HVIS DU SYNES VI FORTJENER DET, SÅ STEM PÅ LØBESHOP.DK SOM "BRUGERNES FAVORIT 2019" TIL E-HANDELSPRISEN.
×
Artikel

Test af CEP Ultralight Run kompressionsstrømpe

Test af CEP Ultralight Run kompressionsstrømpe

CEP har i mange år været kendt for deres gode kompressionsstrømper med fantastisk pasform. Der er sikkert rigtig mange løbere, som har oplevet, at CEP kompressionsstrømperne kan være varme at have på om sommeren. Denne kritik har CEP taget til sig og udviklet en ny CEP Ultralight Run kompressionsstrømpe, som er meget tyndere end den traditionelle Progressive+ Run Sock 2.0. 

 

Teorien bag kompressionsstrømper er kort sagt, at der lægges et tryk om musklens arterier, så blodgennemstrømningen åbnes bedre op, og der lettere kan komme ilt igennem til musklerne. Men det er jo bare teori - kan man som løber rent faktisk også mærke en effekt? Vi har testet den tynde CEP Ultralight Run, for at se om kompression er lige så god som i den velkendte CEP Progressive+ Run Sock 2.0.

 

Test af CEP Ultralight Run sock

De lange, røde, Pippi Langstrømpe-lignende støttestrømper er ikke kun designet til at få dig til at se fjollet ud. De har faktisk også en gavnlig effekt både før og efter træning.

Jeg har ikke altid været en fan af kompressionsstrømper. På mine fødder har pasformen i mange kompressionsstrømper altid været lidt irriterende ude omkring tæerne. Det føles som om kompressionsstrømpens tryk fra læggen er vævet helt ud til tæerne og på den måde klemmer tæerne sammen. På lange løbeture eller i restitutionsfasen synes jeg dette er et irritationsmoment, så derfor har jeg indtil nu foretrukket kompressions-”tubes” eller ”sleeves” til læggen. Jeg blev derfor meget positivt overrasket over pasformen i CEP Ultralight Run strømpen, der ikke giver samme klemte fornemmelse på mine tæer.

 

Står man med Ultralight strømpen i hånden, er det tydeligt at mærke, at vævningen er tyndere end andre traditionelle kompressionsstrømper. Det første jeg lagde mærke til på CEP Ultralight strømpen var det tyndt vævede kompressionsrør om læggen og den lidt tykkere vævede fodsål.

 

Så snart man kan får strømpen på, kan man tydeligt at mærke det tynde kompressionstykkes tryk op ad læggen. Det er på ingen måde ubehageligt, men virker nærmere let opstrammende. Kompressionsstykket i Ultralight Run strømpen hedder 26 mmHg ved anklen og aftager til 19 mmHg (link til kompressionsside) ved toppen af læggen. Det er en lille smule mindre end Progressive+ Run Sock 2.0, men det er ikke noget man kan mærke forskel på. I Ultralight Run strømpen føles kompressionsstykket meget præcist og koncentreret omkring lægmusklen.

 

CEP pasfrom 

 

Pasform omkring tæerne

Pasformen ved tæerne i en CEP strømpe adskiller sig fra andre mærker ved at de ikke klemmer om tæerne. Vævningen er lavet så det er nemt at ”vrikke” med tæerne, og jeg ikke føler de bliver klemt. Det giver en rigtig behagelig strømpe, som kun komprimerer omkring læggen. Desuden er støtten omkring anklen og akillessenen blevet forstærket en smule i forhold til Progressive+ Run Sock 2.0.

 

CEP siger, at de med det nye design og vævning har gjort Ultralight Run strømpen 30 % lettere end Progressive+ Run Sock 2.0. Det har vi ladet komme an på en prøve og vejet de to modeller.

⁃  Ultralight Run: 47 gram

⁃  Progressive+ Run Sock: 58 gram

 

Når strømperne er tørre er vægtbesparelsen er på 11 gram, så den høje vægt besparelse holder her ikke helt stik. Men med den nye tynde vævning i Ultralight Run er strømpen også mere åndbar og ventilerende, og binder på den måde ikke samme mængde sved som en tykkere vævning. Derfor kan der godt være større forskel på vægten af de to strømper efter et par timers træning under varme forhold.

 

Virker CEP strømper 

 

Virker CEP kompressionsstrømper?

Kompressionsprodukter bruges rigtig mange steder i dag, men der er stor forskel på hvor meget og hvordan de komprimer. Når du skal vælge kompressionsstrømper til løb og cykling, synes jeg det bedste valg er en strømpe, der tager udgangspunkt i læg-størrelsen, for at få et mere præcist og individuelt tilpasset kompressionstryk på læggen.

Der er mange holdninger til effekten af kompressionsstrømper og kompressionsprodukter i det hele taget. Nogle studier viser, at kompressionsstrømper kan have stor betydning for din løbeøkonomi og udholdenhed, mens andre studier viser, at der ikke er nogle performance fordele ved kompression.

Jeg skal ikke kunne vurdere, om kompressionsstrømper er afgørende for din performance, men jeg synes personligt det giver en psykologisk effekt at have kompressionsstrømper på under konkurrence og efter træning i restitutionsfasen. Kompressionsstrømpen giver mig en følelse af at musklen får mere ro til at arbejde optimalt.

 

Denne test af CEP ultralight har primært foregået udenfor i koldt vejr og i varmt løbetøj. Under et par lange varme vintertights er det tydeligt at mærke, at strømpen er tynd og ikke varmer ekstra på skinnebenene.

Under konkurrence og lange løbeture føles strømpen støttende for musklerne, så de får mere ro til at arbejde hurtigt. Jeg kan dog ikke mærke om CEP kompressionsstrømper giver mig en bedre løbeøkonomi eller mere udholdenhed.

Men der hvor Ultralight Run kompressionsstrømpen har hjulpet mig lidt ekstra er efter træning. Tager jeg strømperne på hurtigt efter et løb og går med dem nogle timer, forsvinder følelsen af hævede og summende ben. Mine ben føles ganske enkelt mere friske dagen efter.

Alt i alt er jeg meget overrasket over pasformen og kompressionsstykket i CEP Ultralight Run Sock. Det er til dato den bedste kompressionsstrømpe jeg har prøvet, og det er den første strømpe jeg vil tage ud af skuffen til konkurrencedage eller til at gå rundt i efter træning.

 

Testet af Henrik Helmer | Produktspecialist - løbeshop.dk 


 

Hurtig vejledning til valg af CEP strømper. CEP kompressionsstrømper er inddelt efter læg-omkreds. Herunder kan du se størrelsesvejledningen til CEP kompressionsstrømper.

CEP størrelser til damer:

  • Omkreds: 25-31cm = Str. II
  • Omkreds: 32-38cm = Str. III
  • Omkreds: 39-44cm = Str. IV

CEP størrelser til herre:

  • Omkreds: 32-38cm = Str. III
  • Omkreds: 39-44cm = Str. IV
  • Omkreds: 45-50cm = Str. V

 

Udover den nye CEP ultralight Run strømpe kommer den klassiske CEP Progressive+ 2.0 Sock også i et hav af nye friske farver, så du rigtigt kan få dit Pippi Langstrømpe-look til at passe med det moderne løbetøj.

  • Alternative løbekoncepter – Hvad er Mindful, Zen, Chi og Pose Running?

    Her præsenteres en række alternative løbekoncepter, hvor fokus i højere grad er på ”oplevelse” end på ”præstation”.

  • VIDEO: Saucony Kinvara 10 TEST – Let, hurtig og komfortabel løbesko

    Vores løbeekspert, Jesper, har testet den populære løbesko fra Saucony – se videoen her!

  • Løbsstrategi for halvmaraton og maraton - Sådan får du et godt løb

    Det kan ikke siges tilstrækkeligt ofte. Løbsstrategien er afgørende for et godt resultat og en god oplevelse - specielt på de længere distancer.

  • Løb: Fartleg på trails i skoven – Effektiv og sjov intervaltræning

    Er systematisk og struktureret intervaltræning ikke lige dig, men ønsker du stadig effekten af træningen, er der et godt alternativ - nemlig fartleg.