Video

TEST: Asics GEL-Nimbus 23 – Komfort og beskyttelse i særklasse

TEST: Asics GEL-Nimbus 23 – Komfort og beskyttelse i særklasse

Se Jesper Petersen's profil
 Af Jesper Petersen

 

Den mest komfortable løbesko fra Asics er netop udkommet i sin 23. udgave. Jeg har de seneste uger testet Asics GEL-Nimbus 23, og i denne test-artikel får du min personlige anmeldelse af skoen.

  

VIDEO: Asics GEL-Nimbus 23

 

    

Køb Asics Nimbus 23 her

 

En løbesko med maksimal komfort

Er du på udkig efter en løbesko med maksimal komfort og beskyttelse til den daglige træning? Så er den nye Asics GEL-Nimbus 23 et fremragende bud på din næste løbesko.

Asics GEL-Nimbus 23 er den nyeste udgave af Asics’ populære bestseller til den neutrale løber. Skoen er opdateret på en række punkter, så den bl.a. føles blødere, mere stabil og endnu mere komfortabel end de forrige udgaver.

  

 

Blødere og mere støddæmpende

Den største ændring finder vi under foden, hvor der er sket flere ting og sager. For det første er der kommet mere GEL under hælen, så stødabsorberingen i landingen er blevet forbedret.

Og så er mellemsålsmaterialet nu perforeret med en masse bittesmå huller. Det gør overordnet set hele sålen lidt blødere, men samtidig er det altså en måde hvorpå Asics kan fintune hårdheden af mellemsålen helt perfekt, så man får den mest dynamiske og mest smooth fodafvikling, jeg hidtil har oplevet i en Asics Nimbus løbesko. Og det er for mig helt klart den vigtigste forbedring i forhold til Nimbus 22. Nimbus 23 føles simpelthen mindre klodset og mere dynamisk.

 

   

Fortsat en ret stabil løbesko

Selvom den karakteriseres som en neutral løbesko, så er Nimbus 23 fortsat markant mere stabil end konkurrenter som fx Saucony Triumph, New Balance 1080 og Nike Vomero. Den har et fast og meget sikkert hold omkring hele den bagerste del af foden, og så er den samtidig mere rigid og lidt mindre fleksibel, hvilket også bidrager til stabiliteten. På den måde er Nimbus 23 en sko som, i højere grad end mange andre neutrale løbesko, vil guide og støtte dig, når du har brug for det.

  

 

Asics gel-nimbus 23 test  

    

Ny overdel med god rummelighed

Overdelen på Nimbus 23 er lavet i et nyt mesh-materiale, der består af 20% genbrugsfibre. Overdelen smyger sig behageligt om midtfoden, men efterlader samtidig rigtig god plads ude ved tæerne. Jeg synes umiddelbart, at den føles mindst lige så rummelig som Nimbus 22.

Indvendigt omkring hælen er skoen behageligt polstret, og pløsen under snørebåndene er ligeledes dejlig tyk og blød. Det er i det hele taget bare en sindssygt lækker følelse man har, når man træder ned i skoen.

  

  

Forskel på herre- og dame-udgaven af Asics GEL-Nimbus 23

Modsat de fleste løbesko på markedet, så er der forskel på herre- og dame-udgaven af Nimbus 23.

Dame-udgaven har et hældrop på 13 mm - altså hælen står (inde i skoen) 13 mm højere over jorden end forfoden gør. I herre-udgaven er droppet nede på 10 mm. Denne forskel betyder, at kvinders achillessener i kraft af det højere drop får en anelse mere aflastning. Og det mener Asics altså, at de har behov for.

Trusstic-systemet, altså den her lille plastik-dims under sålen, som er med til at gøre skoen mere rigid og stabil, er ligeledes udformet forskelligt på herre- og dame-udgaven, og det samme med flexrillerne i ydersålen.

Dame-udgaven er desuden lidt blødere end herre-udgaven.

 

 

asics gel-nimbus 23 test

  

  

Asics GEL-Nimbus 23 – Et sikkert valg til den daglige træning

Har du været glad for tidligere udgaver af Nimbus, så er jeg helt sikker på, at du vil elske Nimbus 23. Det er i hvert fald den bedste udgave af Nimbus, som jeg har haft på mine fødder. Og selv hvis du ikke tidligere har løbet i Nimbus, så er det her en sko, som du seriøst bør overveje.

For mig er Asics GEL-Nimbus 23 en løbesko, som jeg hiver frem på mine længste ture og på mine rolige restitutionsture. Det er nemlig en sko, hvor komfort og beskyttelse er helt i top. Skal jeg ud og løbe hurtigt, så findes der bedre alternativer. Men til den daglige træning hvor fokus primært er på komfort, så er Asics GEL-Nimbus 23 et sikkert valg, som sikrer dig en super komfortabel løbeoplevelse fra første til sidste kilometer.

  

Køb Asics Nimbus 23 her

  

Mere inspiration?

Find flere artikler i vores inspirationsunivers lige her:

Inspiration og artikler - klik her

Produkter relateret til dette indlæg

  • TEST: Hoka One One Speedgoat 4 – langdistance trailsko med suveræn komfort

    Hoka One One Speedgoat 4 er en trailløbesko med suveræn komfort, der egner sig godt til længere ture og ultraløb. Find anmeldelsen her.

  • Test: Hoka One One Carbon X 2 – Når det skal gå (rigtig) hurtigt!

    Her får du min anmeldelse af den nye Carbon X 2 fra Hoka One One. Læs test-artiklen her.

  • Studiemedhjælpere til kundeservice

    Elsker du løb og brænder du for at bruge din passion til at give en 1. klasses kundeoplevelse?

  • TEST: Garmin Fenix 6 Pro Solar – Solcelle opladning i uret

    Se en "walkthrough" af Garmin Fenix 6 samt test af SOLAR-funktionen.