PGA. TRAVLHED KAN DER VÆRE 1 DAGS EKSTRA LEVERINGSTID UD OVER DET ANNONCEREDE
×
Artikel

Diadora Jet Racer

Historien om Diadora's cykelsko

Diadora er ikke en ny spiller inden for design og produktion af cykelsko. Allerede tilbage i 1948 startede Caerano di San Marco med at lave specialproduceret sportsfodtøj under navnet Diadora. Men der skulle gå en årrække før Diadora begyndte at fremstille cykelsko til de professionelle ryttere. I 80’erne kom de første cykelsko på markedet, og de fik kæmpe succes fra start, da de hjalp Francesco Moser med at slå Time Record’en i 1981. Time Record’en regnes for at være en af de hårdeste discipliner inden for cykling. Op gennem tiden har Diadora sponsoreret mange forskellige cykelryttere og cykelhold med deres innovative cykelsko. I dag ser du topnavne som Cadel Evans, Alejandro Valverde, Nairo Quintana og resten af Movistar holdet køre med Diadora sko.

 

Test af Diadora Jet Racer:

 

Diadora jet racer par

Åndbar NBS carbonsål

Jet Raceren skiller sig ud fra mange andre cykelsko ved at have en sål bestående af tre dele: En ydersål i carbon, et lag med beskyttende fiber og en vandtæt membran. Denne tre-lags konstruktion kalder Diadora for NET Breathing System (NBS). NBS lader foden ånde gennem hele ydersålen, samtidig med at den forhindrer vand og snavs i at trænge ind i skoen. NBS er konstrueret med en stiv carbon sål, som måske ikke er den stiveste sål på markedet, men stadig giver en god kræftoverførsel i trådet.

 

NBS sål

 

Sålens tre-lags konstruktion giver også skoens sål en lav stack height (højden fra undersiden af foden til pedal), så man får en bedre kontakt med pedalen og et mere rundt tråd. Diadora oplyser, at skoen passer til Loop klamper, men i denne test har vi også brugt skoen på Speedplay pedalsystemet uden problemer.

 

Skoens pasform:

Mange italienske cykelsko plejer at være lidt smalle og lidt små i størrelsen. Diadora Jet Racer er også lidt lille i størrelsen, men skoen føles ikke smal, og der er god plads til tæerne ude i snuden. Skoens overdel er lavet i Suprell-Tech, som er et syntetisk materiale, der er med til at give skoen et tætsiddende race fit og en god stabilitet af foden.

Hælkappen føles lidt høj, men giver skoen et godt greb om hælen, når man står op og trækker til i pedaltrådet. Indvendigt er skoen beklædt med et tyndt og blødt microfiber D-skin materiale, som giver komfort og har en antibakteriel-effekt, så man udgår ildelugtende cykelsko.

 

Jet racer hæl

 

Komfort og bespænding

En af de centrale punkter på en cykelsko er bespændingen. Den er både vigtig for pasformen og kraftoverførelsen til pedaltrådet. Jet Racer er med Diadoras Micro CL bespænding, som er et bredt klikspænde der sidder over vristen, og som sikrer at foden holdes på plads i skoens hælkappe. Det er vældig nemt at spænde til og justere, også når man sidder på cyklen.

Ned over vristen er der to mere traditionelle velcro-spænder, som let justeres til foden. Det midterste spænde har en ekstra lukkemekanisme, så velcro-spændet kan ”små-justeres” uden at man får spændt det for hårdt.

 

 jet racer spænde

 

 

Med hensyn til vægten er det ikke den letteste cykelsko på markedet, men den overlegne komfort overskygger at skoen vejer 30-40 gram mere end konkurrenterne.  Diadora Jet Racer vejer 308 gram i str. 43.

 

Løbeshop’s vurdering af Jet Racer

Har du problemer med meget varme føder om sommeren er Diadora Jet Racer et oplagt valg. Skoen er rigtig åndbar og godt ventilerende, samtidig med at du får en stiv og kontant cykelsko. Vi kan godt forstå, at Cadel Evans foretrækker Diadora’s NET Breathing System, når han skal køre race i de sydfranske alper. 

  • Studentermedhjælper med flair for tekster

    Er du studerende inden for kommunikation eller lignende? Mangler du et studiejob? Og er du god til at formulere dig på skrift? Så er det måske dig, vi står og mangler ved Løbeshop.dk.

  • Saucony Peregrine 8 ICE+ - Testtur til Tyrol og Aarhus Skøjtebane

    Simon har testet Sauconys vinterløbesko i Alperne og på en skøjtebane. Her kan du læse, hvordan det gik.

  • TEST: Asics GEL-Nimbus 21 vs. Nimbus 20 – Se forskellene her!

    Asics har ændret på stort set alle dele af Nimbus. Se forskellene og læs vores anmeldelse her!

  • TEST: FITBIT IONIC – Avanceret Smartwatch og træningsur

    Læs anmeldelsen af Fitbits bedste smartwatch. Se bl.a. sammenligningen med Garmin Vivoactive 3 Music.