Artikel

Test: Mizuno Hyperwarp serien

Mizuno forkæler os med en ny serie løbesko kaldet Hyperwarp.

Mizuno lukker året 2025 af med en af de mest spændende lanceringer, eller rettere: tre af de mest spændende lanceringer, vi har budt velkommen i år. Hele tre nye sko vil jeg præsentere dig for i denne artikel. Er det nødvendigt? Ja, det er det. Hvorfor tænker du? Fordi der er brug for det. Hyperwarp er det nye ord, du skal gøre dig bekendt med. Mizunos nyeste serie af hurtige løbesko kommer i denne udgivelse i tre modeller, alle med deres egne genialiteter. Og hvis du ovenikøbet har en svaghed for lette, detaljerige, stive og dejligt voluminøse mellemsåler, så er Mizuno Hyperwarp Pure, Pro og Elite nok lige noget for en løber som dig. 

 

Lad os tage tyren ved hornene. Fartmonstret, den ustyrlige… ja, det kunne potentielt set være dig, jeg beskrev her. Men i første omgang er det Mizuno Hyperwarp Pure. 

HERRE
HERRE
HERRE
HERRE

    Mizuno Hyperwarp Pure - Fartmonstret (dig)

    Type: Konkurrence, 5 km til 10 km
    Stack height: 34 mm hæl / 30,5 mm forfod. Drop: 3,5 mm
    Skum: Enerzy XP
    Carbon: Smooth Speed Plate (carbon)
    Vægt: 140 g

    Her har vi seriens letteste sko: 138 g i EU 42,5. Det er rigtig, rigtig let. Det interessante ved Hyperwarp Pure, udover den lave vægt, er, hvor meget fantastisk løbesko der er pakket ned i en så let silhuet, samtidig med en stack height på 34 mm i hælen og 30,5 mm i forfoden. Hyperwarp Pure er skabt med henblik på at lave den ultimative, hurtigste sko til 5 og 10 km distancen. Er du en rigtig spændstig fætter, kan du nok godt klemme et halvmaraton ud af den også, men der vil en af de andre udgivelser være lidt mere målrettet.

    Det er en 100% PEBA mellemsål med et lavt drop, og derfor en sko, der rigtig gerne vil have dig frem på foden, hvilket carbonpladens geometri også understøtter. På trods af mellemsålens, efter moderne mål, relativt beskedne højde løber du på ingen måde rundt og føler, at du mangler energireturnering eller bounce, men den er helt sikkert fintunet til de kortere distancer. Hyperwarp Pure er ikke en sko med enorm rocker-geometri, men har et mere fladt udtryk, hvilket igen lægger op til, at du skal kunne udnytte skoens potentiale i dit afsæt fra jorden.

    Overdelen er papirstynd og åndbar og må være lavet ud fra tanken om at gøre den så let som muligt. Ydersålsmaterialet G3 er overraskende effektivt, og du får faktisk et rigtig konkurrencedygtigt greb sammenlignet med de andre racesko på markedet.

    Det er altså et aggressivt fartmonster, vi har med at gøre, så spørgsmålet er, om du er klar til det? Hvis svaret er ja, så forbered dig på nogle hurtige tider.

    Lad os prøve at bevæge os over i retningen af noget langdistance sko værk, der findes en del af de maniacs derude iblandt jer!

    Mizuno Hyperwarp Elite - Langdistance dræberen (kunne også være dig)

    Type: Konkurrence, halvmaraton til maraton
    Stack height: 38 mm hæl / 34,5 mm forfod. Drop: 3,5 mm
    Skum: Enerzy XP, PEBA og supercritical TPEE
    Carbon: Smooth Speed Plate (carbon)
    Vægt: 165 g

    Hyperwarp Elite er seriens oplagte maratonracer. Igen, og fælles for alle tre sko, er Hyperwarp Elite en let racesko, som alene med det udgangspunkt gør skoen rigtig interessant. Alle brands forsøger at finde veje til at gøre deres sko lettere, og det er Mizuno lykkedes rigtig godt med her.

    Mellemsålen på Hyperwarp Elite er lavet af to forskellige materialer, PEBA og supercritical TPEE. Kombinationen af de to materialer udmønter sig i en blød, men velkomponeret struktur. Det er en af de mellemsåler, der kræver, at du lægger noget vægt og fart ned i den, før den for alvor begynder at arbejde med dig. Men når du gør det, så arbejder den virkelig med dig. Og når du kommer ud på de senere kilometer på for eksempel et maraton, så har du en ven i nøden, netop fordi skoen ikke bare er blød for at være blød.

    Hyperwarp Elite er lavet på en relativt bred platform. Det er, som bekendt, en af de mere moderne måder at skabe stabilitet på. Personligt kan jeg slet ikke undvære det og løber næsten kun i sko med brede platforme. Ligesom Hyperwarp Pure har denne sko et drop på 3,5 mm og ikke en voldsom rocker-geometri, men den vil gerne have dig til at lægge vægt ned i sålen og på carbonpladen, for derefter at skubbe dig afsted fra snuden af skoen.

    Ydersålen er lavet af det glimrende G3 ydersålsmateriale, som bare fungerer supergodt. Står du på race day, og det regner, eller er det på nogen måde glat, så bør Hyperwarp Elite være top of mind for dig. 

     

    Sidst, men ikke mindst, faktisk tværtimod, Hyperwarp Pro, den lidt mere easy going sko af de tre. 

     

    Mizuno Hyperwarp Pro - Supertraineren, der også vil race (helt sikkert dig)

    Type: Tempotræning, halvmaraton & maraton
    Stack height: 39,5 mm hæl / 33,5 mm forfod. Drop: 5 mm
    Skum: Enerzy XP og TPEE
    Carbon: Smooth Speed Assist (carbon-infused wave plate)
    Vægt: 200 g

    Hyperwarp Pro er en supertrainer eller racesko. Det kommer lidt an på den enkelte løber. Hvis du zoomer ind på kategorien supertrainer, så er Hyperwarp Pro helt klart mere ovre i retning af race, end den er til hurtig træning.

    Hyperwarp Pro er den højeste sko i serien. Den nærmer sig 40 mm, hvilket kendetegner langt de fleste racesko nu om dage. Hyperwarp Pro mellemsålen er, som på de andre modeller, Mizuno Enerzy XP, i denne udgave i rent TPEE-materiale. Imellem de to lag mellemsål har du en carbon-infused nylonplade, der er formet som en vinge og tilbyder lidt mere stabilitet end i Pure og Elite modellerne.

    Hyperwarp Pro er det demokratiske valg blandt de tre, det mest imødekommende valg. Det betyder på ingen måde, at det ikke er en hurtig sko, for det er det. Det afhænger altid af den enkelte løber. Hyperwarp Pro har bare nogle funktioner, der gør, at den er lidt nemmere at gå til. Skummet er lidt mere pålideligt, forstået sådan, at det har mere struktur. Ligeledes former skummet på skoen sig ud over kanterne og svøber din fod for at skabe lidt stabilitet.

    Hældroppet på 5 mm er også en anelse højere end på de to andre, hvilket gør den lidt mindre aggressiv. Du finder også den bredeste platform på denne sko, igen et rigtig stærkt valg for at gøre skoen mere stabil uden at pille for meget ved skummets densitet.

    Ydersålen er heller ingen undtagelse i forhold til de to andre modeller. Her finder du G3 materialet, som har vist sig at være et af de bedste på markedet.

    Skoen kan for mange nye løbere være et rigtig godt sted at starte, hvis du kigger efter din første racesko til alt fra 10 km til maraton, men også til den mere erfarne, der har nogle klare behov og forstår vigtigheden af at have noget pålideligt under foden.

    HERRE
    HERRE
    HERRE
    HERRE

      Mizuno Hyperwarp Serien - Mangler der noget?

      Mangler der noget?  Det synes jeg ikke. Du er hvertfald dækket godt ind med muligheder blandt de hurtige sko fra Mizuno. Det var altså:

      Hyperwarp Pure = 5 & 10K race

      Hyperwarp Elite = Halvmarathon & Marathon

      Hyperwarp Pro = Supertrainer, der også kan race!

       

      Mangler du inspiration?

      Find flere artikler i vores inspirationsunivers lige her:

      Inspiration og artikler - klik her

      Hyperwarp

       

       

      Populære artikler