Artikel

TEST: NIKE WILDHORSE 6 - FLOT OG MODERNE TRAILSKO

TEST: NIKE WILDHORSE 6 - FLOT OG MODERNE TRAILSKO

Se Jacob Halle's profilAf Jacob Halle

 

Nike Wildhorse 6 er en yderst moderne og flot trailsko, som jeg i de seneste uger har testet i forskelligt terræn. Her har du min personlige anmeldelse af trailskoen.

 

Trail er nyt for mig og det er det helt sikkert også for mange af jer derude. Læs evt mere her om hvordan man løber trail her. Ikke, at jeg ikke har løbet i skov og på stier, men at løbe i sko med gummiknopper og løbe steder, hvor der ikke nødvendigvis er en sti, er meget nyt for mig! Derfor var det også en anderledes oplevelse end jeg er vant til da jeg første gang kom afsted på en løbetur i mine nye Nike Wildhorse 6 trail sko.

  Nike Wildhorse 6

 

Mit første indtryk går altid på udseendet af skoen. Nike Wildhorse 6 har ikke et helt almindeligt udtryk og jeg var egentlig heller ikke helt overbevist om måden den så ud på de første gange, men jeg må sige, at min holdning har ændret sig radikalt, jeg er nu ellevild med den! Farvesammensætningen og den store grove bund gør for mig, at denne her sko bare er super sej. Den klart flotteste trailsko jeg har set til dato.

  

Nike Wildhorse 6 vs Nike Wildhorse 5

Kort fortalt, de kan på ingen måde sammenlignes. Den har ændret sig alle steder. Fra tungen i skoen til hælkappen til sålen. Alt er anderledes, men til den gode side.

 Nike Wildhorse 6

 

Pasform og Overdel

En af forskellene på den nye Wildhorse i forhold til den gamle er overdelen, hvor man har valgt, at hæve overdelen op omkring anklen så man får lidt mere strømpe på. Det er ikke noget jeg normalt vil løbe med, men det giver meget god mening i forhold til, at holde skidt ude af skoen og så føles det egentlig ret fint. Det giver lige lidt ekstra støtte omkring anklen, hvilket fungerer godt for mig når jeg er ny i dette terræn. En af de andre ting, som jeg vil rose denne sko for, er pløsen. Der er lagt små puder ind, så man ikke mærker når man snører skoen godt fast. Det er rart og egentlig noget, som jeg godt kunne savne i almindelige løbemodeller.

 

Nike Wildhorse 6

 

Mellemsål og Ydersål

Nu kommer vi til noget af det, som jeg sætter stor pris på ved denne trailsko. Den kan sagtens løbe på asfalt, så har du nogle kilometer ud til skoven, så er det intet problem at løbe i den. Mellemsålen er det meget bløde og behagelige React-skum fra Nike. Det giver en fin fornemmelse når man er på vej i skoven. Den er naturligvis lidt anderledes end en normal løbesko på grund af knopperne, men ikke noget man ikke nemt kan abstrahere fra. Ydersålen er en gummisål med normalt størrelse knopper, som giver et godt greb i underlaget lige meget om det går stejlt ned ad bakke, stejlt op ad bakke, om der er sten underlag, mudder eller sand, så står den rigtig godt fast.

 Nike Wildhorse 6

 

Hvordan er den så at løbe i

Jeg har egentlig altid været lidt skeptisk overfor løb i trailsko og selvom, at denne er meget behagelig og super sej, så skal det virkelig gå meget op og ned eller være meget mudret før det sådan rigtig giver mening. Der er ingen tvivl om, at du er meget mere tryg ned ad bakke og op ad bakke, det er her hvor den virkelig viser sit værd, så har du tænkt dig at gå helt off-road, så har du her en kæmpe anbefaling fra mig, men skal du bare i skoven og løbe på stier, som er trådt godt til, så virker en helt almindelig løbesko perfekt for mig. Wildhorse 6 er blevet tungere end forgængeren og dette kan også mærkes når man løber. Vægten ligger nu på 295g (US 9)

 Nike Wildhorse 6

   

Køb Nike Wildhorse 6 her

 

Mere inspiration?

Find flere artikler i vores inspirationsunivers lige her:

Inspiration og artikler - klik her

Produkter relateret til dette indlæg

  • TEST: New Balance FuelCell Propel V2 – En fast og effektiv sko til dine daglige ruter

    Mangler du en god og alsidig allround sko til en SUVERÆNT GOD pris? Så bør du prøve den nye FuelCell Propel V2 fra New Balance. 

  • TEST: HOKA ONE ONE CLIFTON EDGE - Utraditionel og fantastisk løbesko

    Jeg har testet Clifton Edge fra HOKA ONE ONE. En utraditionel løbesko. Læs anmeldelse her.

  • TEST: Hoka One One Clifton 7 - Komfort og støddæmpning i topklasse

    Hoka er netop kommet på gaden med deres Clifton 7, som har fået en ny og forbedret overdel. 
    Læs hele min anmeldelse af den her og bliv klogere på hvad den nye model kan.  

  • TEST: Elevate Running Belt - tag dine ejendele med på tur i et løbebælte

    Elevate Running Belt er et smart, multifunktionelt løbebælte til løb, fitness og andre former for motion og aktiviteter. Læs min anmeldelse af løbebæltet her!