Artikel

Test: Mizuno Wave Inspire 15 - Stabil, let og hurtig

Test: Mizuno Wave Inspire 15 - Stabil, let og hurtig

Vi har testet den nyeste udgave af Mizunos bestseller til den pronerende løber. Læs anmeldelsen her…

 

 

Generelt om Mizuno Wave Inspire 15

Mizuno Wave Inspire 15 er en let mængdetræningssko med mild til moderat pronationsstøtte, som du kan bruge på alle dine løbeture. Den konkurrerer med løbesko som Asics GT-2000, Saucony Guide ISO, Nike Air Zoom Structure og Brooks Adrenaline.

Årets udgave af Mizuno Wave Inspire har fået en opdateret overdel, men derudover minder skoen rigtig meget om sidste års Wave Inspire 14. Om det er godt eller skidt, finder du ud af ved at læse videre…

  

 

mizuno wave inspire 15 test Jesper

 

 

Ny Overdel

Det er i overdelen, at vi finder årets store opdatering på Mizuno Wave Inspire 15. Sammenlignet med Inspire 14 er overdels-materialet helt nyt, og mange af de påsyede ”overlays” er væk. Sidstnævnte giver Inspire 15 et meget mere moderne udseende, om end Inspire 15 i mine øjne stadig er indbegrebet af en ”klassisk udseende løbesko”. Ikke at der overhovedet er noget galt i det, for når pasformen er lige så god, som den er i Mizuno Wave Inspire 15, så er jeg sådan set ligeglad med materialevalg og udseende - bare den fungerer, når den kommer på foden. Og det gør Mizuno Wave Inspire 15 i allerhøjeste grad!

 

 

MIZUNO WAVE INSPIRE 15 VS INSPIRE 14

Mizuno Wave Inspire 15 (øverst), Mizuno Wave Inspire 14 (nederst).

 

  

Den nye overdel er blød og lækker, og den giver et godt og stabilt hold omkring midtfoden. Den sidder ganske enkelt bare rigtig godt på foden! 

Den påsyede tåkappe ude fortil er måske ikke den visuelt flotteste løsning, men rent praktisk gør den et fremragende job i forhold til at beskytte tæerne og holde overdelen oppe, så den ikke klasker ned ovenpå tæerne. Der er derfor fint med luft i tåboksen omkring tæerne. Og medmindre du har en meget bred fod, er bredden heller ikke et problem.

 

 

mizuno wave inspire 15 overdel

Mizuno Wave Inspire 15 (forrest), Mizuno Wave Inspire 14 (bagerst).

 

 

Har du en meget bred fod, så findes der dog også en løsning på det. Mizuno Wave Inspire 15 findes nemlig også i en BRED UDGAVE, som du kan finde lige her: MIZUNO WAVE INSPIRE 15 WIDE

En smart (men ofte overset) detalje, som man finder i de fleste Mizuno løbesko, er den lille ”film”, som sidder indvendigt på skoens overdel - lige over tæerne. Den medvirker til at nedsætte friktionen mellem tæer og overdel, og så beskytter den effektivt mod, at storetåneglen gnaver hul i overdelen. 

 

Køb Mizuno wave inspire 15 her

 

 

mizuno wave inspire 15 test

 

 

Samme Ydersål

Ydersålen er den del af skoen, som er i kontakt med underlaget, og her har Mizuno bevaret den samme opbygning, som vi så på Mizuno Wave Inspire 14.

Med sit høje hældrop på 12 mm er Mizuno Wave Inspire 15 overordnet set designet til dig, der lander på hælen (hvilket over 90% af os gør). At det er en sko til hællanding ses også tydeligt, når man kigger på ydersålens opbygning. Ydersiden af hælen (hvor de fleste har den første kontakt med jorden) er nemlig beklædt med et meget tykt lag X10 Carbon Rubber, som er Mizunos mest slidstærke materiale. Og her mener jeg altså et VIRKELIG tykt lag! Så skoen er i den grad optimeret til at modstå de gentagne nedslag, som vil ramme skoen i dette område. Og på grund af det tykke slidlag kan du være ganske sikker på, at der er rigtig, rigtig mange kilometer i Wave Inspire 15, før ydersålen må give op. 

  

 

mizuno wave inspire 15 ydersål

 

  

Bevaret Mellemsål

I mellemsålen er der heller ikke ændret noget i forhold til Wave Inspire 14. Ikke at det er en dårlig ting, for Inspire 14 var og er en fremragende løbesko.

Mellemsålen har en klassisk Mizuno-opbygning, hvor man har to skummaterialer kaldet U4ic og U4icX, der omgiver en Wave-plade.

U4icX, der er placeret nederst, er det blødeste og mest støddæmpende materiale, mens U4ic er lidt fastere og mere responsivt.

  

 

mizuno wave inspire 15 mellemsål

 

 

For nylig har løbesko som den meget omtalte Nike Vaporfly 4% og ”lillebror” Nike Zoom Fly fået meget omtale for at indbygge en hård plade i mellemsålen, der giver et ekstra ”snap” i afsættet… Men faktum er, at det har Mizuno haft i årevis! Mizunos unikke Wave-teknologi er en fast bestanddel af stort set alle Mizuno løbesko, og Wave-pladen bidrager med mange gode funktioner: Den hjælper med at dæmpe stødet i landingen, den øger skoens stabilitet og så gør den fodens ”rul” fra hæl til tå mere dynamisk. 

 

  

mizuno wave inspire 15 mellemsål

 

 

Mizunos Wave-plader har forskellig opbygning i deres forskellige løbesko. Og i Wave Inspire 15 er pladen ekstra bølget og går højere op på fodens inderside, hvilket giver skoen sin gode støtte og stabilitet mod pronation (når foden ruller indad). Selvom ”bølgerne” måske ser voldsomme ud, så mærker man dem på ingen måde, når man har Inspire 15 på fødderne. Tværtimod føles skoens støtte super behageligt afstemt. Andre løbesko-mærker benytter deciderede kiler på fodens inderside, der går op i svangen, og som man kan mærke inde i skoen – men sådan er det ikke med Mizuno Wave Inspire 15. Her ligger de stabiliserende teknologier nede i mellemsålen og på den måde mærker man slet ikke, at skoen hjælper med at styre og guide foden gennem standfasen.

 

Køb Mizuno wave inspire 15 her

 

Wave-pladen er desuden med til at gøre hele den bagerste del af skoen stabil, så skoen kun kan ”bøje” i den forreste del, hvor tre ”flex-riller” i sålen bidrager til at gøre fodafviklingen enormt ”smooth” og ubesværet. Under storetåens grundled, hvor der i afsætsfasen er rigtig meget tryk på, er flex-rillerne ikke ført helt igennem fra inderside til yderside, hvilket er med til at aflaste leddet en smule. 

  

 

mizuno wave inspire 15 ydersål

 

 

En anden klassisk Mizuno-feature, som går igen i Wave Inspire 15, er udhulningen i midten af hælen. Det er gjort for at spare på vægten, og er med til at gøre Mizuno Wave Inspire 15 til en af markedets letteste og mest dynamiske løbesko til daglig træning.

 

 

Mizuno Wave Inspire 15 vs. Mizuno Wave Horizon 3 – Hvad er forskellen?

Mizuno wave inspire 15 vs Mizuno Wave Horizon 3

Mizuno Wave Horizon 3 (venstre), Mizuno Wave Inspire 15 (højre).

  

 

Mizuno Wave Inspire 15 og Mizuno Wave Horizon 3 er begge tiltænkt den pronerende løber, der har brug for støtte på fodens inderside under løb. De støtter cirka lige meget, men bortset fra det, så er de to løbesko altså ret forskellige.

Mizuno Wave Horizon 3 er Mizunos blødeste og mest støddæmpende løbesko. Prisen for dette er, at den er temmelig tung. Wave Horizon 3 er derfor bedst egnet til de længere ture, hvor du cruiser afsted i roligt tempo. Har du ingen ambition om at skulle løbe hurtigt, og vil du bare have maksimal komfort på alle dine løbeture (uanset distance), jamen så er Mizuno Wave Horizon 3 generelt et fremragende valg.

Mizuno Wave Inspire 15 er meget lettere end Wave Horizon 3 og føles mere dynamisk og hurtig at løbe i. Støddæmpningen er fastere (men stadig til den bløde side), og samlet set er Wave Inspire 15 en mere alsidig løbesko, som er god til både lange, langsomme ture og korte ture i højere tempo.

 

 

TILFREDSHEDSGARANTI: PRØV DINE NYE SKO I OP TIL 60 DAGE

Husk at vi til og med 31/12/2019 tilbyder 60 dages tilfredshedsgaranti på alle Mizuno løbesko, der er købt hos Løbeshop.dk. Det betyder, at du kan tage skoene i brug og prøve dem i op til 60 dage. Og hvis du mod forventning ikke er tilfreds, hjælper vi glædeligt med at finde et andet par løbesko, eller giver dig pengene tilbage. Så hvad venter du på?

Find dine nye løbesko fra Mizuno her, eller læs mere om vores Mizuno tilfredshedsgaranti her.

 

 

mizuno wave inspire 15

 

 

KONKLUSION

Med Wave Inspire 15 har Mizuno ramt et rigtig godt kompromis mellem støddæmpning, stabilitet og vægt, der gør Wave Inspire 15 til en af de mest alsidige pronationsløbesko på markedet.

Pga. den livlige mellemsål og ikke mindst den lave vægt (for en løbesko til daglig træning / mængdetræningssko) føles Wave Inspire 15 både dynamisk og hurtig, når der er fart over feltet, men samtidig er den tilstrækkeligt blød og støddæmpende til, at de fleste vil kunne løbe rigtig langt i den!

Så har du brug for lidt ekstra stabilitet, og søger du en sko, som skal kunne lidt af det hele, så er Mizuno Wave Inspire 15 et sikkert og godt valg.

 

Køb Mizuno wave inspire 15 her

 

Testen er udført af Jesper Petersen, Fysioterapeut og løbeekspert, Løbeshop.dk

 

 

Mere inspiration?

Find flere artikler i vores inspirationsunivers lige her:

Inspiration og artikler - klik her

Produkter relateret til dette indlæg

  • Test: Mizuno Wave Sonic 2

    En gennemgang af de vigtigste opdateringer, samt en generel vurdering af Mizuno Wave Sonic 2.

  • Optimér dit væske-, energi- og kulhydrat-indtag før og under halvmaraton- og maratonløb

    Tidligere eliteløber, Allan Zachariasen, forklarer her, hvordan du bør drikke og indtage energi for at præstere optimalt.

  • TEST: Asics GEL-Kayano 26 vs. Kayano 25

    Se alle opdateringerne og læs vurderingen af den nye Asics GEL-Kayano 26 her.

  • TEST: Nike Air Zoom Pegasus 36 Trail - En alsidig trailsko

    Med Nike Air Zoom Pegasus 36 Trail skifter et ikon asfalten ud med skovstier.