Artikel

TEST: PUMA Deviate Nitro - Ultimativ komfort og carbonplade

TEST: PUMA Deviate Nitro - Ultimativ komfort og carbonplade

Se Jacob Halle's profil Af Jacob Halle

   

Så skete det, endelig, vil nogen sige. Puma har leveret en virkelig god løbesko. Puma Deviate Nitro kan gå hen at blive det store gennembrud for Puma indenfor løbesko.

  
Puma Deviate Nitro er en neutral løbesko, der indeholder en carbon-plade, og samtidig har en støddæmpning ud over det sædvanlige. En perfekt løbesko til de længere løbeture hvor du gerne vil have lidt tempo på. Samtidig er den faktisk også rigtig fin til de helt rolige ture hvor der bare skal cruises.….

Den er så behagelig at løbe i og giver en støddæmpning, som jeg faktisk ikke har prøvet lignende før. Her har du min anmeldelse af Puma Deviate Nitro.

   

    

         

   

KORT OM

- PUMA Deviate Nitro

- Neutral løbesko

- 270 Gram Str.44.5 - US 9.5.

- Carbonplade

- Nitro mellemsålsmateriale

- Mængde/Tempo sko

 

Puma har i mange år forsøgt sig med at komme rigtigt ind på løbemarkedet og jeg må sige, at de med denne sko virkelig har banket døren ind til løbemarkedet.

Den er virkelig god! Puma har med sit nye materiale Nitro virkelig fundet formlen på at lave et mellemsålsmateriale. Det er ekstremt blødt og energireturnerende og samtidig 46% lettere end traditionelle mellemsålsmaterialer som eksempelvis EVA.

 

PUMA Deviate Nitro

 

Det er tydeligt, at der er blevet lagt et kæmpe stort stykke arbejde i at fremstille et materiale, som skal være på niveau med de allerbedste og det er det! Hvis jeg skal sammenligne det med et materiale, som nogen måske kender, så må det være Fuelcell fra New Balance.

Puma Deviate Nitro er for mig en sko, som jeg kan bruge til alt fra Længere tempoture til helt langsomme og rolige løbeture. Den kan lidt af det hele. Til den helt almindelige motionist, vil jeg faktisk anbefale den til præcis det samme. Det er en super sko til dig der gerne vil løbe hurtigt over længere distancer, men samtidig have en super god komfort.

For mange vil det også være en ideel løbesko til motionsløb på 10 km, halvmarathon og marathon. Det er bare en sko som rammer meget bredt. Er du hællander, forfods- eller midtfodslander, så kan den igen det hele og yder en super god stabilitet i hvert afsæt.

Vægtmæssigt ligger den på det samme niveau som New Balance Fuelcell TC, men har dog mere en følelse af at det her er mere en mængdesko end en temposko. Dette mest på grund af den ekstreme komfort der følger med når man løber i Puma Nitro Deviate.

Der ligger, som nævnt, en Carbon plade i, hvilket jeg egentlig ikke sådan umiddelbart lagde mærke til i første omgang. Men den giver tydeligvis en spændstighed, som er så perfekt når det er sat sammen med det rigtige mellemsålsmateriale. Det er det her.

Den ekstreme blødhed fra Nitro og spændstigheden fra Innoplaten, som den hedder, gør at skoen giver ekstra energi tilbage til løberen og sikrer et mere effektivt løb. Når du så trykker igennem i dit fodafsæt, så kan du virkelig mærke hvordan løbeskoen hjælper dig fremad.

 

PUMA Deviate Nitro

 

Overdelen er en Konstrueret mesh oversel, som er meget minimalistisk i designet, hvilket gør at dette er med til at holde vægten nede på skoen. Ca.270 gram for min str.44.5. Den sidder godt med en tunge på skoen som sidder fast med to elastikker.

Vær opmærksom på at hvis du skal bestille skoen, så er de en smule store i størrelsen, så overvej at gå et halvt nummer ned i forhold til hvad du plejer.

Hvis jeg skal komme med et enkelt lille minus, så er det at jeg personligt har haft lidt svært ved at få hælkappen til at sidde helt optimalt. Den er meget minimalistisk og stort set uden polstring. Du har dog muligheden for at spænde snørebåndene i det sidste hul, så skoen bliver endnu mere lukket til omkring anklen – det har virket for mig.

 

PUMA Deviate Nitro

 

Jeg er allerede kæmpefan af denne nye løbesko fra Puma og lige pt er der ikke en sko jeg hellere vil løbe mine lange ture i end denne Puma Deviate Nitro Samtidig rammer skoen også et prisleje, som er vanvittig godt – meget lavt for en løbesko med carbon-plade – og det gør det muligt for de fleste at være med.

 

Køb Puma Deviate Nitro her 

     

 

Mere inspiration?

Find flere artikler i vores inspirationsunivers lige her:

Inspiration og artikler - klik her

  • Nyt brand hos Løbeshop: CASALL - Bæredygtigt træningsudstyr i høj kvalitet

    Mangler du nyt træningstøj eller udstyr til din hjemmetræning? Så har vi et godt bud på et brand, som vil falde i din smag: Casall.

  • De bedste ADIDAS løbesko i 2021 – Se hele listen her

    Få overblikket over de bedste løbesko fra ADIDAS. Se hele listen her.

  • TEST: Adidas Adizero Boston 9 - Når det skal gå stærkt, både visuelt og til træning!

    ADIDAS Adizero Boston 9 giver dig selvtillid. Både visuelt og i sit virke. Læs hele testen her! 

  • De 5 bedste løbejakker til foråret til mænd og kvinder 2021

    Se de bedste løbejakker, der får dig sikkert og komfortabelt gennem forårets løbeture.