Video

TEST: Saucony Guide 13 - Video-anmeldelse af løbesko

TEST: Saucony Guide 13 - Video-anmeldelse af løbesko

Se Jesper Petersen's profil
 Af Jesper Petersen

 

Saucony Guide 13 er en alsidig løbesko til dig, der har brug for lidt ekstra støtte og stabilitet på løbeturen. Se videoen og læs anmeldelsen her!

 

Video-anmeldelse af Saucony Guide 13

  

Køb saucony guide 13 her

 

Saucony Guide 13 er den direkte efterfølger til Saucony Guide ISO 2, og der er altså virkelig sket ting og sager, for Saucony har opdateret nærmest alt på skoen.

Som det også var tilfældet med Saucony Triumph 17, som jeg for nyligt anmeldte, så har Saucony også her droppet ISOFIT-overdelen. Så ISO er ikke længere en del af skoens navn, og derfor hedder den nye sko ”Guide 13”, da det samlet set er den 13. sko i Guide-serien.

  

Se også: Test af Saucony Triumph 17 - Video-anmeldelse

  

saucony guide 13 vs iso 2

 

Ny mellemsål

Under foden har vi en mellemsål i et nyt materiale kaldet PWRRUN. Det får Guide 13 til at føles lidt blødere og med lidt mere bounce sammenlignet med forgængeren Guide ISO 2.

Saucony Guide 13 er som sagt en stabil og støttende løbesko, og på indersiden får Guide 13 sin stabilitet fra en såkaldt ”guidance frame”.

 

saucony guide 13 test

 

Det er en ret ny måde at tænke stabilitet på, hvor et L-formet stykke plastik ligesom ”holder igen” på hele mellemsålen.

I de fleste stabilitets- og pronationsløbesko (Saucony Guide ISO 2 inklusiv), der har man traditionelt indsat et fastere skummateriale på indersiden, som er sværere at komprimere og dermed modvirker at foden ligesom ruller indad – eller pronerer, som man også kalder det.

Den nye måde at gøre det på, hvor man altså har det samme materiale i hele mellemsålen i kombination med den her plastikkappe, bevirker at skoen føles endnu mere smooth, glidende og ubesværet at løbe i. Guide 13 yder samme støtte, som Guide ISO 2, men man mærker nærmest ikke at den gør noget. Og det er altså en god ting i min optik.

  

saucony guide 13 anmeldelse

  

Mere komfort

Saucony Guide 13 har også fået en ny og blødere overdel, hvor tåkappen nu sidder indvendigt i skoen. Der er kommet en blødere pløs, og så er der endnu mere polstring indvendigt omkring hælen. Alt i alt er der bare skruet op for komforten hele vejen rundt om foden. Den sidder vanvittigt godt.

 

saucony guide 13 review

 

Guide 13 giver dig noget nær den perfekte balance mellem støtte og stabilitet og støddæmpning. Den er stabil uden at være alt for stabil, og den støddæmpende nok til selv de længste ture uden at være alt for blød og "sofa-agtig", hvis det giver mening. Det er altså bare en rigtig god all-round løbesko til dig, der har brug for lidt ekstra støtte og stabilitet, når du løber.

 

saucony guide 13 ydersål

 

Hvilke løbesko minder Saucony Guide 13 om?

Typemæssigt ligger den i samme kategori som fx Asics GT-2000, Mizuno Wave Inspire og Nike Air Zoom Structure, altså de her lidt lettere pronationsløbesko. Så hvis det er sko, som fungerer godt for dig, så vil Saucony Guide 13 helt sikkert også gøre det.

Løber du i en af de endnu mere støddæmpende, stabile løbesko, som fx Asics GEL-Kayano eller Saucony Hurricane, så vil Saucony Guide 13 føles lidt fastere, lidt hurtigere og den vil være en mere all-round sko, som du også sagtens kan bruge på de ture, hvor der skal mere fart på.

 

Køb saucony guide 13 her

 

  

Mere inspiration?

Find flere artikler i vores inspirationsunivers lige her:

Inspiration og artikler - klik her

Produkter relateret til dette indlæg

  • Vinterens 6 bedste løbetights og løbebukser til herrer og damer

    Når temperaturen falder, men du gerne vil løbe, er disse varme vinterløbebukser dine bedste våben! Se vores 6 favoritter til både herrer og damer her.

  • Vinterløbetøj - Sådan klæder du dig på til vinterløb

    Det rigtige udstyr gør forskellen! Klæd dig på efter lag-på-lag princippet, og du er klar til løb i al slags vejr.

  • Test af 4 fede Saucony Trailsko | Se forskellene og vælg den rigtige

    Her ser vi nærmere på 4 trailsko fra Saucony og giver dig overblikket til at vælge den model, der passer perfekt til dig.

  • TEST: Saucony Xodus 10 - Trailsko med maksimal komfort

    Se anmeldelsen af en af markedets mest komfortable trailsko.