Artikel

TEST: Salomon Glide Max

Først tog de trail-kategorien. Så tog de livsstilskategorien. Nu har Salomon entreret landevejs-kategorien. Og de imponerer fra start!

Salomon har i lang tid ejet trail-kategorien. Man har ikke kunne sige trail uden også at sige Salomon. Deres sko og gear har været at finde på de fleste trailløbere med respekt for sig selv. Og Salomons Speedcross-model er år efter år den bedst sælgende trailsko i verden.

De seneste år har Salomon stødt og roligt bevæget sig ind i lifestyle-kategorien med en lang række fede designs. 

Og nu er Salomon så stille og roligt i gang med at bevæge sig ud på landevejen. Med deres erfaringer fra trail og livsstil har de lanceret en række sko, som på mange måder forener nogle af de ting, som Salomon virkelig er lykkedes med.

En af de sko, som Salomon har præsenteret til landevejen er Salomon Glide Max.

Play

 

Salomon Glide Max er en super vellykket sko, hvis du spørger mig. Overordnet er Salomon Glide Max en super blød, let og lækkert designet sko. Salomon Glide Max er den perfekte sko til din lange lørdagstur eller en af dine rolige ture, hvor der ikke skal være fokus på tempo men derimod fokus på komfort.

Foto: Lasse Meyer

 

Måske husker du min kollega Lars’ anmeldelse af trailskoen Salomon Ultra Glide.

Du kan læse hele Lars' artikel om Salomon Ultra Glide her

Salomon Ultra Glide udmærkede sig blandt andet ved at være en utrolig blød og komfortabel trailsko. Dette var især takket være Salomons ultralette og bløde Energy Surge-skum. Mange Salomon fans, Lars inklusiv, var meget glade for Salomon Ultra Glide. Og Salomon har tydeligvis lyttet til deres fans og taget meget af det, der fungerede ved Salomon Ultra Glide og transformeret det ind til en landevejssko.

Salomon Glide Max - MELLEMSÅLEN

Mellemsålen er som tidligere skrevet lavet af Salomons Energy Surge-skum, som virkelig er et blødt mellemsålsmateriale. Blødheden er selvfølgelig med til at give utrolig meget komfort, men en ting som jeg virkelig synes, at Salomon har fået til at fungere, er balancen mellem blødhed og følelsen af at skoen er stabil under mine fødder. På intet tidspunkt bliver man usikker eller føler at skoen er ustabil. Tværtimod virker skoen meget sikker og stabil.

Foto: Lasse Meyer

Salomon Glide Max - OVERDELEN

Salomon har på denne sko videreført de karakteristiske Salomon Sensifit, der holder snørebåndet godt på plads. Disse stropper er med til at give en følelse af at skoen sidder virkelig godt på din fod, og så er de medvirkende til at man får følelsen af at skoen støtter dig godt. Sensifit er også at finde på rigtig mange af Solomons populære livsstils-sneakers. Og de er med til at give Salomon Glide Max et virkelig fedt og unikt design. Selv pløsen er meget tyk, hvilket har sine fordele, da man så kan snørre skoen godt til. Men det kan også blive en lille smule varmt i skoen, hvis man har tendens til at få varme fødder.

Salomon Glide Max - YDERSÅLEN

Ydersålen er lavet af samme materiale som også er at finde på Salomon Ultra Glide nemlig Contagrip. Contagrip virkelig er et solidt og skridsikkert ydersålsmateriale, og med fordybninger placeret strategiske steder, føler man, at man står sikkert og godt på underlaget.  

Salomon Glide Max - ANVENDELSE:

Salomon Glide Max er en løbesko, der kan bruges til rigtig mange ting. Det er helt klart en løbesko jeg bruger på mine rolige ture og på mine lange ture. Den er som sagt meget blød og komfortabel, så ens ben og fødder bliver virkelig skånet i den.

Jeg prøvede også at tage skoen med på en enkelt intervaltur, og her savner jeg nok lidt responsivitet. Men af en så blød og støddæmpende sko at være, så er den faktisk utroligt let - så selvom jeg godt nok savner lidt mere ”kick” i afsættet på de hurtige ture, så synes jeg, at den fungerer glimrende på nærmest alle løbeture.

Og så kan jeg nok heller ikke sige mig fri fra at have brugt den en enkelt dag på arbejdet. For, let’s face it, den er jo møgfed!

Salomon Glide Max - KONKLUSION

Salomon er et brand, der lige nu virker til at lykkes med rigtig mange af de ting de foretager sig. Salomon Glide Max er ikke en undtagelse. Skoen er meget behagelig, blød og bouncy, hvilket gør det til en rigtig god sko til rolige ture, hvad enten det er en kort joggetur eller en lang tur. Skoen føles let og sidder virkelig godt. Og så er det tilmed en rigtig flot sko!

 

Fandt du ikke en favorit?

Se hele udvalget af løbesko her:

LØBESKO

Populære artikler