Video

TEST: Saucony Hurricane 22 - Stabil Løbesko med suveræn komfort

TEST: Saucony Hurricane 22 - Stabil Løbesko med suveræn komfort

Se Jesper Petersen's profil
 Af Jesper Petersen

 

Saucony Hurricane 22 er måske den mest komfortable stabile løbesko, jeg har testet! Se min anmeldelse af løbeskoen her.

  

Videoanmeldelse af Saucony Hurricane 22:

 

Køb Saucony Hurricane 22 her

  

 

God støtte og maksimal komfort

Saucony Hurricane 22 er den mest støddæmpende og mest luksuriøse stabile løbesko fra Saucony. Det er altså en oplagt løbesko til dig, der ønsker god støtte og stabilitet og samtidig maksimal komfort!

  

saucony hurricane 22

   

 

Den stabile udgave af Triumph

Saucony Hurricane 22 er i princippet den stabile udgave af Saucony Triumph 17, som jeg for nylig var ret meget oppe at køre over.

Og jeg kunne sådan set sige alt det samme, som jeg fortalte om Triumph 17: Den er blevet blødere, den er blevet mere fleksibel, den er blevet mere komfortabel, den sidder bedre på foden osv…

For Saucony har, nærmest én til én, foretaget de samme opdateringer på den stabile Hurricane, som på den neutrale Triumph. Alt på skoen er blevet opdateret. Og det er de altså sluppet virkelig, virkelig godt fra!

 

saucony hurricane 22

  
 

Ny mellemsål - blødere og mere støddæmpende 

Hvis vi starter med den vigtigste opdatering, så skal vi se nærmere på mellemsålen, hvor et nyt materiale kaldet PWRRUN+ er 5% mere støddæmpende, dobbelt så fleksibelt og hele 28% lettere end Sauconys hidtil bedste materiale, EVERUN, som forgængeren Saucony Hurricane ISO 5 var udstyret med. Den nye mellemsål i Hurricane 22 føles blødere og med mere bounce. Og alt i alt giver den bare en super lækker følelse under foden.

   

saucony hurricane 22 pwrrun+

    

 

Forbedret pasform - FormFit360

Pasformen og selve overdelen er også markant anderledes. Hvor den i Saucony Hurricane ISO 5 var ekstremt rummelig (og også FOR rummelig, hvis du spørger mig), så er denne udgave opdateret med FORMFIT360, som er et pasformskoncept, der ligesom ”krammer” din fod fra alle vinkler. Den sidder absurd godt på foden. Faktisk sidder den sådan, som alle løbesko, efter min mening, burde sidde!

 

saucony hurricane 22 test 

  

 

En stabil løbesko

Hvor Hurricane ISO 5 fik sin stabilitet fra en kile i et fastere skum-materiale på indersiden, så har Hurricane 22 altså det samme materiale (PWRRUN+) i hele mellemsålen. Der er så blevet tilføjet et L-formet stykke plastik medialt på skoen, som ligesom ”holder igen” på hele mellemsålen.

Og det her med at det er det samme materiale i hele mellemsålen betyder altså, at skoen føles endnu mere smooth og glidende, og man mærker nærmest ikke, at den støtter. Men det gør den altså.

  

saucony hurricane 22 inderside

  

  

Luksus komfort

Alt ved den her sko skriger bare LUKSUS. Den er super godt polstret hele vejen rundt om foden. Og selvom det måske er en lidt fjollet ting at fokusere på, så er de her snørebånd nok de lækreste snørebånd, jeg nogensinde har set på en løbesko. Og det siger bare alt om, hvor meget Saucony har kælet for detaljerne i Hurricane 22.

  

saucony hurricane 22

  

 

Saucony Hurricane 22 vs. Saucony Guide 13

Hvis jeg kort skal sammenligne Saucony Hurricane 22 med Sauconys anden stabile pronationsløbesko, den der hedder Saucony Guide 13. Så er Guide 13 lettere, lidt fastere og en lidt mere allround sko, som vil fungere godt på alle løbeture – uanset om du løber langt, kort, hurtigt eller langsomt.

  

saucony guide 13

  

Saucony Hurricane 22 er derimod blødere, den har markant mere bounce i mellemsålen og så er den bare MAX komfortabel. Det er en sko som efter min mening gør sig bedst på de længere og roligere løbeture – det er i hvert fald sådan jeg selv kommer til at bruge den. Jeg finder den frem til mine længste løbeture og på restitutionsløbeturene, hvor komfort og beskyttelse har højeste prioritet.

Men altså hvis du har brug for støtte og stabilitet, og hvis du bare vil have den ultimative komfort på alle dine løbeture, så er det Saucony Hurricane 22, du skal gå med!

   

saucony hurricane 22 review

   

 

Konklusion

Den er stabil, den er blød, den er smooth, den er bare wow. Når vi taler ren komfort, så er Saucony Hurricane 22 måske den mest komfortable, stabile løbesko, jeg har prøvet.

  

Køb Saucony Hurricane 22 her

 

  

Mere inspiration?

Find flere artikler i vores inspirationsunivers lige her:

Inspiration og artikler - klik her

Produkter relateret til dette indlæg

  • TEST: Saucony Ride 13 – en enestående løbesko uanset distance og tempo

    Saucony Ride 13 er den perfekte all-round løbesko til den neutrale løber, der løber langt som kort, hurtigt som langsomt. Læs hele anmeldelsen her.

  • De 4 bedste løbejakker til efterår/vinter til mænd & kvinder 2020

    Se de bedste løbejakker, der får dig sikkert og komfortabelt gennem efterårets og vinterens løbeture.

  • Test: Nike Zoom Structure 23 - alsidig stabilitets løbesko

    Her får du min anmeldelse af Nikes mest populære stabilitets løbesko, Nike Zoom Structure 23. Se videoen her. 

  • Vinterens 5 bedste løbetights og løbebukser til herrer og damer

    Når temperaturen falder, men du gerne vil løbe, er disse varme vinterløbebukser dine bedste våben! Se vores 5 favoritter til både herrer og damer her.