Video

TEST: Saucony Kinvara 11 - En hurtig sko med god komfort

TEST: Saucony Kinvara 11 - En hurtig sko med god komfort

Se Jesper Petersen's profil
 Af Jesper Petersen

 

Saucony Kinvara 11 er en let og hurtig løbesko, der efter min mening fortjener en plads i alle løbeskogarderober. I denne anmeldelse kan du se hvorfor.

 

  

VIDEO: Anmeldelse af Saucony Kinvara 11

  

Køb Saucony Kinvara 11 her

  

 

Generelt om Saucony Kinvara 11

Saucony Kinvara 11 er en let og alsidig løbesko, som typemæssigt ligger et sted midtimellem de allerhurtigste race-sko og de klassiske mængdetræningssko til daglig træning. Jeg vil kalde den en letvægtstræner med god støddæmpning.

 

saucony kinvara 11

 

Alle løbere er i princippet potentielle Saucony Kinvara 11 brugere. Der er bare forskel på, hvad folk kan bruge den til.

For eliteløberen eller supermotionisten kan den her sagtens fungere som en mængdetræningssko - altså den sko du løber de fleste af dine ture i.

Jeg tilhører personligt ikke den kategori af løbere, og jeg synes måske, at den er lidt for kontant til, at jeg vil bruge den på den måde.

Jeg vil gerne have lidt mere komfort på mine længste ture, så for mig, og for langt de fleste motionister, der er Saucony Kinvara 11 mere en ”sko nummer 2”, altså en tempo-/interval-/konkurrence-sko, som jeg tager på på de dage, hvor der skal mere fart på.

Men her ligger Kinvara 11 til gengæld også blandt de allermest komfortable temposko, du kan finde på markedet.

Så det er altså en komfortabel temposko eller en let og hurtig mængdetræningssko, afhængig af hvordan du ser på det.

 

saucony kinvara 11 review

 

Ny PWRRUN mellemsål

I forhold til Kinvara 10 har Kinvara 11 fået en ny PWRRUN mellemsål, der er endnu mere støddæmpende. Mellemsålen skal ikke forveksles med PWRRUN+, som findes i mængdetræningsskoene Saucony Triumph 17 og Saucony Hurricane 22. PWRRUN-mellemsålen i Kinvara 11 er lettere og føles markant fastere og mere hurtigreagerende under foden, end den super bløde og bouncy, PWRRUN+ mellemsål i Triumph og Hurricane.

Når det så er sagt, så føles Kinvara 11 stadig lidt blødere og lidt mere komfortabel sammenlignet med forgængeren, Kinvara 10.

 

saucony kinvara 11

   

Forbedret pasform

Af øvrige opdateringer kan jeg nævne, at pasformen omkring hælen er forbedret. Og så er overdelen blevet lidt mere tætsiddende, uden at det på nogen måde er en smal eller specielt tætsiddende sko. Kinvara 10 var bare meget rummelig!

 

saucony kinvara 11

   

En stabil, neutral løbesko

Saucony Kinvara 11 har en god, stabil hælkappe, som griber godt fat om hælbenet. Og på indersiden går mellemsålen ret højt op - altså den er højere oppe end der hvor foden står inde i selve skoen. Så man får faktisk en ganske fornuftig svangstøtte.

Derudover har skoen et lavt drop på 4 mm, hvilket gør, at man har tendens til at lande på lidt mere flad fod, hvilket også er med til at øge stabiliteten.

Så uanset om du har neutral fodstilling eller du har tendens til overpronation, så kan du, efter min mening, sagtens løbe i Saucony Kinvara 11.

 

 saucony kinvara 11

   

Vurdering

Alt i alt er Saucony Kinvara 11 perfekt til dig, der søger en let sko, som samtidig har godt med støddæmpning. For nogen er det som sagt en mængdetræningssko, for andre er det den oplagte sko til tempoture, fartleg, intervaller og jagten på personlige rekorder.

Uanset hvad, er det en sko, som har sin berettigelse i langt de fleste løbesko garderober.

  

Køb Saucony Kinvara 11 her

  

   

Mere inspiration?

Find flere artikler i vores inspirationsunivers lige her:

Inspiration og artikler - klik her

Produkter relateret til dette indlæg

  • TEST: ASICS FujiTrabuco Lyte – KOMFORTABEL TRAILSKO MED ET UDSEENDE DER ER ON FIRE!

    Trailløb er blevet en populær disciplin. Jeg har testet trailskoen Asics FujiTrabuco Lyte, der både er let og komfortabel. Du kan læse min anmeldelse her!

  • Bedste Garmin GPS-løbeure 2020 | Forerunner-serien | Se forskelle her

    Her er de bedste løbeure fra Garmin. Se forskellene på alle GPS-løbeure i Forerunner-serien.

  • TEST: Hoka One One Bondi 6 - Super blød og skånsom løbesko til længere løbeture

    Hoka One One Bondi 6 er komfortabel og giver fantastisk fjedring kilometer efter kilometer. Gå ikke ned på komfort - køb Bondi 6. Læs min anmeldelse her!

  • TEST: Hoka One One Arahi 4 – En dynamisk, støttende og let stabilitetssko

    HOKA har lavet efterfølgeren til deres polulære Arahi 3. Læs hele anmeldelsen her!