Video

TEST: ASICS GlideRide 2 - Når det skal føles virkelig sjovt og godt at løbe!

TEST: ASICS GlideRide 2 - Når det skal føles virkelig sjovt og godt at løbe!

Om Camilla Af Camilla Christensen

   

En sko der kan løbe lige så langt som du ønsker? Og som kan gøre det vanvittigt behageligt og med en fuldstændig vanvittig rullende fornemmelse? I min optik lyder det som en genial løbesko, hvad siger du?

Sidste år lancerede ASICS deres hidtil vildeste sko, ASICS Glideride. En sko der tog løberne med storm og som en kæmpe overraskelse – på den virkelig positive måde. Og nu er efterfølgeren kommet, ASICS Glideride 2.

Har jeg glædet mig som et barn? JA! Er den lige så vild, sjov og fuldstændig fantastisk? Kæmpe ja!

Hør hele min anmeldelse i videon nedenstående. 

     

Video-anmeldelse af ASICS GlideRide 2 her

       

        

ASICS GlideRide 2 giver den mest rullende løbetur

Jeg synes det allerbedste ved Glideride 2 er den sindssygt rullende løbetur jeg har haft. Også selvom Glideride 2 faktisk er en semi tung sko ift. fx ASICS Evoride. Men den unikke løbsoplevelse skyldes selve opbygningen af den meget komfortable mellemsål.

Allerede ved første øjekast ligger man mærke til, hvor vanvittigt kurvet sålen er – og det er virkelig også noget jeg kan mærke, når jeg bare står i skoen. Jeg står nærmest på et vippebræt. Det er en super spøjs oplevelse.

         

Test ASICS GlideRide 2

   

ASICS' GuideSole-teknologi giver max fremdrift

Men ”vippebrættet” har én helt særlig funktion. Den skal hjælpe med at give dig et mere effektivt løb, så du kan løbe længere uden at bruge mere energi.

GuideSole-teknologien i mellemsålen er nemlig designet til at forbedre din fremdrift ved at holde vinklen i ankelleddet mere konstant under standfasen, og tvinge dig frem til et hurtigere afsæt. På den måde skulle energitabet ved ankelleddet blive reduceret og kroppen flyttet hurtigere fremad.

   

Test ASICS GlideRide 2

   

Om det er rigtigt, synes jeg er svært at svare på. Men faktum er, at jeg synes det har føltes fantastisk på mine længere løbeture og jeg har haft utrolig nemt ved at sætte farten op. Faktisk har jeg føltes at jeg aldrig rigtigt når at lande før jeg er skudt afsted igen.

Sammenlignet med en sko som fx ASICS Gel-Nimbus, så får du med Glideride 2 ufattelig meget fremdrift foræret. Ingen tvivl om Glideride er en sko der vil fremad og som ruller igennem hvert eneste skridt.

    

Test ASICS GlideRide 2

        

Hvor komfortabel er ASICS GlideRide 2?

Én ting jeg synes snyder lidt ved Gliderides udseende er, hvor komfortabel den ser ud. Jeg vil ikke umiddelbart sige at den ligger indenfor den maksimalt komfortable kategori – som fx en Hoka One One Bondi. Den er markant fastere eller hårdere under foden end den umiddelbart ser ud til at være. Men FlyteFoam-materialet som ligger i mellemsålen yder en tilpas og stadig super komfort med masser af beskyttelse og stabilitet.

        

Test ASICS GlideRide 2

   

En behagelig overdel øger komforten i GlideRide 2 

Hvis du er bekendt med ASICS’ overdele, så vil du med Glideride 2 ikke få mange overraskelser. Jeg har ikke umiddelbart haft nogle gener eller tilvænningsudfordringer med overdelen.

Den har en mesh overdel med en let polstret pløs og behagelig komfort, når man træder ned i skoen. Helt overordnet, synes jeg faktisk bare at skoen har en rigtig god komfort.

    

Test ASICS GlideRide 2

   

GlideRide 2 giver dine løbeture et sjovt twist

Der er ingen tvivl om, at første gang man løber i skoen, vil man tænke, ”hvad foregår der”. Den kræver lige et par løbeture før man lige vænner sig til den virkelig rullende fornemmelse. Det gjorde det i hvert fald for mig. Men derefter føles den ganske enkelt himmelsk.

Den er sjov, den er en cruiser og det er den sko i skabet, som giver selv de mest rolige løbeture et lille underholdende twist. Det er en af de slags løbesko som du altid vil kunne huske!

Hvis du søger en lignende oplevelse i en hurtigere og lettere udgave, så kan du overveje ASICS Evoride 2, som er bygget på samme GuideSole-teknologi.

Men skal du have en neutral løbesko til hovedparten af dine ugentlige løbeture? Og som er garant for utrolig mange kilometers underholdning, så er det ASICS Glideride 2.

         

Køb ASICS GlideRide 2

       

         

Mere inspiration?

Find flere artikler i vores inspirationsunivers lige her:

Inspiration og artikler

        

Produkter relateret til dette indlæg

  • Flowlife Flowtank - Træn din stabilitet og styrke samtidig!

    Læs om det revolutionerende og innovative træningsredskab Flowlife Flowtank og find øvelser til at komme i gang med at træne styrke, stabilitet og balance. 

  • De 10 bedste ankel- og korte strømper til løb

    Vi har samlet de bedste ankelstrømper og korte løbestrømper i en overskuelig oversigt. Se mere her!

  • 8 farverige løbesko i friske forårsfarver til herrer og damer

    Skal der farver på løbeturen? Se listen over vores flotte, farverige løbesko i friske forårsfarver til herrer og damer lige her.

  • Bedste allround løbesko – Find din alsidige løbesko her!

    Her finder du en oversigt over de mest alsidige løbesko til både korte og lange løbeture.