Artikel

TEST: Hoka One One Arahi 4 – En dynamisk, støttende og let stabilitetssko

TEST: Hoka One One Arahi 4 – En dynamisk, støttende og let stabilitetssko

Se Julie Elkær's profilAf Julie Elkær

 

HOKA ONE ONE har lavet efterfølgeren til deres stabile og bløde mængdetræningssko Arahi 3, og kommer denne gang med en sko, der minder utrolig meget om dens forgænger – men det er faktisk på ingen måde en dårlig ting.
HOKA har nemlig valgt at ”genbruge” sålen fra forgængeren og i stedet haft fokus på øget ventilation og komfort, hvilket har bidraget til at give den en ny og funktionel overdel.
Så var du vild med Arahi 3, vil du derfor med sikkerhed også kunne lide deres nye Arahi 4!

 

Læs hele min anmeldelse af HOKA ONE ONE Arahi 4 herunder og find ud af hvad den nye model kan, og hvorfor du bør overveje netop Arahi, hvis du leder efter en god, stabil og ikke mindst let mængdetræningssko.

 

Kort og godt om Hoka One One Arahi 4

Franske Hoka One One er et voksende brand, som vi begynder at se mere og mere.
Specielt inden for de seneste år er de vokset, og tilbyder nu mange flere muligheder til forskellige behov og løbestile, end de tidligere har gjort.

Hoka One One Arahi 4 er fjerde version af deres stabile Arahi-model. Den egner sig specielt godt som mængdetræningssko til den moderat- til kraftigt pronerende løber, som har brug for ekstra støtte og stabilitet.
Arahi 4 sikrer god støtte, stødabsorbering og ikke mindst stabilitet til foden, som primært kommer fra HOKA’s J-Frame Technology samt skoens dæmpende Marshmallow mellemsål.

Fjerde version af Arahi har desuden fået en ny og opdateret overdel, som sørger for øget åndbarhed og komfort under løbeturen.

 

HOKA ONE ONE Arahi 4

 

En af de letteste stabilitetssko på markedet

Da jeg første gang tog Hoka One One Arahi 4 på, blev jeg med det samme overrasket over den lette fornemmelse, som skoen giver.
For med en vægt på kun 225 gram (i str. 39) er Arahi 4 blandt de letteste stabilitetssko på markedet.
Typisk er stabilitetssko rimelig massive i både størrelse og vægt, men dette har HOKA formået at lave om i Arahi-modellen.
Her har de skåret de klassiske stabilitetsfunktioner fra og i stedet fokuseret på at lave en let mellemsål, som støtter og holder foden på plads under hele løbeturen.   

Egentlig er Arahi 4 en rimelig volumiøs sko, men dette fornemmer man slet ikke, når man har skoen på.
Når jeg løber i denne sko, føler jeg mig meget lettere, end jeg har oplevet at være i andre stabilitetssko, hvilket giver en helt anden og hurtigere løbeoplevelse.

 

Stabilitet gennem HOKA’s J-Frame Technology

Ud over letheden sikrer HOKA One One Arahi 4 på samme tid også den komfortable og velkendte ”HOKA-følelse”. Dog i en mere stabil indpakning.
Arahi 4 er udviklet med den innovative J-Frame i skoens mellemsål, som er produceret i et hårdere EVA-skum. Dette bidrager til at bremse anklens indadrullende bevægelse og guide hvert skridt til en mere naturlig afvikling.

Skoens mellemsål er desuden lavet i blødt Marshmallow-skum, som giver en helt fantastisk stødabsorbering.

 

HOKA ONE ONE Arahi 4

 

Opdateret overdel på HOKA ONE ONE Arahi 4

Som tidligere nævnt er Arahi 4’erens mest bemærkelsesværdige opdatering dens nye overdel, som er lavet med fokus på at øge skoens åndbarhed og komfort.
Overdelen er denne gang designet i et mere forenklet og let mesh-materiale, som ikke kun øger skoens åndbarhed, men som også bidrager til ekstra støtte.
For HOKA har valgt at tilføje et gummi-overlay fra fodens midte og hele vejen rundt om hælen for at få det til at fungere som en form for stabilitetskomponent.
Og det vil jeg personligt sige giver en langt bedre samlet komfort. Gummimaterialet hjælper med at holde foden ekstra godt på plads inde i skoen, så du får en mere stabil og sikker fornemmelse, når du løber i skoen.

 

HOKA ONE ONE Arahi 4

 

 

Minder om forgængeren Arahi 3

Var du vild med Hokas Arahi 3, vil du uden tvivl også kunne lide deres fjerde version, da denne model, som tidligere nævnt, minder meget om den forrige.
Hoka One One har nemlig valgt at give Arahi 4 helt samme mellem- og ydersålskombination som Arahi 3, hvilket giver skoen samme gode og lette fornemmelse, som du kender fra Arahi 3, hvis du tidligere har løbet i den.
Herudover har skoens visuelle udtryk heller ikke ændret sig meget, da HOKA har bibeholdt det glatte og elegante look, som blot er blevet yderligere forbedret grundet den nye overdel i Arahi 4.

Dog synes jeg ikke, at det gør noget, at HOKA ikke har ændret mere, end de har valgt at gøre i denne model. For Arahi 3 var en favorit hos pronerende løbere, og er flere gange blevet kategoriseret som en af markedets bedste stabilitetssko.
Så hvorfor lave markante ændringer i en løbesko, som fungerer så godt?

 

HOKA ONE ONE Arahi 4

 

HOKA ONE ONE Arahi 4

 

Anbefalelsesværdig til den pronerende løber

Når først du får HOKA ONE ONE Arahi 4 på fødderne, har du ikke lyst til at tage dem af igen. Sådan havde jeg det i hvert fald, da jeg første gang stak mine fødder i dem og løb afsted.
For Arahi 4 er utrolig komfortabel og blandt de bedste stabilitetssko, jeg hidtil har prøvet. Ikke mindst grundet den lette og hurtige oplevelse, som den giver at løbe i.
Derudover er jeg også vild med dens flotte udseende, som kombinerer HOKA’s typiske chunky look med et elegant og mere smooth finish end deres andre mere ”klodsede” modeller.

Derfor kan jeg kun anbefale HOKA’s Arahi 4, hvis du står du og mangler en god og dynamisk stabilitetssko til både korte og længere distancer.
For Arahi er en helt suveræn stabilitetssko, som føles enormt afbalanceret og dynamisk at løbe i.

 

OBS: Vær opmærksom på at denne model er en smule stor i størrelsen. Selv tog jeg en halv størrelse mindre end jeg plejer, hvilket jeg også vil anbefale dig at gøre.

Husk desuden også at vænne dine underben til at løbe i denne model, hvis du er vant til at løbe i mere klassiske stabilitetssko med 10 mm drop.
Arahi 4 har nemlig et drop på 5 mm, hvilket altså gør, at dine lægge har brug for lidt tid til at tilpasse sig den øgede arbejdsbelastning.

 

 Køb Arahi 4 her

 

Mere inspiration?

Find flere artikler i vores inspirationsunivers lige her:

Inspiration og artikler - klik her

Produkter relateret til dette indlæg

  • Test af 4 fede Saucony Trailsko | Se forskellene og vælg den rigtige

    Her ser vi nærmere på 4 trailsko fra Saucony og giver dig overblikket til at vælge den model, der passer perfekt til dig.

  • TEST: Saucony Xodus 10 - Trailsko med maksimal komfort

    Se anmeldelsen af en af markedets mest komfortable trailsko.

  • TEST: Saucony Switchback 2 - Hurtig, let og alsidig

    Jeg har været i skoven og teste vores trailsko Saucony Switchback 2. Læs/se min anmeldelse i artiklen herunder.

  • Test af 3 fede Columbia Montrail Trailsko – se forskellene og find din favorit

    Vi giver dig overblikket over de nye trail løbesko fra Columbia Montrail, så du kan finde den model, der passer dig bedst!