Videoanmeldelse

TEST: ADIDAS Adizero Boston 10 - Forbedret, fed og fuldstændig fantastisk!

ADIDAS Adizero Boston 10 er blevet redesignet fra top til tå. Læs mere her. 

Adizero Boston 10 er en gigantisk nyhed fra ADIDAS. En løbesko som virkelig giver den der nervepirrende og hurtige race-følelse - bare til træning.

Hvis du bruger den her sko til din tempo- og intervaltræning, så er jeg fuldstændig overbevist om, at du vil se dig selv løbe PR til race – og ja måske også til træning.  Det er ikke fordi Boston-modellen er en nyhed fra ADIDAS, men det er version 10 her, som i den grad skiller sig ud fra sine forgængere. 

Hør meget mere om alle opdateringer i Boston 10 i min video-anmeldelse nedenstående. 

    

Video-anmeldelse af ADIDAS Adizero Boston 10 her

  

     

ADIDAS Adizero Boston 9 vs. ADIDAS Adizero Boston 10

For nyligt testede og anmeldte jeg forgængeren, ADIDAS Adizero Boston 9. En sko som jeg fra dag ét af, har været fuldstændig forelsket i, 1) pga. design, 2) pga. responsivitet og 3) pga. den lette overdel. Men der var én ting ved skoen som krævede noget tilvænning for mig. Nemlig skoens lave stack height, dvs. dét at der ikke var så meget skum/materiale under foden og jeg derfor oplevede en meget kontant og direkte kontakt med underlaget.

    

Adidas Adizero Boston 9 vs. ADIDAS Adizero Boston 10

    

MEN! Nu er efterfølgeren og den nyeste udgave allerede landet, ADIDAS Adizero Boston 10. En sko man nærmest skulle tro har hørt mine bønner. Mine tre store hypes over Boston 9 er nemlig fastholdt – og faktisk bare blevet endnu vildere på den gode måde. Alt imens min kritik er blevet omfavnet og justeret.

For nu er ADIDAS kommet med en løbesko, der både er 1) designmæssigt fed, 2) ekstrem responsiv, 3) har en ultralet overdel, 4) har den noget nær perfekte stack height for en tempo-/racesko ift. at yde god komfort, men stadig bevare en kontrollen med underlaget. 

     

Adidas Adizero Boston 9 vs. ADIDAS Adizero Boston 10

    

Adizero Boston 10 har fået mere (og nyt) skum i mellemsålen

Den er SÅ fed. Selv for en højgravid, kan jeg virkelig mærke effekten af den her sko, og jeg kan vitterligt ikke vente med at løbe i den, når jeg for alvor skal i form igen efter fødslen.

Bare ved at kigge på Boston 9 og Boston 10 kan man se der er sket en del i mellemsålen. Boston 10 har fået en højere stack height, som nu hedder 44mm i hælen og 34mm i forfoden, hvor det i Boston 9 hed 26mm i hæl og 16mm i forfoden. Altså en kæmpe forskel, om end udelukkende positiv, synes jeg.

   

Adidas Adizero Boston 10 test

    

Hvor Boston 9 bestod af Boost og Lightstrike-skummet i mellemsålen, består Boston 10 nu af et helt nyt miks af Lightstrike og Lightstrike-PRO. Det vil altså sige at det nederste lag af mellemsålen stadig består af ADIDAS’ lette, komfortable, mere holdbare og responsive Lightstrike-skum. Mens det øverste – og virkelig den mest skelsættende forskel fra 9’eren til 10’eren – nu består af ADIDAS’ absolut mest responsive skum, Lightstrike PRO, som også bruges i ADIDAS hurtigste løbesko, Adios Pro.

    

Adidas Adizero Boston 10 EnergyRods

   

Meget mere responsivitet med EnergyRods i Boston 10

Og lige for at sætte prikken over i’et ift. responsivitet, så er der tilføjet nye EnergyRods i mellemsålen. Det er ikke en carbonplade, men effekten er derhen af. De her EnergyRods er kulfiberstænger, som giver en stivhed, som er med til at skubbe én fremad og derved begrænser energitabet i rullet fra hæl til tå – dog ikke lige så meget som en carbonplade. Men det er netop det, som er med til at gøre skoen ideel som ens hurtigste træningsmakker og ”opvarmer” løbeskoen til decideret racesko med carbonplade som fx ADIDAS Adios Pro eller Nike Air Zoom Alphafly Next%.

Kombinationen af de to skummaterialer og Energy Pods er netop med til at give mig en følelse af at jeg bliver skubbet helt vanvittigt frem, men stadig lander mere blødt og komfortabelt kontra 9’eren. Det er meget lig følelsen jeg har i Nike Air Zoom Tempo Next%. Hvorvidt man skal vælge den ene kontra den anden sko, er nok et religionsspørgsmål, men efter at have prøvet Boston 10 er jeg selv kommet meget i tvivl om, hvilken sko jeg primært vil løbe mine hurtige træningspas i.

    

Adidas Adizero Boston 10 test

   

Adizero Boston 10 er oplagt til tempotræning og races

Hvor jeg synes at Boston 9 primært var en løbesko til kortere tempotræning og kortere races, vil jeg sige, at Boston 10 uden problemer kan bruges til alle typer af tempotræning og races op til maraton-distancen. Og er du en relativt trænet løber, kan den kan også sagtens fungere som din daglige træningssko, du løber alle dine ture i. Netop fordi der er kommet mere skum under foden for bedre komfort og mere responsivitet.

     

Adidas Adizero Boston 10 test

   

"Race"-overdel for slimfit komfort og minimal vægt

Overdelen og ydersålen på Boston 10 har jeg fundet lige så gode som ved 9’eren. En ultralet, tætsiddende og åndbar overdel, som i den grad understreger at det her er en hurtig sko, hvor der er sparet på vægten – og deraf er overdelen tyndere kontra en klassisk mængdesko. Samtidig med at man står utrolig godt fast i underlaget (uanset vind og vejr) med ADIDAS’ Continental-gummi i ydersålen.

Jeg har svært ved at finde nogle kritikpunkter til Boston 10. Det skulle da lige være at jeg måske var endnu mere vild med designet på 9’eren, men altså designet på 10’eren gør det stadig godt. Jeg synes den er fed. Man får race følelsen til hverdag – hvem synes ikke om det?

    

Adidas Adizero Boston 10 test

     

ADIDAS Adizero Boston 10; et bæredygtigt løbesko-valg

Og nå ja, bare lige for at slutte det hele godt af. Så tilhører skoen ADIDAS’ Primegreen-kollektion, dvs. skoen er fremstillet af genanvendte, præstationsstærke materialer, som faktisk gør skoen til ikke bare et suverænt løbeskos-valg til tempotræning og race, men også et bæredygtigt valg!

         

Køb ADIDAS Adizero Boston 10

       

         

Mere inspiration?

Find flere artikler i vores inspirationsunivers lige her:

Inspiration og artikler

        

Populære artikler

Gå til inspiration