Artikel

De bedste Nike løbesko 2026

Her finder du en liste over de bedste Nike løbesko. Dette inkluderer neutrale- og stabilitetsløbesko, såvel som konkurrence- og trailløbesko.

Best Nike running shoes 2026

Nike er et af verdens mest ikoniske sportsbrands og står bag nogle af de nyeste, mest avancerede og hypede teknologier og trends inden for løbeskos-verdenen. De laver løbesko i topkvalitet til både motionister, rutinerede løbere og verdenseliten. I denne artikel får du vores bud på de bedste løbesko fra Nike lige nu.

Denne artikel er delt op i følgende sektioner. Klik på en af de nedenstående overskrifter for at komme direkte til den sektion du vil læse om.

- Nike løbesko til neutrale løbere

- Nike løbesko til pronation

- Nike løbesko til konkurrencer

- Nike løbesko til trail 

Play

Nikes vigtigste teknologier 

Nike arbejder med mange forskellige skumtyper, plader og overmaterialer i deres løbesko. For at gøre dit valg lettere, finder du herunder en kort og klar gennemgang af de vigtigste teknologier og hvad de betyder for din løbeoplevelse:

 

ZoomX
Nikes hurtigste og mest responsive skum. Det er nok den bedste skum i verden, hvis du vil være hurtig.

React
Nikes mere holdbare skum. Dette er en blødere skum som stadig giver en god returenergi. Denne type skum er ideelt til din daglige træning.

ReactX
Er en videreudvikling af React. Skummet har højere energireturnering og er lavet med et mindre miljøaftryk. 

Air Zoom
Dette er en luftlomme som Nike placerer i forfoden for at hjælpe med et hurtigere afsæt. Den kan både være inde i sålen, og synlig udenpå.

Carbon plade
At tilføre en carbon plade til en løbesko er gjort før, men Nike var de første til at kombinere den med et mere responsivt skum, og derved ændre løb som vi kender det.

 


NIKE LØBESKO TIL NEUTRALE LØBERE

Her finder du vores tips til at finde den bedste neutrale Nike løbesko. 


  

Nike Air Zoom Vomero 18  

- Mest komfortable mængdetræningssko 

NIKE AIR ZOOM VOMERO 18 , er en mængdetræningssko med fokus på komfort.  Den er designet til at være så komfortabel som muligt gennem en kombination af ZoomX- og React-skummet – i år med den højeste mellemsålshøjde nogensinde i en Vomero-sko. 

Hvis du søger en sko til de lange kilometer med en masse støtte omkring hælen og lækker komfort, så er Vomero 18 lige noget for dig.

 

Vægt: 293 g. (str US 9), 262 g. (str US 7.5)

Hældrop: 10 mm (mænd), 10 mm (kvinder)

HERRE
HERRE
HERRE
HERRE

     


      Nike Vomero Plus

    - Komfort på topniveau

    NIKE VOMERO PLUS , er en mængdetræningssko med fokus på maksimal komfort, men med et ekstra gear. Den fuldlange ZoomX-mellemsål er lettere og mere bouncy end i Vomero 18 og giver effektiv energireturnering samt en behagelig fornemmelse på både korte og lange ture. Overdelen er et specialudviklet engineered mesh, som er let, blødt og åndbart, og ydersålen i slidstærkt gummi giver sikkert vejgreb og lang holdbarhed.

    Hvis du vil have en sko til de mange daglige kilometer med masser af støddæmpning, stabil hælindpakning og en mere livlig, hurtigfølt fornemmelse end i Vomero 18, er Vomero Plus et stærkt valg.

     

    Vægt: 270 g. (str US 9), 230 g. (str US 7.5)

    Hældrop: 10 mm (mænd), 10 mm (kvinder)

    HERRE
    HERRE
    HERRE
    HERRE

       

       


      Nike Air Zoom Pegasus 41  

      - Bedste all-round løbesko

      Vomero har en lettere og mere alsidig lillebror: Nike Air Zoom Pegasus 41 . Dette er den mest populære mængdetræningssko fra Nike. Den er lettere og med et lidt tættere fit, dog uden at kompromittere støddæmpningen. Hvis du vil have fingrene i den ultimative all-round sko, så skal du ikke søge mere.

       

      Vægt: 290 g. (str US 9), 240 g. (str US 7.5)

      Hældrop: 10 mm (mænd), 10 mm (kvinder)  

      HERRE
      HERRE
      HERRE
      HERRE

         


        Nike Invincible 3 

        - Bedste sko til de lange løbeture

        NIKE INVINCIBLE 3 repræsenterer toppen af komfort inden for løbesko til langdistanceløb, designet til at give løberen ultimativ stødabsorbering. Denne model er forsynet med Nikes bløde og fjedrende ZoomX-skum i mellemsålen, som giver enestående støddæmpning. Med Invincible 3 får du en usædvanlig behagelig og skånsom løbeoplevelse, samtidig med at du bevarer en god kontakt med underlaget. Kort sagt, Nike Invincible er enestående for sin blødhed, fjedrende fornemmelse og underholdende løbeoplevelse! 

         

        Vægt: 298 g. (str US 9), 258 g. (str US 7.5)

        Hældrop: 9 mm (mænd), 9 mm (kvinder)

        HERRE
        HERRE
        HERRE
        HERRE

           


          Nike Vomero Premium 

          - Skoen med mest bounce

          En sko der er svær at kategorisere: NIKE VOMERO PREMIUM . Hvis Vomero 18 er den mest komfortable mængdetræningssko fra Nike, så kan du gange det med ti ved Vomero Premium. Med en bred platform af ZoomX-skum og en AirZoom-enhed under både hæl og forfod er Premiummodellen noget langt udover det sædvanlige; så meget at skoen fint ville kunne bruges til let intensitet. En hybrid mellem blød mængdetræningssko og bouncy konkurrencesko.

           

          Vægt: 345 g. (str US 9), 268 g. (str US 7.5)

          Hældrop: 10 mm (mænd), 10 mm (kvinder)

          HERRE
          HERRE
          HERRE
          HERRE

             


            NIKE LØBESKO MED EKSTRA STABILITET

            Her finder du vores tips til de bedste stabilitetssko.


            Nike Structure Plus

            - Mest komfortable stabilitetssko

            Nikes Plus er endelig nået til Structure-serien, og kombinationen af stabilitet og energireturnerende stødabsorbering har vi ventet spændt på. Vi er ikke blevet skuffet. Stabilitet og komfort forenes i Nike Air Zoom Structure Plus (for første gang måske) i en sko, som ikke går på kompromis med nogle af delene. For første gang nogensinde spiller det energiske ZoomX-skum sammen med det stabile React-skum, og det gør skoen ideel til dig med lang skadeshistorik, eller til dig, som for alt i verden vil undgå skaden.

            Vægt:  300g. (size US 9), 252 g. (size US 7.5)

            Hældrop: 10 mm (mænd), 10 mm (kvinder)

            HERRE
            HERRE
            HERRE
            HERRE

              Nike Air Zoom Structure 26

              - Bedste stabilitetssko til all-round brug

              Har du brug for en mere klassisk stabilitetssko, så er Nike Air Zoom Structure 26 lige dig. Den har støtte på indersiden, komfortabel overdel og mere struktur i hælen. Det er en god mængdetræningssko med stabilitet som kan holde til lidt af hvert. 

               

              Vægt: 302 g. (size US 9), 254 g. (size US 7.5)

              Hældrop: 10 mm (mænd), 10 mm (kvinder)

              HERRE
              HERRE
              HERRE
              HERRE

                  


                NIKE LØBESKO TIL KONKURRENCE 

                Her finder du de bedste Nike løbesko til intervaller og konkurrencer.


                Nike Vaporfly 4

                - Bedste all-round konkurrencesko

                Vaporfly 4 er mange menneskers førstevalg når det kommer til konkurrencesko. Den har bevist, at den virker, og den føles en smule mere responsiv end den større og blødere Alphafly. Kombinationen af carbonpladen og ZoomX skummet har tvunget mange andre løbemærker til at tænke i disse baner når de laver konkurrencesko.

                 

                Vægt: 192g (US 9), 164g (US 7.5)

                Hældrop: 8mm (mænd), 8mm (kvinder)

                HERRE
                HERRE
                HERRE
                HERRE

                   


                    Nike Alphafly 3

                  - Bedste konkurrencesko til maraton

                  Alphafly 3  er en fjerlet og ekstremt hurtig løbesko for alle, der gerne vil ud og løbe hurtigt - særligt på de lange distancer. Toptunet med masser af Nike's ZoomX-skum, ZoomAIR puder og carbonplade. Derfor kan du også forvente en blød og bouncy løbeoplevelse, og så med raketfart! 

                  Nike Air Zoom Alphafly 3 er en af de mest hypede konkurrencesko, og det er tydeligt en sko for løberen der prioriterer fart og ny personlige rekorder. 

                   

                  Vægt: 204 g. (str US 9) 168 g. (str US 7,5)

                  Hældrop: 8,5 mm (mænd), 8,5 mm (kvinder)

                  HERRE
                  HERRE
                  HERRE
                  HERRE

                     


                    Nike Zoom Fly 6

                    - Bedste carbon plade træningssko 

                    Zoom Fly 6 er Nike´s version af en hurtig træningssko med carbon plade. Nike Zoom Fly 6 benytter det responsive ZoomX-skummateriale, som giver en svævende fornemmelse, når du løber. Nike Zoom Fly 6 er lavet til fart og skoen er til dig, der ønsker et hurtigere alternativ til mængdetræningsskoene. Nike Zoom Fly 6 har længe været en populær konkurrencesko hos mange løbere, hvilket også er grunden til, at vi har inkluderet den i listen.

                     

                    Vægt: 252 g. (str US 9), 210 g. (str US 7.5)

                    Hældrop: 8 mm (mænd), 8 mm (kvinder)

                    HERRE
                    HERRE
                    HERRE
                    HERRE

                        


                      NIKE TRAIL LØBESKO


                       Nike Pegasus Trail 5

                      - Bedste sko til trailløb

                      Nike Pegasus Trail 5 er den ultimative all-round løbesko, hvis du gerne vil have muligheden for både at løbe på asfalt og i skoven. Den har nok greb til at passe til langt de fleste trailløbere og nok stødabsorbering til at kunne fungere på mange forskellige underlag. 


                      Vægt: 292 g. (str US 9), 240 g. (str US 7.5)
                      Hældrop: 9.5 mm (mænd), 9,5 mm (damer)

                      HERRE
                      HERRE
                      HERRE
                      HERRE

                         


                        Nike Wildhorse 10

                        - Robust til det ekstreme

                        Hvis du er ude efter en sko der kan bruges i det mere tekniske terræn og som også fungerer når underlaget bliver mere blødt og glat, så er Nike Wildhorse 10 et rigtig godt bud. Denne har også React mellemsålen, men den har længere dupper for at give et bedre og mere aggressivt greb. Den kan sagtens bruges som hybrid sko, dvs. til flere forskellige slags underlag, men er oprindeligt tiltænkt som en decideret trailsko. 

                         

                        Vægt: 311 g. (str US 9), 246 g. (str US 7.5)
                        Hældrop: 9,5 mm (mænd), 9,5 mm (kvinder)

                        HERRE
                        HERRE
                        HERRE
                        HERRE

                           


                          Nike Ultrafly

                          - Ræs i sporet

                          Nike Ultrafly er til dig, der skal ud og give den max gas på trailløb. Skoene er lavet med Nike's mest responsive mellemsålsmateriale, ZoomX, og deres Flyplate carbonplade i mellemsålen. Det er en sko der vil fremad. Derudover er der på Nike Ultrafly en Vibram ydersål, hvilket altid borger for kvalitet. Overdelen er af Vaporweave og det rammer den perfekte kombination af holdbarhed og åndbarhed. 

                           

                          Vægt: 288 g. (str US 9), 232 g. (str US 7.5)
                          Hældrop: 8 mm (mænd), 8 mm (kvinder)

                          HERRE
                          HERRE
                          HERRE
                          HERRE

                            Mere inspiration?

                            Find nemt flere interessante, oplysende og relevante artikler i vores inspirationsunivers.

                             

                            Populære artikler