVO-modellerne

    Se sammenligningen af Vivofit 4, Vivosmart 4, Vivosport, Vivomove HR og Vivoactive 3 og vælg den rigtige!

  • Årets Bedste Løbesko 2018

    Hvilke løbesko er årets bedste? Vi præsenterer her de løbesko, som vi mener har fortjent en plads på listen over årets bedste. Opdateret: December, 2018.

  • Sammenligning: De 3 bedste neutrale Saucony løbesko – Se forskellene

    Se forskellene på topmodellerne Saucony Triumph ISO 5, Saucony Ride ISO og Saucony Freedom ISO 2 og vælg den rigtige.

  • Væk vildmanden til live - Løb trailløb

    Trailløber, Simon Grimstrup, har gjort sig nogle meget interessante tanker om trailløb. Læs bl.a. om "flow" og det at være i "et med naturen".