Video

TEST: ASICS Magic Speed 2 – Er det rigtig magi?

ASICS Magic Speed 2 er ASICS` bud på en temposko/ konkurrencesko, til den mere budgetbevidste løber. Den har fået en ordentlig overhaling i forhold til den første udgave af ASICS Magic Speed og er blevet blødere og hurtigere. Se min anmeldelse her!

Play

Den første fik en lidt blandet modtagelse. Mange kunne lide den, fordi den var let og hurtig, men der var også en del, der ikke synes, at mellemsålen var hel blød nok. I denne anden udgave, ASICS Magic Speed 2, virker det til, at  ASICS har lyttet til den smule kritik, der var af etteren og nu har lavet en sko, der stadig er hurtig, men er blevet blødere og mere bouncy.

Overordnet set, synes jeg, at ASICS er sluppet rigtig godt fra det. Den nye FF Blast+-skum som ASICS har kommet i, gør det virkelig godt, og de har tilmed puttet væsentlig mere skum i, end der har været tidligere. Sammen med den lidt mindre stive carboninfuserede plade i mellemsålen gør, at skoen føles mindre aggressiv end etteren, men stadig er mindst lige så hurtig.

Asics Magic Speed 2

Men. Da jeg joggede de første kilometers opvarmning i skoen, kunne jeg ikke rigtig mærke det. Den føltes ikke blødere. Og heller ikke mere bouncy. Så jeg var faktisk en smule nervøs for, hvordan mit træningspas ville blive. Min nervøsitet og tvivl forsvandt dog hurtigt. For der sker faktisk noget, når man sætter farten op og trykker skoen mere i bund. Den liver op, bliver hurtigere, mere bouncy og mere spændende.

ASICS Magic Speed 2 – Fornuftig og hurtig

Og så er det faktisk en rigtig fornuftig tempo- eller konkurrencesko. Der er sko, der er hurtigere og blødere, men med 2 får du en sko, som jeg regner med, vil kunne holde til omkring 800 kilometer uden, at den bliver slidt i bund, og så er den samtidig ret tæt på at føles ligesom de allerbedste konkurrencesko.

Og hvad er det så, den kan, den ASICS Magic Speed 2? Jo. For det første er den ret let – den vejer faktisk kun 230 gram i min størrelse (42,5 EU – US 9). Derudover er den som tidligere nævnt, lavet med et ret blød og bouncy skum-materiale i FF Blast+. Det er et af de mest livlige og bouncy skum materialer, der findes på markedet lige nu, og excellere fordi det både er friskt, hurtigt og ret holdbart. Droppet er også blevet sat lidt op, så det nu er på 7mm, hvor det i den første udgave var på 5mm, og der er kommet mere skum under hele foden.

Desuden har den fået en ny forbedret overdel, der er åndbar og sørger for, at din fod er holdt fast, så den sidder som den skal. Den minder rigtig meget om overdelen på den første , men den er blevet lidt mere rummelig i forfoden. Ydersålen er lavet med gummi på udvalgte områder, for at du kan få greb, men også for at give skoen mere holdbarhed. De steder, hvor der ikke er gummi, ligger mellemsålen frit, hvilket vil give lidt mere slid i de områder.

ASICS Magic Speed 2 – Noget for dig?

ASICS har også puttet sin Guidesole geometri i . Den teknologi er deres bud på en rocker, der gør, at du nærmest tilter forover, når du læner dig frem i skoen. Den teknologi hjælper også til, at du får en nemmere fodafvikling.

Asics Magic Speed 2

Jeg synes, at det er en rigtig fornuftig tempo- /konkurrencesko til alle løbere, der gerne vil have noget let, hurtigt og holdbart. Hvis du gerne vil have en hurtig sko, der er solid og har fuldstændig styr på pasform, så skal du overveje ASICS Magic Speed 2. Jeg vil selv bruge den til tempoture i de kommende måneder.

Og hvis jeg skal vende tilbage til det indledende spørgsmål, om ASICS Magic Speed 2 er rigtig magi er svaret lidt svævende. For nej det er ikke den blødeste, ej heller den hurtigste løbesko, der er på markedet. Men den gør et rigtig godt forsøg og læg dertil, at den vil holde i 800+ kilometer. Så har du altså en af de mest fornuftige temposko overhovedet. Om det er magi, vil jeg lade være op til dig.

Fandt du ikke en favorit?

Se hele udvalget af løbesko her:

Populære artikler