VILDE PRISER PÅ LØBESKO, LØBETØJ OG TILBEHØR - FIND JULENS BEDSTE TILBUD TIL LØBEREN HER
×
Artikel

M1 By MIIEGO

M1 By MIIEGO

Test af M1 by Miiego 

Så er Miiego på banen med en lækker nyhed. Jeg har fået lov at teste og har selvfølgelig udsat det for lidt af hvert. Jeg har været rigtig begejstret for AL3 freedom. Bare det at slippe for ledninger er et kæmpe plus i min bog. Den store forskel på de to er at AL3 sidder udenpå øret og M1 er in-ear, hvilket gør dem en del mere stabile og for mit vedkommende, mere behagelige.

Særligt til løb har jeg bemærket en ret markant forskel, nemlig at de er sidder langt bedre fast og ikke ”varmer” omkring ørerene. Samtidig blokerer den udefrakommende lyde rigtig godt, hvilket er et kæmpe plus, når man løber rundt i København. Eller bare ikke gider at høre på folk i centret :)

For mig er det essentielt, at høretelefoner både kan bruges til musik og samtaler, så jeg ikke skal rende rundt med to headset. For at være sikker har jeg testet dem til følgende:

 

Telefonsamtale:

De forrige Miiego, jeg testede, er kanon gode til lyd. Bare ikke som headset til samtaler. Jeg tog M1 med i bilen og ringede op til min mor, så hun kunne blive udsat for testen. Jeg havde ikke regent med at det fungerede, så jeg startede ud med at råbe ”HEJ DET ER LINNEA, KAN DU HØRE MIG?!” Det kunne hun så godt.. Så I behøver hverken råbe eller snakke højere, for at føre en samtale i dem. 1. stjerne herfra.

 

Styrketræning:

Her er de fuldstændig upåklagelige. De duer bare. Nu skal det selvfølgelig handle om at have dem på, men jeg synes nu også det er rart, at man kan tage dem ud af ørerne, og de så bare hænger om halsen, hvis nu nogle skulle komme forbi til en snak midt i træningen. Så skal man ikke stå og fedte med at have dem helt af. Man kan let lige tage den ene ud. Her kommer blokering af ekstern lyd virkelig også til sin ret. Det kan være noget så forvirrende at kunne høre snerten af andres samtaler oveni musikken. Her kan man virkelig få lov til at lukke sig inde i sin egen verden af lækker lyd. 2. stjerne.

 

Løb:

De er så godkendt her. Det er de bedste, jeg har prøvet til løb. Der er en lille justerbar clip, bagtil, der sørger for, at de bare sidder fast. Du kan således sætte dem helt som det passer dig. Jeg laver for det meste intervaller, og her er det altså de færreste, der formår at sidde fast. Og er der noget, der kan forstyrre en løbetur, så er det altså ledninger eller lyd, der driller. Når jeg løber på løbebånd, behøver jeg ikke engang have mobilen på mig. Det er virkelig en frihed. 3. stjerne.

 

 

Podcasts:

Jeg kører en del rundt, og jeg har netop opdaget hvor fedt podcasts er. Jeg har dog haft det problem, at jeg har svært ved at høre, hvad der bliver sagt igennem Apples høretelefoner, da jeg simpelthen kan høre larm fra motorvejen. Ikke med Miiego. Lyden kan komme rigtig højt op, og som oftest kan jeg endda klare mig med bare at have dem på i det ene øre, så jeg ikke lukket mig total inden i min egen verden, når jeg kører. 4. stjerne.

 

 

Kvalitet og brugervenlighed:

Batterilevetiden er lang. Ca. 6-8 timer for mit vedkommende. Du kan samtidig se hvor meget batteri, der er tilbage på telefonen. Dét er smart, for det er altså ikke sjovt at stå midt i skoven i en lækker sang, der pludselig bliver afbrudt af ”batteri low”. De er let at slutte til telefonen. Ikke alle mulige lange brugermanualer. Jeg regnede den faktisk selv ud uden. Og det er aldrig sket før. Man skal sådan set bare holde en knap inde og åbne bluetooth på mobilen og connecte enhederne. Så bliver det næsten ikke nemmere. Man kan tilpasse dem helt til den enkelte persons øre. Du kan justere clip’en bagpå og vælge hvilken størrelse earplugs. 5. Stjerne. Så nåede vi op på 5 ud af 5 stjerner – og det er virkelig velfortjent.

Jeg har faktisk ikke en finger at sætte på dem.

 

Miiego M1 eller AL3 – Hvad skal du vælge?

Det er svært at sige, hvad der bedst. Jeg tror i højere grad det handler om: hvad er mest optimalt til DIN træning?

Først og fremmest er begge modeller klare favoritter her. Jeg har brugt dem til lidt forskelligt, så jeg vil så vidt muligt forsøge at videregive mine oplevelser med begge modeller.

 

Forskelle

Den mest markante forskel er at AL3 sidder udenpå øret og M1 sidder indeni. Så det første spørgsmål du skal stille dig selv er: kan jeg bedst lide in-ear eller on-ear?

Personligt er jeg mest til at have ørepropper i ørerne, da jeg synes de sidder bedst fast der.

Løber du meget, og særligt intervaller, vil jeg helt klart anbefale M1. De sidder altså bare fast.

ALfreedom har en ’skumpude’ omkring højtaleren, der virkelig gør dem behagelige at have på. Så komforten her er bedst. Du kan sagtens løbe med dem. Dog synes jeg der er en tendens til at ørerne bliver meget varme under længere distancer. Det kan man jo så selv vurdere om er rart.

 

Bøjle vs. ledning

M1 har en ledning, der er justérbar med en lille clip bagpå, så du selv kan justere pasformen.

AL3 har en fast bøjle.

 

Lyd

Jeg synes faktisk lyden er lige god i begge modeller. Den mest markante forskel er at M1 lukker lyden mere ude. Med AL3 kan du bedre registrere lyde omkring dig. Så hvor lidt gider du snakke med andre, når du træner? ;)

Helt personligt ville jeg vælge M1, men det er helt bestemt en smagssag. Jeg har snakket med flere, der foretrækker AL3. For mig er det ret vigtigt at ørepropperne sidder indeni ørerne og de kan bruges til telefonsamtaler – og der klarer M1 sig bedst til mit behov. 

Produkter relateret til dette indlæg

  • Garmin Aktivitetsure | Se forskellene på alle VIVO-modellerne

    Se sammenligningen af Vivofit 4, Vivosmart 4, Vivosport, Vivomove HR og Vivoactive 3 og vælg den rigtige!

  • Årets Bedste Løbesko 2018

    Hvilke løbesko er årets bedste? Vi præsenterer her de løbesko, som vi mener har fortjent en plads på listen over årets bedste. Opdateret: December, 2018.

  • Sammenligning: De 3 bedste neutrale Saucony løbesko – Se forskellene

    Se forskellene på topmodellerne Saucony Triumph ISO 5, Saucony Ride ISO og Saucony Freedom ISO 2 og vælg den rigtige.

  • Væk vildmanden til live - Løb trailløb

    Trailløber, Simon Grimstrup, har gjort sig nogle meget interessante tanker om trailløb. Læs bl.a. om "flow" og det at være i "et med naturen".