Allerede da jeg sætter min fod i Puma Run XX Nitro, kan jeg mærke at der er forskel på en almindelig løbesko og denne - og det passer min fod rigtig godt. Da jeg har en lidt smal fod, har jeg tit savnet noget mere støtte omkring hæl og mellemfod, og det får jeg her. Uden at det på nogen måde føles for stramt. Dog er skoen designet således, at der er rigtig god plads til foden, så dette er en sko der kan passe til alle typer fødder.
Research og forskning har været i fokus
Puma Run XX Nitro er et vigtigt skridt i den rigtige retning, da kvinders løbesko ikke bare skal være en lidt mindre udgave af en sko til mænd. Grundet vores fysik, bevæger vi os på en anden måde under løb, og har derved brug for en anden type støtte. Her har Puma taget udfordringen op og lavet deres egen research – det er imponerende!
Puma har fundet frem til, at mange kvinder gerne vil have stabiliserende støtte i deres løbesko, når de skal løbe over 8 km (5 miles). Dette har de lyttet til, og lagt lidt ekstra svangstøtte omkring mellemfoden, samt en hælkappe der sørger for at holde hælen lidt bedre. Derved får man en ekstern støtte der nærmere guider fodafviklingen, i modsætning til en der stopper din fods naturlige bevægemønster.
Nitro mellemsålen leverer!
Mellemsålen på Run XX Nitro er Pumas Nitro materiale, der er dejligt blødt og bouncy. Jeg får her en behagelig stødabsorbering og et fjedrende afsæt. Tykkelsen på mellemsålen giver skoen en vis fasthed, men gør samtidig afsættet responsivt og blødt. Det er tydeligt for mig, at denne sko er lavet til de mange kilometer og med komfort og støtte for øje. På mine længere løbeture mærker jeg tydeligt, hvordan Puma Run XX Nitro guider min fod og sørger for, at der er god komfort hele vejen.
PUMA Run XX Nitro – hvilken kategori hører den til?
Udover at være lavet kun til kvinder, kan den puttes i den klassiske mængdetræner kategori. Denne sko er ikke lavet til fart – den er din trofaste arbejdshest på de daglige træningsture.
PUMA Run XX Nitro er også et glimrende valg til de lange løbeture, hvor du har brug for optimal stødabsorbering og den helt rigtige støtte.
Fandt du ikke en favorit?
Se hele udvalget af løbesko her: