SUPER SALE! Vi gør plads til nye forårsvarer og har derfor sat over 1800 varer stærkt ned i pris. Se SUPER SALE her.
×
Artikel

Salomon Speedcross Pro - en test på tur!

Salomon Speedcross Pro - en test på tur!

Vores Trail-ekspert, Simon Grimstrup, har haft Salomon Speedcross Pro med til trailløb i Andalusien. Læs hans vurdering af skoen samt hans løbsberetning her.

 

Det var med en vis skepsis, at jeg pakkede Salomon Speedcross Pro i min håndbagage sammen med en af mine vante sko - Brooks Mazama, som er en noget lettere og mere minimalistisk sko.

I mit løberliv er jeg ganske stille og roligt gået fra sko med voldsomme pronationskiler og over mod de mere minimalistiske og har de seneste år løbet i neutrale sko med mellem 0 - 4 mm drop og de seneste år har jeg løbet de fleste konkurrencer i Brooks Puregritt eller Mazama.

Speedcross Pro har 8 mm drop. 2,8 cm i hælen og 2 cm i forfoden, så ikke just en minimalistisk sko - men en mellemting mellem en traditionel landevejssko og en minimalistisk trailsko. Så min frygt var, at jeg ville miste kontakten og følingen med underlaget og dermed den gode fornemmelse af flow på nedløbene. Jeg forsøgte dog at gå åbent og objektivt til testen - selvom en test af sko altid vil være individuel og skal læses som mine erfaringer.

Skoen er testet den første uge i 2018 på en tur til Andalusien, hvor jeg både har vandret, men primært løbet i bjerge med skoene.

Der er mange faktorer, som gør sig gældende for, at jeg vurderer om en sko er god! Den allervigtigste er “not-there”-faktoren. Man tænker kun på sin sko, hvis den ikke fungerer, hvis der er noget der trykker, hvis man ikke står fast, eller hvis skoen ikke drænes ordentlig efter vandpassage etc.)

Skoen skal være en naturlig del af dig, når du rammer sporene og har rigeligt at gøre med at navigere mellem sten, rødder og mudder. 

Jeg vil slutte testen af med opsummering af “svigermor-testen". Man skal helst ikke mærke hende, men stole på hun er der og får tingene til at fungere, når det går hektisk til. Således er det også med en sko.. Man skal faktisk ikke mærke den, når man skruer op for gassen!

Men inden svigermortesten er her en kort gennemgang af skoen fra top til bund.

 

Køb Salomon Speedcross Pro her

 

Overdelen

Er øverst lavet af et godt åndbart materiale, som sikrer mod at få skidt og snavs ned i skoen. På siderne er materialet lavet i et tættere og kraftigere materiale, som giver en god beskyttelse af foden og sikrer en god stabilitet, men som naturligvis også går udover fleksibiliteten.

 

Cockpittet

Skoen er bygget om med en tætsiddende “indersok”, som føles meget behagelig og giver en rigtig god pasform og fornemmelse. Andre anmeldere på nettet “anklager” skoen for at være meget smal, men det var slet ikke min oplevelse - tværtimod synes jeg der var god plads i forfoden.

Den tætsiddende sok kombineret med et ydermateriale, som er designet til at holde mudder og andet skidt ude af skoen fungerer rigtig fint. 

Jeg har testet skoen med en lidt tyk uldsok, da jeg følte str. 28,5 cm, som jeg normalt bruger var lige en anelse for stor. Til trods for dette - har jeg ikke oplevet at skoen ikke kunne ånde eller at jeg fik “svedige” fødder.

 

Snøresystemet

Snøresystemet er Salomons ”Quick Lace” - og det er mit eneste store minus ved skoen. Jeg vil gerne stramme skoen ekstra meget foran, således, at den sidder helt tæt til foden. Det er dog svært, da der ikke er meget friktion i det smalle snørrebånd. Det betyder, at jeg skal binde skoen hårdt, hvilket genere og gør ondt på min vrist ved nedløb. Problemet er dog let løst ved at sætte et par almindelige snørrebånd i skoen, hvilket vil betyde, at man kan stramme de forskellige “sektioner” individuelt.

Det er sikkert smag og behag, men selve tanken bag et hurtigt snørresystem, mener jeg hører mere hjemme i Triathlon eller andre steder, hvor man har behov for at skifte skoen undervejs.

 

Ydersålen

Speedcrossen´s ydre ser meget agressivt ud - og er designet til at kunne mestre mudder og sne med sine store trekantformede knopper, som er placeret i så tilpas afstand, at det meste mudder vil slippe skoen med det samme.

Det tog mig lidt tid, at stole på ordentligt på skoen på nedløb. Den føltes lidt stiv og klodset i det, hvilket nok bl.a. skyldes, at jeg pludselig har fået mere materiale under fødderne og især hælen. Efter et par dage, har jeg dog vænnet mig til den - og gav den igår god gas på et meget teknisk nedløb af ujævne små toppede brosten. Og det fungerede faktisk godt!

Den ekstra støddæmpning var også behagelig især på letløbne grusvejs nedløb, hvor man bare slipper benene fri og lader dem tage de tæsk de nu engang kan klare.

Jeg har denne uge løbet 80 km i skoen og har haft en ok fornemmelse af skoen. Ligeledes har jeg gennem testugen tilbagelagt over 100 km i hårdt slidsomt terræn og der er ikke spor af slid på sål eller overdel.

Jeg har valgt at lave den ultimative test i morgen - i det skoen skal testes med nummer på maven - det plejer at betyde “all-out” nedløb og bare det, at jeg vælger at gøre det - betyder, at skoen ikke er helt skidt… ;)

 

Lanjaron Canon Trail - Løbsberetning

Lanjaron Canon Trail var det første løb siden DM kort trail i november. Et løb, hvor jeg virkelig følte mig, tung, gammel og slidt! Derfor var det nu tid til at tanke lidt selvtillid, få trænet nedløb i konkurrence og få en fornemmelse af savsmuldet igen. Selvom der er lang tid til VM, så skal friskheden, snart til at indfinde sig....

Jeg får mig placeret i tredje-fjerde række bag startlinien sammen med Dorte Dahl. Vi snakker lidt  om at niveauet altid er knald højt i Spanien. "Ham der skal du bare følge med - han plejer at vinde hver gang", Dorte peger på en Spanier i singlet. Så bliver der talt ned - og starten går. Det er smalt og det føles lidt ubehaligt. Jeg får taget lidt placeringer og da vi kommer ud på hovedvejen lige før stigningen starter, går jeg forbi spanieren, som Dorte har udpeget. Der er dog stadig en del foran. Nu starter stigningen...

Her ser du billeder fra trailsporet...

Lanjaron Canon Trailløb

 

Opad

Jeg manglede lidt min normale power. Jeg plejer at være stærk opad, men jeg havde ikke min sædvanlige fornemmelse og måtte passe på ikke at syre til og stivne helt. Det kan jeg vist ikke give speedcrossen skylden for - og mærkede ikke meget til skoen udover et par gange, hvor jeg mistede fodfæste på de toppede brosten. Det tror jeg nu ikke skyldes skoen, men blot tilfælde. Skoen føltes behagelig og i det store hele havde jeg en god fornemmelse af skoen opad.

 

Vandret teknisk

Efter ca 550 højdemeters klatring gik ruten langs en smal teknisk sti med en vandingskanal. Dvs. på den ene side en vandingskanal og på den anden side mere eller mindre lodret ned. Stien var af og til ganske smal og krydret med græs, sten og klipper og i dagens anledning krydret med et fint lag sne på 1-2 mm.

Jeg havde heldigvis løbet det stykke før og blev ikke overrasket de steder, hvor stien var meget eksponeret. Jeg pressede på, hvor stien var let løbet og tog det lidt mere forsigtigt, når udsigten var frisk! Jeg holdt et fint tempo og stolede på skoens gode greb. Skoen virkede meget sikker på det varierede underlag og jeg holdt min placering på de 3 km som gik langs kanalen.

 

Nedad

Vi ramte et depot og jeg slugte en mundfuld "ISO" og så gik det ellers nedad - et megafedt nedløb. Jeg blev hurtigt overhalet bagfra af en yngre gazelle som løb rigtig flot. Jeg lagde mig bag ham og fulgte hans linie ned over mudder, klipper og eroderede stier... Over stok og sten gik det - det var tydeligt han kendte nedløbet - flere steder sprang vi udover store sten og små skrænter for at holde et godt flow! Det gik stærkt og jeg havde svært ved at holde fokus og koncentration, samtidig med at pulsen var oppe at ringe og efter lidt tid mistede jeg kontakten... Det var lidt skidt, da jeg derfor udover at navigerer min krop nedad det udfordrende terræn, nu også selv skulle finde linien og samtidig holde øje med at jeg blev på ruten. Jeg holdt dog et godt flow og tænkte ikke længere over, at jeg løb i nye test sko. De lystrede og det var skide skægt! Smerten fra snørebåndene, som jeg havde mærket på de roligere ture mærkede jeg overhovedet ikke.

Skoen stod godt fast på både klipper, blød jord og på mere hårdt og kompakt underlag og gav foden god støddæmpning de få steder vi ramte en betonvej.

Efter 3 km hektisk nedløb ramte vi en stigning. Den var ikke så stejl, men benene var godt ristede ovenpå nedløbet og der skulle nu graves dybt. En enkelt løber kom forbi mig, men samtidig fangede jeg igen den unge gazelle og forsøgte at presse på.

Det var ikke helt skidt med formen, men savnede min fornemmelse af at kunne presse kredsløbet max uden at syre til.

Vi kom op til en grusvej med en let hældning nedad. Jeg holdt tempo og forsøgte at holde afstanden til to løbere foran mig. Der skulle arbejdes og farten kom ikke af sig selv længere.

Men hov, endnu et depot og så var vi på det sidste nedløb mod Aljaron. Så var det bare at give fuld gas! Den ene løber foran kunne jeg fornemme at jeg hentede ind på.

Nedløbet bestod af små toppede brosten og var det samme jeg havde løbet i fredags. Jeg pressede farten mest muligt! Men igen var det vanvittig teknisk og hver landing var usikker på de små toppede brosten. Skoene stod fint fast og følte en ok fornemmelse og beskyttelse mod underlaget.

Koncentrationen var udfordret og jeg var lidt i tvivl om jeg holdt farten og forventede hvert øjeblik at den hurtige yngre gazelle skulle komme buldrende bagfra. Det skete dog ikke - i stedet overhalede jeg en del løbere fra den korte rute, som nu også var kommet ind på denne strækning.

 

Afslutningen 

Snart ramte jeg asfalten og opløbet ind igennem byens smalle gader. Jeg pressede på, men kunne ikke lukke hulet til løberen foran. Jeg kom ind på en 14. plads overall og nr. 3 i veteran klassen.

Et superfedt løb i smukke omgivelser med varierede sjove tekniske nedløb, et stort og stærkt felt og ikke mindst godt organiseret med god forplejning - før, under og efter.

Ruten var kortet 3 km af, (sikkert pga. sne og is), og jeg kom igennem på 1.32 og uret sagde 1000 hm op og ned.

 

Køb Salomon Speedcross Pro her

 

Opsummering af Salomon Speedcross Pro

En efterrationaliserende opsummering på Salomon Speedcross Pro:

Salomon Speedcross Pro fungerede rigtig godt og i det store hele klarede de svigermortesten og det var i hvert fald ikke dem, som var den begrænsende faktor i testen! Det var min form, 5 ekstra jule-kg og så stadig lidt træthed fra Gobi.

 

Det positive:

#Godt greb i blød jord, sten, klipper.

#Behagelig pasform - sidder godt på foden

#Tilpas fleksibel opad

#Virker meget holdbar og som god value for money

#Holder skidt, snavs og småsten ude

 

Det negative:

#En lidt tung sko

#Føles måske en smule klodset, når man kommer fra mere minimalistiske sko

 

Af Simon Grimstrup, Trailløber

Produkter relateret til dette indlæg