SPAR 33% PÅ ALT CEP MED RABATKODEN CEP33 - TILBUDDET UDLØBER OM 

×
Video

TEST: Inov-8 TerraUltra G270 - Inov-8's mest populære trailsko

TEST: Inov-8 TerraUltra G270 - Inov-8's mest populære trailsko

Om Camilla Af Camilla Christensen

      

Inov-8 TerraUltra G270 er trailskoen til dig, som ønsker en innovativ, minimalistisk, blød og komfortabel sko der er sindssygt alsidig både ift. terræn og distancer.

TerraUltra G270 er efterfølgeren til den prisvindende model, G260 – og faktisk, så har TerraUltra G270 allerede vundet flere priser også. Fx er den af magasinet Runner’s World blevet kåret som årets løbesko i 2020, både ift. performance og innovative teknologier.

Læs hvorfor i min video-anmeldelse nedenstående. 

   

Video-anmeldelse af Inov-8 Terraultra G270 her

  

     

Terraultra G270 er oplagt til al slags trail - særligt ultramaraton

Med verdens stærkeste greb i ydersålen og en høj komfort og energireturnering i mellemsålen, er G270 et helt oplagt valg til al slags trail og særligt ultramaraton. Jeg har ikke selv fået testet skoen på de helt lange trailture, men jeg må bare sige at på de kortere ture jeg har været på, har den været intet mindre end formidabel.

    

Test Inov-8 Terraultra G270

     

Terraultra G270 vs. TrailFly G300 Max

Jeg har også lige testet storbroderen TrailFly G300 Max. En helt igennem fantastisk trailsko, der er all-in på maksimal komfort og endnu mere energireturnering. Men den model har også bare en virkelig høj stack height og et drop på 6mm, så det er en helt, helt anden oplevelse at løbe i TerraUltra G270 her. 

G270 har nemlig et drop på 0mm., så allerede her er det en helt anden fornemmelse. MEN! Det betyder absolut ikke, at den ikke er komfortabel. Det er den!

       

Test Inov-8 Terraultra G270

    

Opdateringer fra Terraultra G260

Forgængeren G260 fik nemlig ros for verdens mest hårdføre og slidstærke greb i ydersålen ved brug af grafen, som er videnskabeligt bevist til at være 50% mere fleksibelt, 50% stærkere og 50% mere slidstærkt end almindelige ydersåler.

    

Test Inov-8 Terraultra G270

   

Men desværre fik den også en del kritik ift. pasform og mellemsålen. Overdelen manglede komfort pga. en for smal pasform og mellemsålen fik slag for at være hård og meget lidt responsiv ift. at skoen var tiltænkt ultra-distancerne.

Det er blevet taget fuldstændig til efterretning. Nu har Inov-8 produceret en sko som stadig har den imponerende grafen-ydersål, men bare endnu mere bounce, polstring, komfort og opdateret greb – og ja bare mere af alting. Jeg har ikke selv prøvet G260 og oplevet manglerne, men jeg skal lige love for at G270 er en fed trailsko.

       

Test Inov-8 Terraultra G270

   

Ny ADAPTER-Fit overdel i G270

Med en ADAPTER-fit overdel har G270 nu den bredeste pasform i Inov-8’s rangering. Den får 5 i pasform ud af 1-5. For mig med en ret smal fod, bliver den lige til den brede side. Heldigvis har jeg dog kunnet spænde den godt nok til, at det stadig føles rigtig fint i terrænet. Resten af overdelen føles let og lige så minimalistisk som resten af skoen. En god beskyttende tåboks og et par fleksible lag henover midtfoden for ekstra støtte og stabilitet.

      

Test Inov-8 Terraultra G270

   

Mere polstring og responsivitet i mellemsålen

G270 har tilmed fået 3mm mere polstring i mellemsålen med det POWERFLOW MAX-skum, som jeg helt tydeligt har mærket, er enormt tjep og blødt. Jeg bouncer nærmest fra skridt til skridt.

Og som en ekstra genialitet, så er det altså ikke bare en tilfældig indersål, som ligger i G270. Inov-8 kalder den her indersål for deres Boomerang indersål, som er 6mm tyk og produceret i samme materiale som Adidas’ Boost skum og Sauconys PWRRUN+ mellemsål.

Den er mærkbart blødere end almindelige indersåler, og på papiret er den faktisk også op til 40% mere energireturnerende ift. de tidligere udgaver af skoen. Ren win-win!

       

Test Inov-8 Terraultra G270

    

G270 leverer en eminent kontakt med underlaget

Og selvom jeg har været ret skeptisk omkring skoens 0mm drop, som føles ret markant, når man bare står i skoen og egentlig også på mine få stræk på asfalt. Men når først jeg har ramt skoven, har jeg vitterligt ikke tænkt over det. I min optik så giver det her ikke-eksisterende drop en fremragende fornemmelse af og kontrol med underlaget.

Det er enormt nemt at reagere på underlaget. Selv hvis jeg lander på en gren eller en sten, så synes jeg helt klart at skoen har en god komfort og er enormt tilgivende ift. at det ikke har gjort ondt.

Der ligger godt nok ikke en rock-plate i skoen, men jeg synes egentlig ikke jeg har tænkt over, at den ikke er der, som fx i Saucony Peregrine og Columbia Montrail skoene, som jeg tidligere har testet. Jeg har ikke savnet den. Nok fordi at ydersålen er så effektiv og fleksibel at jeg på en eller anden måde undviger at lande forkert.

         

Test Inov-8 Terraultra G270

    

Terraultra G270 har verdens mest hårdføre ydersål 

Og bare lige for at runde det vel mest imponerende ved G270 af, nemlig den innovative ydersål. Så er de 4mm lange knopper blevet re-designet og har nu en T-form med bittesmå fordybninger for at give et bedre greb på våde og blødere underlag.

Fordybningerne er ikke så dybe at skoen er ideel til meget mudret og blødt underlag, men på fast og løst underlag synes jeg egentlig at jeg står rigtig godt fast. 

         

Test Inov-8 Terraultra G270

    

Terraultra G270 er god til langdistance og/eller alsidige trailture

Hvis du er mest til trailsko med maksimal komfort og følelse af beskyttelse, så er G270 nok en lidt for minimalistisk sko til dig. Og hvis du ikke er vant til løbesko med 0mm drop, så kræver det helt klart en tilvænning. Det sætter større krav til til særligt lægmuskler, achillessene og fødder.

Men! Hvis du er eller har mod på det, så er G270 en absolut must-have trailsko for langdistance trailløbere med sin upåklagelige energireturnering og komfort. Eller som en virkelig alsidig trailsko, da den nemlig også føles let, hurtig og energisk på korte tempo-prægede trailture.

         

Køb Inov-8 TerraUltra G270

         

            

Mere inspiration?

Find flere artikler i vores inspirationsunivers lige her:

Inspiration og artikler

        

Produkter relateret til dette indlæg

  • LIPATI CUMULUS PX JACKET – Bæredygtig og helt fantastisk løbejakke!

    Læs her min subjektive vurdering af løbejakken fra Lipati.

  • VIDEO: 3 gode grunde til at vælge Nike Air Zoom Structure 24

    Anmeldelse: Jeg har testet den populære Nike Air Zoom Structure 24 og her giver jeg dig 3 gode grunde til at du skal vælge netop denne sko! 

  • 5 råd til dig der vil undgå løbeskader

    Er du bange for at få en løbeskade? Eller har du prøvet det, måske flere gange, og vil gerne have hjælp til at undgå den næste? Så læs med her!

  • On Cloudflow – Få følelsen af at rulle afsted på skyer

    On Cloudflow er hurtig og responsiv løbesko. Læs min subjektive holdning om løbeskoen her.