Video

TEST: ASICS EvoRide 2 - Når hver løbetur skal føles let, hurtig og rullende!

TEST: ASICS EvoRide 2 - Når hver løbetur skal føles let, hurtig og rullende!

Om Camilla Af Camilla Christensen

   

At løbe skal være sjovt og føles som en leg. Det virker ofte som den værste omgang vrøvl, når man føler sig allermest forpustet og udmattet efter et hårdt intervalpas eller en længere løbetur. Men tænk, hvis selv disse løbeture kunne føles som en leg?

Det kan de – også de roligere og mere moderate løbeture – du skal bare løbe i ASICS EvoRide 2.

Jeg har løbet i den i et par uger nu, og jeg er helt vild med den. Hør hvorfor i min video-anmeldelse nedestående. 

         

Video-anmeldelse af ASICS EvoRide 2 her

       

           

ASICS EvoRide 2 giver en fed "rullende" fornemmelse

ASICS EvoRide 2 er en neutral letvægtsløbesko, som typemæssigt virker som en blanding af Nike Pegasus og Saucony Kinvara – bare med en markant mere ”rullende” fornemmelse under foden, når man løber. Det er den letteste model i ASICS innovative RIDE-serie, som fx GlideRide også er en del af. En serie som netop er kendetegnet ved en stiv og utroligt kurvet forfod, der giver den her rullende følelse.

Pointen med den facon, er, at løbet bliver mere effektivt.

Og jeg kan kun nikke ja til det. Det er voldsomt fedt. Jeg har også testet ASICS GlideRide 2 og begge modeller er jeg enormt begejstret for. De har hver sine styrker, men deres kurvede mellemsål er fuldstændig spot-on. I hvert fald til min løbestil!

        

test ASICS Evoride 2

   

ASICS' unikke Guidesole-teknologi giver bedre fremdrift

ASICS kalder denne kurvede form for deres Guidesole-teknologi, som betyder at vinklen i ankelleddet holdes mere konstant under standfasen og dermed har tvunget mig frem til et hurtigere afsæt – og deraf en bedre fremdrift.

Det føles super mærkeligt lige når man træder ned i skoen, og jeg tænkte også at det her kommer aldrig til føles godt, når jeg løber. Men tro mig. Det kommer til at føles fuldstændig fantastisk. Det kræver uden tvivl noget tilvænning, men jeg synes egentlig det gik ret nemt.

    

ASICS Guidesole Evoride 2

   

ASICS EvoRide vs. ASICS GlideRide

EvoRide 2’s Guidesole er ikke helt så markant som ved GlideRide. Forfoden under GlideRide buer nemlig endnu mere op ad og giver dermed følelsen af ekstra, ekstra fremdrift. Det gør den model ideel til lange roligere løbeture og længere konkurrence qua den også har mere komfort i mellemsålen ift. EvoRide.

        

ASICS evoride vs ASICS glideride

   

Men der hvor jeg synes EvoRide 2 virkelig har sine styrker, er, at den fungerer rigtigt godt til flere forskellige typer af løbeture. Jeg får stadig det her vanvittige rul henover forfoden – og hvis du aldrig har prøvet GlideRide, så vil du føle, at rullet i Evoride er ret ekstremt.

Samtidig er EvoRide 2 også lettere end GlideRide, så det er meget nemmere at sætte tempoet op og bruge skoen til de hurtige tempoture, intervaller og konkurrencer på alle distancer.

    

test ASICS Evoride 2

   

ASICS EvoRide fungerer godt til moderat-hurtige tempoture

Selvom den på papiret er en alsidig træningssko, så har jeg primært brugt skoen til mine moderate-hurtige tempoture i omkring pace 4.30 og hurtigere. På ture i roligere tempo, har jeg faktisk savnet en smule mere komfort, som fx i GlideRide eller Nimbus. Derfor vil jeg også nærmere sige, at EvoRide tilhører kategorien for temposko eller letvægts-mængdesko.

Selvom det er mellemsålen som får alt opmærksomheden, fordi den bare er SÅ anderledes, så vil jeg også gerne fremhæve overdelen. Her vil jeg sige polstringen ligger et sted mellem en racesko og en mængdesko. Det føles tilpas og der er ikke umiddelbart noget jeg savner eller er irriteret over. 

       

test ASICS Evoride 2

   

EvoRide 2 er et let, effektiv og mere spændende alternativ til din mængdesko

Det har virkelig været en fornøjelse og rigtig sjovt at teste ASICS Evoride 2. Den har givet løbeturene et nyt liv, fordi rullet er så imponerende. Det gør løbeturene sjove og anderledes, men samtidig føler jeg også at skoen faktisk giver mig et eller andet ekstra i forhold til performance.

Uanset om du søger en lettere, mere effektiv og virkelig spændende løbesko som et alternativ til din mængdesko, eller du søger én løbesko som skal kunne lidt af det hele og får dig igennem hvert løbepas med et smil, så er EvoRide 2 et rigtig godt valg.

          

Køb ASICS EvoRide 2

       

         

Mere inspiration?

Find flere artikler i vores inspirationsunivers lige her:

Inspiration og artikler

        

Produkter relateret til dette indlæg

  • Flowlife Flowtank - Træn din stabilitet og styrke samtidig!

    Læs om det revolutionerende og innovative træningsredskab Flowlife Flowtank og find øvelser til at komme i gang med at træne styrke, stabilitet og balance. 

  • De 10 bedste ankel- og korte strømper til løb

    Vi har samlet de bedste ankelstrømper og korte løbestrømper i en overskuelig oversigt. Se mere her!

  • 8 farverige løbesko i friske forårsfarver til herrer og damer

    Skal der farver på løbeturen? Se listen over vores flotte, farverige løbesko i friske forårsfarver til herrer og damer lige her.

  • Bedste allround løbesko – Find din alsidige løbesko her!

    Her finder du en oversigt over de mest alsidige løbesko til både korte og lange løbeture.