For to år siden, havde jeg på ingen måde regnet med, at jeg ville skrive denne sætning i en anmeldelse af et par løbesko fra , men her kommer den: ”PUMA har gjort det igen”. Den tyske sportsgigant sprøjter den ene fremragende løbesko afsted efter den anden. Uden at ramme forbi. Og med 2 har de hævet barren endnu mere.
Siden de for et par år siden relancerede deres løbelinje, har de vist sig som en producent, der virkelig skal tages seriøst! For det er ene kvalitetsprodukter, der ryger afsted, og alle løbeskoene har de samme karakteristika; de er alle sammen relativt lette, hurtige og adrætte (lidt ligesom en rigtig puma), derudover er de også komfortable og har godt greb.
PUMA Deviate Nitro 2 er ingen undtagelse, men den er blevet endnu vildere. Det er en mængdetræningssko med mange de allerfedeste teknologier, der er på markedet i skrivende stund. Der er det helt nye PUMA Nitro Elite skum, der er et nitrogeninfuseret pebax-materiale (hvis vi skal kravle ned af nørdestigen, så er det en nitrogeninfuseret udgave af det letteste og mest responsive skum på markedet), der er en PWRPLATE, hvilket er en carbon-komposit plade, og PWRTAPE som er en meget letvægtig forstærkning af overdelen.
PUMA Deviate Nitro 2 – Grotesk?
Når jeg lister alle de ting op, synes jeg faktisk, at det lyder en smule groteskt. Jeg mener, det er en . Er det ikke lige voldsomt nok med alt det spræl? Men når jeg løber i skoen, tænker jeg overhovedet ikke, at det er for voldsomt. Jeg tænker: ”Det virker rigtig godt det her”! For det er en lækker følelse man får, og jeg tænker faktisk ikke over, at der er en carbonplade i skoen, selvom den uden tvivl er med til at give noget stabilitet og spændstighed.
Lars Ivar Henriksen
PUMA Deviate Nitro 2 adskiller sig en smule fra den klassiske mængdetræningssko ved, at den er mere alsidig. Det responsive skum og carbonpladen gør, at man sagtens kan sætte farten op i den, men den er samtidig også rigeligt komfortabel til, at du kan løbe dine rolige ture i den.
Puma Deviate Nitro 2 – Lav vægt og godt greb
Med en vægt på 258 gram, synes jeg, at den rammer et sweetspot for en rigtig god løbesko til den daglige træning. Der er rigelig med komfort og greb, som typisk vejer noget, da gummi er et relativt tungt materiale, men samtidig er det let nok til, at jeg ikke synes, at det tynger mig.
Hvordan PUMA gang på gang slipper afsted med at lave sko, der er lette, men stadig har rigtig godt greb, bliver ved med at undre mig, men de har åbenbart fundet formlen. For PUMA Deviate Nitro 2 har et glimrende greb, der både kan bruges på almindelige ture på asfalt og fortov, men også snildt kan hives med en tur i skoven – så længe du holder dig fra de tekniske spor.
Lars Ivar Henriksen
Alt i alt er PUMA Deviate Nitro 2 en fremragende og alsidig løbesko, der kan blive brugt af rigtig mange. Hvis du er en hurtigere løber, vil du synes, at den er en vildt lækker og let , hvor løberen, der er vant til mere klassiske løbesko, vil finde den afsindig alsidig og hurtig.
Fandt du ikke en favorit?
Se hele udvalget af løbesko her: