Video

TEST: Saucony Triumph 17 - Video-anmeldelse af løbesko

TEST: Saucony Triumph 17 - Video-anmeldelse af løbesko

Se Jesper Petersen's profil
 Af Jesper Petersen

 

Jeg er helt oppe at køre efter at have testet Sauconys nye topmodel til den neutrale løber - Saucony Triumph 17. Se videoen og læs anmeldelsen her!

  

 

Video-anmeldelse: Saucony Triumph 17

 

  

Køb Saucony Triumph 17 her

 

 

Generelt om Saucony Triumph 17 

Triumph er Sauconys mest støddæmpende og mest luksuriøse neutrale løbesko, og nu har den så fået endnu mere støddæmpning og er blevet endnu mere komfortabel end tidligere. 

Men inden vi kigger nærmere på opdateringerne kommer først nogle generelle data på Saucony Triumph 17:

 

Vægt (Herre / Dame): 305 / 261 g. - Til sammenligning vejer forgængeren Saucony Triumph ISO 5 henholdsvis 323 g. og 283 g. Så den er altså blevet markant lettere!

Hældrop: 8 mm. - Uændret i forhold til Saucony Triumph ISO 5.

Stack højde (Hælhøjde / Forfodshøjde): 33,5 / 25,5 mm. - Til sammenligning har forgængeren Saucony Triumph ISO 5 en stack højde på 28 / 20 mm. Så mellemsålen er blevet tykkere, og der er kommet mere materiale mellem fod og underlag.

  

Saucony Triumph 17 anmeldelse

 

Forbedret pasform - FORMFIT360

Saucony Triumph 17 er som nævnt efterfølgeren til Saucony Triumph ISO 5. Saucony har i årets udgave droppet deres ISOFIT overdel til fordel for et nyt pasformskoncept, de kalder ”FormFit 360”. Det betyder, at ISO ikke længere er en del af skoens navn, og derfor hedder den nye sko bare Triumph 17, da det samlet set er den 17. version i Triumph-serien.

 

Saucony triumph 17 test

 

Ny mellemsål med PWRRUN+

Sammenlignet med forgængeren har Triumph 17 fået en komplet make-over. Men den største nyhed finder vi i mellemsålen, hvor et nyt materiale kaldet PWRRUN+ er 5% mere støddæmpende, dobbelt så fleksibelt og hele 28% lettere end Sauconys hidtil bedste materiale, EVERUN.

Pasformen er også blevet opdateret, hvor overdelen nu er blevet blødere og mere fleksibel, så den i endnu højere grad kan tilpasse sig til den enkelte fod. Det føles nærmest som om der er skum inde i overdelsmaterialet – så ekstremt blødt er det!

 

Saucony Triumph 17 review

  

Ydersål

Ydersålen består primært af Sauconys ”Crystal Rubber”, der er et enormt slidstærkt gummi-materiale med et godt grip i asfalten. Ydersålen er forsynet med nogle såkaldte flex-riller, der perfekt understøtter den fleksible og spændstige mellemsål og muliggør et endnu mere kraftfuldt svirp i forfoden under afsættet.

 

saucony triumph 17 ydersål

 

Forrygende komfort i Saucony Triumph 17

Jeg er fuldstændig blæst bagover af komforten i den her sko. Den er vanvittigt lækker og blød at træde ned i – virkelig en fornøjelse at løbe i. Det føles som om foden omkranses og angribes af blødt skum fra alle sider – og det er virkelig positivt ment.

Den er blød under foden, men samtidig med masser af bounce. Den er super blød og meget, meget polstret rundt om hælen. Og den er super blød henover vristen og ude fortil, hvor der i øvrigt er god plads til tæerne.

 

saucony triumph 17

 

Saucony Triumph 17 er formentlig den mest komfortable løbesko jeg nogensinde har prøvet. Og jeg er ret sikker på, at jeg med den her sko har fundet min nye bedste ven til de lange løbeture.

For Saucony Triumph 17 er med sin suveræne støddæmpning og komfort netop super velegnet til de længere løbeture, de lette restitutionsture eller til dig, der bare ønsker maksimal komfort på alle dine løbeture.

Med Saucony Triumph 17 får du i hvert fald al den komfort, du nogensinde kunne drømme om, og ovenikøbet i en imponerende let indpakning.

 

Køb Saucony Triumph 17 her

  

 

Mere inspiration?

Find flere artikler i vores inspirationsunivers lige her:

Inspiration og artikler - klik her

Produkter relateret til dette indlæg

  • TEST: Under Armour HOVR Infinite 2 – løbesko, løbstracker og løbetræner i én

    Her får du min anmeldelse af den nye Infinite 2 fra Under Armour - en mængdeløbesko, som tilmed kan give dig data omkring din træning. Læs artiklen her. 

  • Bedste Garmin GPS-løbeure 2020 | Forerunner-serien | Se forskelle her

    Her er de bedste løbeure fra Garmin. Se forskellene på alle GPS-løbeure i Forerunner-serien.

  • TEST: HOKA ONE ONE RINCON 2 - SUBLIM KOMFORT I EN MEGET LET UDGAVE

    Her får du min anmeldelse af den nye Rincon 2 fra Hoka One One. Læs test-artiklen her.

  • TEST: Mizuno Wave Sky Neo – Årets mest komfortable løbesko?

    Se anmeldelsen af den ultra bløde og fjedrende løbesko-nyhed fra Mizuno!