Video

TEST: Saucony Peregrine ISO – Video-anmeldelse af trailsko

TEST: Saucony Peregrine ISO – Video-anmeldelse af trailsko

Se Jesper Petersen's profil
 Af Jesper Petersen

 

Jeg har de seneste uger testet den alsidige trailsko, Saucony Peregrine ISO. Du får min personlige anmeldelse af skoen i videoen herunder.

 

 

  

Køb Saucony Peregrine ISO her

 

Vurdering af Saucony Peregrine ISO

Saucony Peregrine ISO er en trailsko. Altså en sko, der er designet til løb i varieret terræn. En sko der beskytter dine fødder og sikrer dig et godt greb i underlaget, så du står sikkert fast, når du bevæger dig væk fra asfalten.

Saucony Peregrine ISO er efter min mening en af de bedste all-round trailsko på markedet overhovedet. Og den måske største årsag til det finder vi i skoens ydersål.

Ydersålen har 6 mm lange knopper, som er lavet i en meget klistrende gummiblanding, der virkelig griber fat i underlaget, uanset om det er vådt eller tørt. På mine typiske trail løbeture løber jeg over mange forskellige typer underlag. Der er både asfalt, grus, sand, jord, sten og græs og ofte er der også vand og mudder. Og Peregrine ISO fungerer altså rigtig, rigtig godt på ALLE de her underlag. Og på trods af den grove sål, så kan du sagtens løbe længere stræk på asfalt, fx til og fra skoven uden at få ondt i fødderne.

 

Saucony Peregrine ISO trailsko

   

Overdel

Skoen har en blød, behagelig og forholdsvis tætvævet overdel. Den er ikke vandtæt, men selvom jeg har løbet gennem små vandpytter og højt, vådt græs, så har den altså holdt mine fødder helt tørre. Så den er helt sikkert mere vandafvisende end de traditionelle løbesko til løb på landevejen.

 

Saucony Peregrine ISO trailsko

 

Snøresystem

Snøresystemet er et af de bedste jeg har set på en trailsko. Pløsen der ligger her ovenpå vristen er tyk og blød og den føles super behagelig. Den sidder i øvrigt fast til sålen med to brede elastikbånd, hvilket skaber en lækker strømpeagtig fornemmelse.

Uden på har vi nogle såkaldte ISOFIT-fingre, som gør, at man kan justere spændingsniveauet forskelligt hen over vristen. Og i kombination med nogle let elastiske snørebånd er det bare utrolig nemt at finde en god pasform. Alt i alt et virkelig, virkelig godt snøresystem.

  

Saucony Peregrine ISO trailsko mesh

 

Hæl

Hælen på skoen er meget smal og tætsiddende og giver et ekstremt godt hold på den bagerste del af foden. Jeg tror måske det er den smalleste hæl jeg overhovedet har set på en trailsko. Men det fungerer rigtig godt. Det hjælper virkelig med at holde foden på plads. Og selv når terrænet er meget ujævnt, så glider jeg altså på ingen måde rundt inde i skoen.

Ude fortil ved tæerne har skoen en meget gennemsnitlig bredde og højde.

 

Saucony Peregrine ISO trailsko sollys

   

Mellemsål

Mellemsålen er en kombination af Sauconys PWRFOAM- og EVERUN-materialer. Tilsammen giver de en meget velafstemt støddæmpning, der er blød og komfortabel nok til de helt lange ture, men samtidig føles den også hurtig og responsiv, når man sætter fart på.

  

Konklusion

Uanset om du er trail-nybegynder eller en meget rutineret trailløber, så vil Saucony Peregrine ISO altså være et rigtig godt valg. Om du løber langt, kort, hurtigt eller langsomt. Eller om du løber på asfalt eller i mudder, gør ingen forskel. Den her sko kan bare alt. 

Saucony Peregrine ISO vandt for nylig den prestigefyldte Editor’s Choice Award i verdens største og mest anerkendte løbemagasin, Runner’s World. Så der er altså andre end mig, der synes, at det her er en fremragende trail løbesko.

 

Køb Saucony Peregrine ISO her

 

 

60 dages tilfredshedsgaranti på Saucony løbesko

Husk at vi hos Løbeshop.dk tilbyder vores kunder 60 dages tilfredshedsgaranti på alle Saucony løbesko. Det betyder, at du kan tage skoene i brug og løbe lige så tosset du vil i op til 60 dage. Og hvis skoene af den ene eller anden grund ikke skulle leve op til dine forventninger, så kan du få dem ombyttet eller pengene retur – uanset hvor meget du har brugt dem. Så der er altså absolut ingen risiko ved at forsøge dig med et par trailsko fra Saucony!

Læs om tilfredshedsgarantien her

   

   

Mere inspiration?

Find flere artikler i vores inspirationsunivers lige her:

Inspiration og artikler - klik her

Produkter relateret til dette indlæg

  • Test: Under Armour Hovr Infinite - Smart løbesko der måler hvor langt du løber

    Track dine løbeture UDEN GPS-ur eller smartphone. Det kan du med Under Armours nye løbesko. Og det er overraskende nøjagtigt! Se vores anmeldelse her!

  • Guide: brug superkompensation til at udvikle din træning

    Den tidligere topløber, Allan Zachariassen, fortæller dig i denne artikel, hvordan du kan tage dine løbeevner til det næste niveau ved hjælp af superkompensationsprincippet.

  • Guide: bliv en bedre løber med bakketræning

    Her giver den tidligere topløber, Allan Zachariassen, dig tips og tricks til hvordan du kan forbedre dig som løber ved hjælp af bakketræning.

  • TEST: De 3 bedste Asics Trailsko – Se sammenligningen

    Vi har testet Asics FujiTrabuco Pro, GEL-FujiTrabuco 7 og FujiLyte XT. Se forskellene og find din næste trailsko her!