Med Wave Inspire 18 tager Mizuno alt det der fungerer fra den forrige model – og det er ret meget! Der er nemlig ikke lavet de helt store ændringer på den nyeste model, hvilket bare betyder at vi kan nyde godt af denne sko lidt længere. Dette er en alsidig mængdetræningssko der er til at stole på.
Den største opdatering er foretaget i overdelen. Her har Mizuno formået at optimere fittet, så Mizuno Wave Inspire 18 sidder endnu bedre! De har anvendt Dynamotion Fit for at pasformen er i top, og det kan mærkes. Overdelen holder min fod og mellemsål i kontakt, hvilket er vigtigt for optimal brug af mellemsålen og en god løbeoplevelse. Hælkappen giver god støtte og med memory foam polstring er oplevelsen af at have denne sko på, virkelig god.
Den sømløse overdel sidder virkelig godt på min fod, og det giver bare en ekstra god oplevelse når man ved at både snørebånd og fór på overdelen er lavet af genanvendte materialer. Derudover er Wave-pladen produceret med naturmaterialer, så den er ca. 30% mere bæredygtig!
Ydersålen på Mizuno Wave Inspire 18 er en X10 ydersål. Dette betyder at jeg står fast og energien bruges på at få mig fremad. Man får et godt rul henover sålen i fodafvikling og afsæt, og man fornemmer at alle komponenter – overdel, mellemsål og ydersål – arbejder sammen.
En mellemsål med støtte, stabilitet og stødabsorbering!
Den bløde mellemsål med Mizuno Enerzy og U4IC-skum, giver denne sko en virkelig lækker og komfortabel følelse, uden at sålen er så høj at jeg er ved at miste jordforbindelsen. Mizuno Enerzy skummet i hælen giver en dejlig blød fornemmelse når jeg lander, men den er stadig fast nok til at give støtte.
Og når vi nu taler støtte, så vil jeg henlede opmærksomheden på Mizuno Wave – støtten på indersiden af foden, der guider foden gennem fodafviklingen. Denne hårdere plade er designet til at guide foden uden at overpronere for hurtigt og for meget. Den går hele vejen på tværs af den bagerste del af sålen, så foden bliver guidet i alle bevægelser i hele landingsfasen. Mizuno holder fast i deres bølgelignende design der både er funktionelt og virkelig flot design.
Hvad kan denne sko bruges til?
Dette er en alsidig mængdetræningssko til dig der ønsker støtte og stabilitet når du løber. Mizuno Wave Inspire 18 minder om Saucony Guide, Nike Structure og Asics GT-2000. Den kan være med på de lange ture, hvor du har brug for at skoen støtter og tager en masse belastning, men er også suveræn til de kortere ture. For dig der lige er startet løbetræningen op, eller dig der løber en masse kilometer som led i fx maratontræning – så er Mizuno Wave Inspire 18 et virkelig godt valg!
Fandt du ikke en favorit?
Se hele udvalget af løbesko her: