Artikel

Retro Supersko VS adidas Adios Pro 3 - Så langt er sko udviklingen kommet

Næsten alle verdensrekorder på langdistance er sat siden introduktionen af de nye moderne supersko. Men hvor meget indflydelse har superskoen haft? Og hvad kan vi bruge den her nye generation af sko til?

Play

Hold fast hvor er der sket meget de sidste 10 år. Siden Wilson Kipsang trak i sin adidas AdiZero Adios Boost og satte en verdensrekord i Berlins gader i 2013, har løbeskoen som vi kender den gennemgået en vanvittig transformation. Men hvad er der helt præcis sket med løbeskoen? Vi har sat en adidas AdiZero Adios Boost, op imod en vaskeægte nutidig og moderne topsko, nemlig adidas Adizero Adios Pro 3, for at besvare netop det spørgsmål.   

Begge sko er designet til at slå verdensrekorder, men tiden har virkelig betydet noget for designfilosofien i de to modeller.   

For nemheds skyld så vil jeg referere til skoene som henholdsvis Adios Boost og Pro 3 fremover.  

Overdelen 

Boost on the left, Pro 3 on the right

Her er kontrasten allerede slående. Selvom Adios Boost er designet med fokus på at holde vægten nede, så er overdelen stadig markant grovere og tykkere, end sin moderne modpart. Adios Boost modellens overdel minder i høj grad mere om en mængdetræner, end en moderne supersko. Modsat er Pro 3’erns overdel ultratynd, endda så tynd, at man kan se, hvilken farve sokker løberen har på gennem overdelen.    

Mellemsålen 

Side by side comparison

Her finder vi den største forskel mellem de to sko. Ved første øjekast er stack-højden det mest slående. Designfilosofien i 2013 var: ”Jo mindre jo bedre”. Med andre ord, en ægte racing-flat. Derfor skulle mellemsålen også være så tynd som muligt. Den filosofi kan man tydeligt se i Adios Boost modellen, med dens 23 mm Boost-skum i hælen, og et 10 mm drop. Hvilket står i skærende kontrast til Pro 3 modellen, som har hele 39 mm Lightstrike Pro skum i hælen, og et drop på 6,5 mm.  

Med så meget skum skulle man tro, at Adios Boost ville blæse Pro 3 modellen af banen, når det kommer til vægt. Men nej. adidas Adios Adizero Pro 3 er hele 6 gram lettere, på trods af næsten dobbelt så meget skum. Foruden at være lettere er moderne superskum, som Lightstrike Pro, også mere fjedrende end nogensinde. Men de nye vildere skumtyper har stillet større krav, til sko konstruktionen. Løsningen på at kontrollere det nye superskum? Carbon…   

Introduktionen af carbon har været en ægte revolution. Carbons struktur hjælper med at holde styr på hvad der ellers kan være uregerligt skum. Enhver sko, der bryster sig af at være en tempo- eller distance sko, har derfor enten komposit materiale eller ren carbon i mellemsålen. Kombinationen af carbon og det seneste fjedrende superskum har givet os en sprængfarlig cocktail, der bliver ved med at assistere atleter til at slå løbs-og verdensrekorder på stribe.  

Ydersål 

Det er nok, her der er sket mindst, men udviklingen er stadig tydelig. Begge sko er lavet med en Continental-ydersål, hvilket giver udmærket greb i begge sko. Hvor Adios Boost modellen har mønster i ydersålen, er Pro 3 modellen uden mønster. Det betyder ikke nødvendigvis mindre greb, men Pro 3 ydersålen er ikke har et eneste overflødigt gram.  

Testen

Vi blev selvfølgelig også nødt til at hive skoene forbi vores testcenter i Skanderborg. Her kan vi måle løberens iltoptagelse i hver af skoene, og derved finde ud af hvor meget bedre skoene er blevet. Resultaterne var forudsigelige, men stadig enormt slående. Vores testperson har en 4-6 procent bedre løbeøkonomi ved 12-16 kilometer i timen i Pro 3 modellen, sammenlignet med Adios Boost skoen. 

Det tal kan godt blive lidt abstrakt, så hvad betyder det i praksis?  

Løbeøkonomi er kort sagt, hvor meget ilt der bruges ved en given hastighed. Jo mere kroppen arbejder, jo mere ilt kræver den. Så en 4-6 procents reduktion i iltforbrug, vil med andre ord, gøre det nemmere at løbe en given hastighed.   

Et studie fra 2020 observerede 578 elite marathonløbere (308 mænd og 270 kvinder), der skiftede til den nye generation af supersko. 75% af mændene så en 2 til 4 minutters forbedring på deres marathontider, mens 71% af kvinderne så en 1 til 4 minutters forbedring på deres marathontider.  

Ligeledes kunne New York Times i 2018 vise et dataudtræk på offentlige løbsrapporter og træningsappen Strava. Alt i alt blev der samlet data fra 500.000 marathon- og halv-marathon præstationer gennem 4 år, fra 2014-2018. Her viste det sig, at løbere i den nye generation af supersko var op til 4% hurtigere over en løbsdistance, end lignende løbere i racing-flats.   

Inden man drager de helt store konklusioner er det værd at nævne, at alle responderer forskelligt på carbon supersko. Derfor er det svært at lave en præcis omregning fra løbeøkonomi til kilometertider, fordi det er enormt individuelt. Men tendensen er tydelig. 

Konklusion 

Der er sket en kæmpe udvikling på skomarkedet over det seneste årti. Så det er ikke noget under, at der bliver slået rekorder på stribe for tiden. Foruden topatleterne er det også en udvikling, der ser ud til at gavne alle os, der bare gerne vil ud at sætte en PR. Udviklingen ser ikke ud til at stoppe lige foreløbigt, så hold øjnene åbne i 2023.  

 

Fandt du ikke en favorit?

Se hele udvalget af løbesko her:

LØBESKO

Populære artikler